/**/
 
 
Dønnerup Libéré 2014
Lørdag d. 20/9 var datoen for 7. etape i SPT 2014. Rutevalget var faldet på de hidsige bakker og smukke omgivelser i Midt/Vestsjælland, nærmere bestemt i Dønnerup Libéré.

Skribenten havde virkelig glædet sig til at køre dette løb. Men da Böltz’ bil kørte ind på ruten, fyldtes jeg af fortrydelse. For de næste timer ville ikke ligefrem blive behagelige.
Mayo - 29/9-14 21:02:26

Dagens SPT-felt var årets hidtil mindste med kun 13 startende ryttere. Om dette skyldtes rutens hårdhed eller beliggenhed langt fra København vides ikke.

Coppis søster, Signe var dog ikke blevet skræmt og var mødt op i cykeloutfit og kørte prøveomgangen med feltet. Og da løbet gik i gang, tog hun opstilling ved målstregen på toppen af Stodderbakken og tog billeder, hver gang rytterne mosede forbi.

Udover Signe (som jo har en fortid med Høj) var ogsÃ¥ Højs nuværende kæreste tilstede. Og da løbet blev skudt igang, kunne man virkelig mærke, Høj var opsat pÃ¥ at vise sig som den fandens cykelkarl, han er. Han var konstant fremme og prøvede flere gange at angribe. Men feltet kørte samlet ind pÃ¥ Stodderbakken. 
Her angreb Terpstra i et giftigt hug, som Mayo - der lÃ¥ umiddelbart efter Terpstra i klassementet - forsøgte at køre efter. Det lykkedes ikke rigtig at hente Terpstra, som virkelig har vist form i efterÃ¥ret. PÃ¥ det stejle stykke kørte Coppi, Merckx og Høj efter Terpstra i et vanvittigt tempo. De nÃ¥ede ham pÃ¥ toppen, hvorefter tempoet i fronten gik i stÃ¥. SÃ¥ledes kom Boonen, Kittel, Fuglsang Gilbert og Mayo tilbage til fronten, og ni mand kørte ud pÃ¥ 2. omgang.
Böltz, Simoni, Greipel og Hushovd havde måttet slippe på grund af det voldsomme tempo.

Højs angrebslyst var på ingen måde blevet stækket, og han kom alene væk en kilometer inde på 2. omgang. Han var således den første ved pointspurten og kunne køre alene ind på Stodderbakken.

Bagved sikrede Gilbert sig yderligere 3 points til sin bugnende pointkonto foran Fuglsang og Greipel.

På Stodderbakken angreb Terpstra påny. Og igen kunne Mayo ikke besvare hans antrit. Det kunne derimod Coppi og Merckx, som igen strøg afsted i et vanvittigt tempo. Set bagfra lignede det en perfekt Mannschaft-taktik, der ville betyde, at Coppi ville have sin stærke Terpstra med fremme blandt de fire forreste.
Men noget overraskende strøg Coppi og Merckx uden om Terpstra uden at vente på ham. Og han måtte lade sig falde tilbage til forfølgerne, hvor Mayo kæmpede for at hænge på. Gilbert havde fået sine point og havde ikke prøvet at gå med.

Coppi og Merckx hentede herefter Høj, som de dannede fronttrio med resten af dagen. Ingen af de bagvedliggende så dem før målstregen.

I forfølgergruppen, som nu bestod af Kittel, Boonen, Fuglsang, Terpstra og Mayo, faldt der lidt ro på gemytterne. På tredje opkørsel ville Mayo prøve at ryste træet og se, om nogle af de andre ryttere ville falde fra. Men selvom han gav den alt opad, så ingen af de øvrige ud til at være i nævneværdige problemer. Og da der blev rykket kontra på toppen, måtte Mayo indse, at han ikke længere besidder en form, der for alvor kan ryste nogen opad.

Med lodder og trisser hang han dog på, og de fem forfølgere fortsatte sammen til midt på sidste omgang, hvor en ellers stærkt kørende Boonen punkterede og måtte se de fire andre forsvinde.

På sidste opkørsel angreb Fuglsang i et rasende tempo, der fik ham til at eksplodere. Efter fulgte Terpstra og Kittel, der havde noget mere holdbarhed i trådet. De satte sig henholdsvis på dagens 4. og 5. plads. Mayo kunne ikke være utilfreds med en ufortjent 6. plads foran Fuglsang. Lidt efter kom en bitter Boonen ind efter igen at have fået luft i dækkene.

Kampen om 9. pladsen stod mellem Simoni, Böltz og Gilbert. Gilbert demonstrerede sine stærke spurtevner og besejrede Simoni og Böltz.

Feltet rundedes af af Greipel, som bandede en smule over Dønnerups hårde bakker.

Herefter serverede Italian Stallions minestrone til tonerne af Lou Reeds Perfect day.

Meget passende musik til en SPT-etape.



Nu tænker læseren nok: - Men hvad skete der med etapesejren?

Det er skam ogsÃ¥ lidt af et mysterie. 
Rytterne, som kom i mÃ¥l fornemmede straks, at Merckx var i markant bedre humør end Coppi. Og da ingen var født i gÃ¥r, kunne de fleste nok regne ud, at Merckx havde slÃ¥et Coppi foran Høj.

Hushovd, som var udgået, idet han følte, hans hjerte var ved at eksplodere, havde overtaget Signes kamerafunktion ved målstregen. Herfra kunne han dokumentere, at de tre forreste havde afgjort etapen i et spurtopgør, hvor Merckx havde vist sig stærkest.

Men hvad der egentlig skete i frontgruppen efter angrebet på 2. opkørsel af Stodderbakken, ved kun dagens tre podieplacerede ryttere.

Skribenten har ellers venligt forsøgt at bede de forreste om et mindre referat - uden held.

Sådan kan cykelsporten være omgivet af mystik og hemmeligheder.