/**/
 
 
Prolog 2014
Den tiende sæson af SemiProTouren blev indledt med prolog på Flyvestation Værløse mandag den 21. april - i kristne kredse kaldet 2. påskedag.

Vinden løber ind fra øst med 6 sekundmeter, da 26 af tourens 35 ryttere begyndter at forsamle sig i start og målområdet. Blandt disse ryttere findes 5 af 6 debutanter - nogle stærke søm, skulle det senere vise sig.
Coppi - 28/4-14 19:26:53

Stemningen er altid speciel ved åbningen af sæsonen - denne dag ingen undtagelse. Det må være blanding af glæden over snart at komme på asfalt og frygten for hvordan hver mands off-season træning, kan måle sig med hverandre.

Efter endt prøveomgang 2.5 km mod øst, lige så langt mod vest og det løse i enderne, ligger de fem debutanter ud med de individuelle to omgange.

Efter en næsten fatal afsendelse af Terpstra, vælger flere ryttere startrampe og medfølgende sadelpind holder fra.

Af debutanterne lægger Indurain bedst ud med et flot resultat på 15.08, hvilket veksles til 3. bedste tid på den individuelle enkeltstart. Ligeså gør Kittel en fremragende debutant-figur med et resultat på 16.20.

I den gamle SemiProTour garde er favoritterne to velkendte tempo-giganter. Begge disse kraftkarle havde tanket masser af kilometer på træningslejr på Playitas et par uger i forvejen og der var ingen tvivl om, at den hurtigeste maskine skulle kåres til at være enten Voigt eller Cancellara.

14 minutter og 26 sekunder skulle hele feltets ynglings ironman bruge på at sætte det hele på plads. Voigt 27 sekunder mere.


Da alle mand er kommet to gange rundt i kampen mod uret, begynder de fem til julefrokosten dannede cykelhold at gentanke energi og gøre sig mentalt klar til teamkørsel.

Cunegos Team Wheels of Fortune lagde ud med at køre anden hurtigeste tid af alle hold på første runde, kun 3 sekunder langsommere end Italian Stallions, der også kører stærkt. Derefter går det dog ned (eller op) ad bakke på de resterende fire omgange for TWoF, hvor de ikke formål at holde samme tempo på trods af flyvende starter. Det betyder, at de må se sig slået med 3 sekunder samlet af die Mannschaft, der har kørt hele 52 sekunder langsommere på første omgang, men til gengæld øger tempoet kontinuert over de næste 4 runder.

Italian Stallions ligger til at vinde holdenkeltstarten, men hovedet under armen - eller rettere - hovedet ned mellem skulderne kørsel, resulterer i et voldsomt sammenstød med Skibby og Simoni, der sætter en effektiv stopper for det italienske tog.

Den chance lader de snu ræve i Galacticos ikke gå deres næse forbi. De vinder overbevisende.


Samlet betyder det Cancellara i gult, Voigt som nummer to og en stækt kørende Wiggins som trejdemand.

Die Mannschaft siger tak for en god åbning af sæsonen.