I forbindelse med at SPT er i gang med dens 10. sæson vil der i referatet blive hentet nogle gamle ryttercitater frem fra SPT’ens første sæson tilbage fra 2005. De vil være med til at beskrive at selvom der i løbet af de 10 sæsoner er sket store forandringer i SPT’ens udformning, rytterskare og udstyr (angående udstyr kan det fx nævnes at SPT’ens første styrt skete i forbindelse med at Zabel (aka. Voigt) i Giro di Ganløse i 2005 endnu ikke havde erhvervet sig en racercykel og ej heller look pedaler og derfor bandt sine kondisko fast til sine pedaler på sin citybike og i forbindelse med et kort løbsophold knækkede den gren Zabel lænede sig op af og da det ikke var muligt at få fødderne fri medførte dette et langsomt pinefuldt styrt) er de grundlæggende vilkår for vores cykeloplevelse i SPT-regi de samme. Modvind er stadig ubehageligt, taktik og snilde er stadig en sjælden dyd og konkurrencen er stadig intens men dog altid akkompagneret af det faktum at det er venskab og lysten til landevejsfællesskabet der gør SPT til noget særligt.

Men tilbage til 2014 og årets 2. etape. Efter prøveomgangen og de rituelle tøjskift, tisseture, udstyrsgennemgang mv. var feltet klar til race kl. 10.40. Uden det vante brøl fra Ludevic til at signalere løbet åbning, forsøgte Cunego at fange feltet på sengekantet ved at stikke afsted i samme ombæring som han med sin spæde stemme annoncererede at løbet var frigivet. Flere var dog opmærksomme og en lille gruppe blev hurtig dannet og en følelse af tidligere tiders morgenudbrød kunne svagt fornemmes blandt de 5 udbrydere der blandt andet inkluderede Boonen og Simoni. Dog ville skæbnen det anderledes og ved et skarp blindt højresving blev gruppen splittet af en traktor og samtidig blev der i feltet rykket voldsomt for ikke at ende fanget bag traktorens brede bag. Feltet blev derfor delt over i to og blandt andet løbets gule trøje blev fanget i gruppe nr. 2. Dog kom der kort tid efter sammensmeltning men disse indledende strabadser havde allerede kostet bagest i feltet hvor både Hushovd, Simoni og Cunego måtte se feltet glide afsted. Desuden havde formstærke Chiapucci en mindre defekt, der satte ham på et meget afgørende tidspunkt. Han skulle bruge resten af løbet på at jage diverse afsmidte ryttere der lå spredt udover ruten og han endte med at køre i alt 6 pladser frem efter uheldet. Ligeledes oplevede løbets store favorit Voigt defekt tidligt i løbet og måtte se sig sat langt tilbage selv efter en lånecykel blev præsenteret af Hushovd. Hushovd styrt i sidste sæson spøger stadig og på dagen var Hushovd’s krop ikke i stand til at gennemføre. Ligesom Chiapucci måtte Voigt bruge dagen på at jage en sekundær placering og heldet mangler i den grad at tilsmile den tidligere mester i denne sæson.

Med en pointspurt allerede på anden omgang holdt feltet en voldsom fart. På Team Italian Stalion var taktikken klar. Voigt skulle køre leadout for gorillaen Greipel. Men som mange andre har oplevet i SPT’s første 10 sæsoner er Voigts baghjul ikke det letteste at holde. Pettachi sagde til Voigt under Tour de Gunderød i 2005: "Min plan er at ligge i røven på dig!!". Planen lykkedes dengang ikke fra Pettachi og ligeledes måtte Greipel også sande at Voigts baghjul er en udfordring at holde. Med Italians Stalions plan i ruiner var spurtkongen Gilbert hurtig til at se sit snit og snuppede en fornem sejr der bragte ham entydigt i spidsen af pointkonkurencen. En ny dominerende sprinterkonge har set dagens lys og hvis han deler nogle af de samme kvaliteter som SPT’s første reelle sprinter – Cipo - kan den grønne trøje være Gilberts i mange sæsoner endnu.

â€�der er bare noget inde i mig, der ikke kan lade være med at køre. Det er ligesom nÃ¥r en tyr ser rødt!!" (Cipo 2005 efter en af mange flotte spurtsejrer i SPT)

Etapens næste milesten skulle findes mindre end 15 km senere da bjergspurten skulle køres. Her snuppede Merckx sejren og med den også den prikkede bjergtrøje. Det skulle vise sig at alle løbets trøje skulle skifte ejermand efter strabadserne ved Ronde van Arresø.

Herefter gik løbet ind i sin næste lange udmagrende fase. Vinden tog til og flere steder pÃ¥ ruten var modvinden modbydelig, men dette slukkede ikke angrebslysten hos rytterne. Mange ryttere var aktive og blandt andet Høj og Cancellera udviste stor angrebsiver og sikrede at løbet blev gjort hÃ¥rdt. Over de næste omgange blev feltet derfor ogsÃ¥ mere og mere sprængt i atomer og med 30 km til mÃ¥l blev der dannet en stærk 7 mands frontgruppe med forhÃ¥ndsfavoriterne: Coppi, Høj, Cancellea, Merckx, Pantani, Wiggins og det nye stærke talent Lemond. Herfra iscenesatte Coppi et soloudbrud der skulle vise sig at danne rammen for etapens afslutning og ydermere sikre Coppi den gule trøje. Med Coppi alene i front mÃ¥tte der gøres noget i forfølgergruppen og kort efter rykkede team wheels of fortunes to stærke kort – Høj og Lemond – fra de resterede 4 ryttere og lukkede hullet op til Coppi. Denne stærke trio skulle ende med at holde til mÃ¥l hvor Coppi i en WoF sandwish mÃ¥tte se sig slÃ¥et i spurten af Lemond, der nu har to etapesejrer ud af to mulige og reelt mÃ¥ ses som en af forÃ¥rets allerstærkeste navne i SPT. Lemonds bedrifter kan nærmest ikke beskrives bedre end af Ludevic da han skulle beskrive hans første etapesejr i SPT sæsonen 2005: Det her var som at stjæle slik for smÃ¥børnâ€�.

Høj satte sig på podiets sidste trin. I forfølger gruppen var Cancellera blevet sat og kampen og 4-6 pladsen skulle stå mellem Merckx, Pantani og Wiggins. Her var den nye mand i den prikkede trøje stærkest og Merckx tog fjerdepladsen med Pantani og Wiggins efter sig. Cancellera kom derefter alene i mål på en syvende plads.

Bag ved frontgruppens kamp havde Mayo længe ligget alene foran en gruppe bestÃ¥ende af Böltz, Ritter, Boonen, Kittel og Voeckler. PÃ¥ hele sidste omgang kunne Mayo anes af forfølgerne uden de dog umiddelbart kunne lukke holdet endeligt op til ham. Men som Cunego sagde under et af Ludevics mange solotogter i SPT’ens første sæson: â€�Han mÃ¥ da snart gÃ¥ kold. Bare ventâ€� blev solokørslen for meget for Mayo. PÃ¥ finalestigningen blev der kontakt mellem ham og forfølgerne og med friskere ben blev Mayo bÃ¥de distanceret af Kittel og Voeckler. Ritter, Böltz og Boonen tog de efterfølgende pladser. Men kørslen fra Mayo’s side var yderst beundringsværdig og i en sport hvor resultater ikke er alt, men courage og mandsmod i ligesÃ¥ høj grad er med til at skrive ryttere ind i historiebøgerne synes bedriften at være en af dagens flotteste. Som Ullrich (aka. Boonen) beskrev efter et af hans knap sÃ¥ frugtbare togter i Højsager Rundet 2005:

"Havde jeg lurepasset som andre af løbets ryttere, havde finalen været en hel anden historie. Men cykelløb handler også om stolthed og moral, og visse ryttere i dagens felt må have svært ved at sove om natten..." Ullrich, 2005

De efterfølgende pladser blev taget Voigt, sprintkongen Gilbert, Chiapucci, Arvesen og den sluttelige trio: McGee foran Cunego og Simoni. Sidstnævnte oplevede tekniske problemer på de sidste 3 km og spurten om næstsidstepladsen blev desværre aldrig en realitet. Dette har feltet til gode til næste løb d. 18. maj i Veksø. Glæder mig til at køre med jer igen.

Bedste hilsner

Cunego på vegne af Wheels of Fortune