/**/
 
 
Strø Rundt 2014
Gilbert - 4/8-14 18:01:56

Løbet blir skudt igang og straks blir der sat et godt tempo.

På første omgang på toppen af dagens anden stigning splittede feltet over og en trio dækkende over Hushovd, Skibby og Simoni blev sejlet agterud af et hurtig felt.

På modvinds stykket sad de et stykke tid og prøvede at få kontakt igen, dette var osse det samme billede på anden omgang, hvor Simoni trak trioen rundt kun sporadisk afløst af Hushovd eller Simonis Holdkammerat Skibby.

I feltet blev tempoet holdt højt, både på grund af muligheden for at køre rundstrækningen hurtigt men også de forskellige agendaer i feltet.

Pointspurten på 2 omgang blev hovedsageligt kørt af Team Tons, der både høstede 1 og 2 pladsen i Gilbert og Merckx, hvor Høj tog 3 og Chiappucci tog 4.

Ude på modvindsstykket på 2 omgang fik Gilbert et uventet voksende hul, der hurtigt blev over 100 meter. Uden den store lyst til at køre sig selv helt ned alene ventede Gilbert på Chiappucci som ligeledes havde fået hullet, de 2 fandt sammen på toppen ved målstregen på slut 2 start 3 omgang og fortsatte sammen.

Samtidig med udbruddet stod Coppi pludseligt i vejkanten og var punkteret hvilket resulterede i at Simoni og Skibby stoppe for at hjælpe deres holdkaptajn, Hushovd lagde på den efterfølgende omgang et godt solidt tempo, uden for meget acceleration idet Coppi og hans to følgesvende kunne komme flyvende på hvilket som helst tidspunkt.

Udbruddet kørte et højt tempo og arbejdede rigtigt godt sammen, hvilket resulterede i at feltet ikke hentede dem men blev holdt på en ca. 250 meters afstand

Halvvejs rundt på 4 omgang blir Hushovd som forventet genforenet med Simoni og Skibby med en ihærdig Coppi i spidsen som kort tid efter sagde farvel og fortsatte sin egen kamp mod feltet i forsvaret af den gule trøje. På 5 omgang begyndt Simoni at teste Hushovds form med adskillige ryk og forsøg på at komme væk, dog uden de store resultater idet Hushovd stille og roligt fik lukket hullerne med en meget træt Skibby på hjul. Dette var til stor irritation for Simoni der snart irriteret slog ud med armene fordi Hushovd ikke gad tage de store føringer og overlod arbejdet til Simoni og Skibby.

Bjergspurten lå på 5 omgang, og udbruddet kørte stadig godt sammen, dog havde Chiapucci den tro at pointspurten lå på omgangen inden og gjorde derfor ikke den store modstand i kampen om bjergspurten, som blev taget med en føring af Gilbert over bakken. Gilbert gjorde heller ingen reklame for pointene, men var klar til at rykke hvis Chiapucci fik hukommelsen tilbage.

I feltet fik Lemond 3 pladsen efterfulgt af en Flyvende Fuglsang på 4.

Flyvende Fuglsang var skylden i af udbruddet ikke holdt, da fuglen gav sig alt for at få hentet de to banditter i front, men det holdt helt til slutningen af 6 omgang.

Efter nr. to stigning på 5 omgang fik Simoni et lille hul til Hushovd og Skibby på toppen og udbyggede det i det efterfølgende sving til 40-50 m, dette blev for meget for Hushovd som havde en lille krise efter bakken og Skibby som mere eller mindre var gået død. Simoni kørte væk og trioen blev til en duo. 6 omgang forløb uden de store forhindringer ud over da duoen blev overhalet af et hurtigt felt med Indurain som havde hægtet sig på feltet igen efter en punktering - blev senere straffet for sin kørsel. Hushovd og Skibby indgik på slutningen af næstsidste omgang en gentlemans aftale der betød at det hele sku afgøres på den sidste stigning og sidste omgang bød ikke på de store overraskelser, udover at de to dualanter hele tiden skulede bagud i forsøget på at regne ud hvor Indurain var som de havde overhalet på anden omgang hvor han havde en punktering.

Feltet kørte ud på 7 omgang samlet i front, men kort efter fik Chiapucci den gode ide at køre igen, denne gang alene i front. Det blev dog for meget for ham og han blev trukket ind igen.

7 og 8 omgang blev kørt hårdt, alle vidste at Coppi ville tilbage i feltet og at flere ryttere var trætte af at jagte og blive jagtet.

Der var flere der trådte hårdt og prøvede at sætte ryttere bagerst i feltet.

Jeg husker ivrige og stærkt kørende Merckx, Lemond og Wiggins.

En lille gruppe kom af sted 5 mand på sidste omgang i modvindsstykket, Gilbert og Merckx blev fanget nede bagved, hvor Gilbert kørte anden gruppe frem og fik næsten brændte sig helt af, det skulle vise sig at ske en gang til, men ved kirken få hundrede meter fra mål blev front feltet samlet.

Gilbert havde brugt mange kræfter men kunne se sin chance til at komme op til fronten for 3 gang på kort tid, ca. 300 meter fra mål, og i stedet for at lægge sig på hjul og blive slået igen, tog fanden til og angreb.

Gilbert fik hul og kørte alt hvad kroppen kunne. På sidste bakke op mod mål kommer Gilbert først på bakken efterfulgt af Lemond og Merckx.

Lemond kører stærkt og kikker sig ikke tilbage, han overhaler Gilbert 10 meter fra stregen med en kraftigt råbende Merckx lige i hælene, som ikke kunne hamle op med den stærke Lemond. Gilbert tager 3 pladsen.

De sidste 3 omgange havde tæret meget på kræfterne og feltet kom ind lidt spredt.

Lige efter Gilbert kom Mayo, som lignede en der havde det for let over bakken og skulle måske have prøvet selv lidt tidligere. Derefter Wiggins, Kittel, Boonen og så Terpstra, Chiapucci og Voeckler.

13 sekunder efter de første triller Indurain og Fuglsang over stregen, men Indurain mangler stadig 1 omgang.

40 sekunder efter kommer Høj trillende ind.

Efterfølgende kommer Vinokourov og Pantani ind og ca. 3 minutter efter dem kommer Coppi, Böltz og Leblanc. Jeg er uvidende om Simoni fik fat i den sidste gruppe, men ellers kom han ind efter Group Coppi

I sidste gruppe udspiller der sig en kamp af den fineste karakter

På det sidste flade stykke hen imod den afsluttende stigning satte Hushovd sig frem og øgede farten betydeligt, og i bunden af bakken satte Hushovd et hårdt angreb ind fra spids som Skibby havde sine kvaler med at følge og rundt i svinget eksploderede Skibby da osse til stor irritation for ham selv og han måtte se Hushovd slå hullet op imod mål stregen og dermed nøjes med en næstsidste plads.