Coppi havde haft et form- og motivationsdyk i forårets sidste løb. Men denne morgen fremsrod han trimmet, tændt og struttende af overskud. Han delte ud af små kække kommentarer og havde i det hele taget ild i øjnene. –En ild, samtlige SPT-ryttere og fruentimmere i det københavnske natteliv har lært at frygte.
Coppi havde noget at bevise, og med fraværet af Voigt, som skulle køre licens, havde Coppi en realistisk chance for såvel etapesejr, avancement i klassementet, samt Den Prikkede Bjergtrøje. Til at hjælpe sig havde Coppi den stærke Fuglsang, som også havde kørt et flot Marmotte. Men derudover var der – vanen tro – ingen opbakning fra Galacticos.

Voigts fravær kastede også Den Gule Trøje i spil. Høj, som vikarierede i Gult virkede ligeledes opsat på at erobre klassementets førsteplads – især efter deklasseringen i Ganløse.

Desuden var klassementet om Den Grønne Pointtrøje spidset til over de seneste løb, hvor kannibalen Merckx gradvist havde spist Gilberts forspring. Merckx virkede opsat på at tage dagens 3 maksimumpoints og dermed trøjen. Så opsat, at han på prøveomgangen forsøgte at lokke Sørensen med i et udbrud, der skulle forhindre Gilbert i at tjene point. Sørensen (som kører på hold med Gilbert) takkede dog pænt nej til forslaget.

Løbet, som bestod af 6½ omgang, blev skudt i gang for foden af rutens højdepunkt, Brantekällavägen. En grusom stigning, hvis 1825 m med genemstnitlige 9 procent skulle forceres 7 gange med mål på toppen af den sidste.

Straks angreb Voeckler, som gjorde comeback efter sin rygoperation. Tydeligvis som en forpost for Merckx, som øjeblikket efter rykkede op til Voeckler sammen med Fuglsang. De to rytteres vanvittige tempo fik skribenten til at tænke, -Fuck, hvor får du tæv i dag, Mayo! Uden på nogen måde at være i stand til at besvare den voldsomme acceleration, sattes den baskiske dieselmotor til, og langsomt indhentedes de tre forreste, hvor Voeckler faldt fra. Coppi, Høj og Sørensen fulgte med.
Da fronten var nået, ramtes jeg af overmod og accelerede selv, dog mere malende. Coppi og Høj fulgte let med og angreb kontra.
Bagude forsøgte Fignon, som havde var gået med i første acceleration at finde sit tempo med Piil på hjul. Da Fignon indså, tempoet ikke var højt nok, forsøgte han at presse sig op i rød zone, men måtte betale prisen og lade sig overhale af Piil, som ellers havde forsøgt at spare knæet.

Hele SPT-feltet var således spredt op ad Hallandsåsen, men da de forreste sagtnede farten på det efterfølgende falske plateau, samledes en frontgruppe bestående af Coppi og Fuglsang fra Galacticos, Piil og Merckx fra A-Team, Omertas Høj, Sørensen fra Rising Stars og Mayo fra PaniAgua.
Fignon kæmpede på mellemhånd og havde førergruppen indenfor synsvidde, men måtte resignerende se fronten forsvinde ind i skoven. Bagude nærmede sig et forfølgerfelt bestående af Wiggins, Gilbert, Voeckler og Pantani. Disse nåede op til Fignon på nedkørslen.

Længere bagude kæmpede først Böltz, dernæst Skibby og Simoni og slutteligt Hushovd og Cunego.
Böltz havde som den sidste måttet slippe forfølgerne. Kort efter fik han følgeskab af Skibby og Simoni, som han fulgtes med de næste runder.

Forude var Tête de la Course nået til pointspurten, som lå umiddelbart før dagens 2. opstigning. Galacticos var opsat på at drille Merckx’ grønne ambitioner, og i et kraftigt ryk susede Fuglsang forbi Merckx og tog de tre point, Merckx behøvede for at klemme sig forbi Gilbert i Pointkonkurrencen. Merckx fik således 2 point, mens Coppi tog sig af spurtens tredjeplads og eet point.

På 2. opstigning angreb Coppi i et forrygende let tråd og pressede alle til det yderste. Høj fik hurtigt kontakt. Herefter Mayo i det kværnende tempo. Trods knæet lykkedes det Piil at finde sit tempo, og han nåede op til fronttrioen ved kontrabakken efter stigningen. Bagude kæmpede Fuglsang og Sørensen for at komme op. Tempoet foran var gået lidt ned, og de to fik kontakt ca. en kilometer efter toppen. Men Merckx havde måttet betale prisen for de kraftige forceringer, og feltets sidste holdkaptajn var endegyldigt sat af fronten. Med lige dele resignation og skuffelse over ikke at have erobret Pointtrøjen lod han sig falde tilbage til forfølgerfeltet, hvor Gilbert havde måttet slippe, erkendende at træningslejrene i Skanderborg og Løkken ikke havde givet bjergben.

Forfølgergruppen bestod således af PaniAgua’s Wiggins og Fignon, Rising Stars’ Pantani og A-Team’s Voeckler og Merckx, mens Gilbert efter et par runder indhentedes af Böltz, som var kørt fra gruppen med Simoni og Skibby.

I frontgruppen forløb de næste omgange efter den samme opskrift: Høj og især Coppi syntes at more sig på stigningen, og de rykkede fra resten af gruppen efter behag. Bagude kværnede Mayo og Piil op til dem og fik kontakt ved toppen. Fuglsang og Sørensen måtte kæmpe mere og mere for at komme op efter stigningen. Coppi, som syntes stærkest, insisterede på at få Fuglsang op efter hver stigning, og Høj, Mayo og Piil kunne ikke rigtig enes om et tempo, der kunne sætte Fuglsang af, og han og Sørensen kom op efter 1-2 km’s kamp i skoven efter stigningen.

Da favoritterne ramte stigningen 4. gang, angreb Coppi - motiveret af de 10 bjergpoints, der ventede på toppen - så voldsomt, at Sørensen blev sat af. Han måtte herefter kæmpe en lang og ensom kamp hele vejen til målstregen.

Coppi vandt som ventet bjergspurten og sikrede sig 10 points og dermed Den Prikkede Bjergtrøje. Herefter fulgte Høj, Mayo, Piil og Fuglsang.
Hushovd var udgået med kramper i begge lår og havde efterladt Cunego alene bagerst. Hushovd tog istedet opstilling ved målstregen sammen med Cunegos mor. Herfra kunne de overvære finalen på det spændende løb.

Frontkvintetten lå nogenlunde samlet (trods spredning på stigningen med efterfølgende samling), indtil sidste omgang. De to Galacticosryttere havde længe siddet og hvisket bagved, og ved foden af nedkørslen angreb Fuglsang i en hidsig forcering. Et genialt træk, som bevirkede, at Høj, Piil og Mayo måtte bruge mange kræfter på at forsøge at indhente fuglen, mens Coppi kunne sidde på hjul og lade sig fragte hen til sidste stigning. Fuglsang holdt afstanden imponerende godt, og især Mayos føringer var ikke meget værd, da løbsdistancen og højdemeterne efterhånden havde tæret på kræfterne.

Fuglsang var 10 sekunder foran de øvrige favoritter ved starten af sidste opkørsel. Fra bunden af stigningen angreb Coppi med Høj på hjul. I et regulært smertehelvede lykkedes det Mayo at tvinge dieselmotoren op i omdrejninger en sidste gang, i håbet om at indhente Fuglsang og sætte Piil. Desillusionen var stor, da Piil kørte udenom og op mod Fuglsang. Trods en alvorlig krise fornemmede Mayo, at Fuglsang også var hårdt presset, og med lodder og trisser kørte Mayo sig op på fjerdepladsen og efterlod Fuglsang til 5. pladsen.
Forude skimtedes Coppi, som sprintede sig til sejr foren en sejt kæmpende Høj, mens Piil tog en flot 3. plads.

Fem minutter senere kæmpede den ensomme Sørensen sig ind som dagens nr. 6.

Omtrent et minut senere kom forfølgerfeltet susende:
På opløbsstigningen havde Merckx og Fignon sat tempo, hvilket blev dødsstødet for Fignons kaptjan, Wiggins. På de sidste 600 meter forecerede Merckx yderligere, og først Voeckler og siden Fignon måtte slippe. På de sidste 250 meter fandt Fignon et godt tråd og kørte ind på Merckx – dog ikke nok til at true Merckx’ syvendeplads. Fignon blev 8., og Voeckler imponerede med en niendeplads.

Wiggins kom ind som nr. 10, ca 45 sekunder efter, mens der var et par yderligere minutter til 11. pladsen, Pantani, som havde fået kramper og havde måttet slippe på næstsidste stigning.

I kampen om 12. pladsen var Gilbert kørt fra Böltz, som dog hentede kraftigt ind på på de sidste 300 meter. Fra målstregen lignede det, Böltz ville indhente Gilbert, indtil Gilbert fandt de sidste kræfter frem til en acceleration, som fik Böltz til at eksplodere med et brag. Gilbert tog således 12.pladsen, Böltz’ skuffede og smerteforpinte ansigt gav et tydeligt vidnesbyrd om, Grand Prix Östra Karup bestemt ikke er for børn.

I Skibby/Simoni-gruppen havde Simoni længe været klar over, han levede på Skibbys nåde: Det var tydeligt, at Brantekällavägen tærede mindre på den 25 kg lettere Skibby mere nådigt. Men begge ryttere havde draget fordel af hinandens følgeskab, så det var først på sidste opstigning, Skibby rykkede fra og tog sig af 14. pladsen.
Simoni kørte ind på sin 15. plads og konstaterede tørt, at dether bare er ikke mit terræn...!

Cunego havde på sidste runde fået selskab af Høj, som ville give sin holdkammerat støtte på de sidste pinefulde 11.8 km. Og således rundede Cunego feltet af på en 16. plads, opbakket af Høj.

Høj’s kammeratlige gestus og overskud vidnede om, Den Gule Trøje giver vinger: For efter – ad to omgange – at have virkarieret i Gult, må man sige, det denne gang var yderst fortjent, Høj selv kunne iklæde sig SPT’s fornemste trøje – endda med en solid margin til de efterfølgende.

Trods det ringe fremmøde fremstod Galacticos som dagens største vindere: Coppi og Fuglsang var konstant frontgrpuuens mest offensive, og de to ryttere tog sig umætteligt af begge spurter, etapesejr og prikket bjergtrøje. Og som kirsebærret på toppen avancerede Coppi til en samlet 2. plads, 33 points efter Høj. Wiggins er fortsat nr. 3, mens den regerende mester, Voigt, er rykket ned som nr. 4. Et titelforsvar synes fjernt...

Gilbert beholdt Den Grønne Trøje med det yderste af neglene. Men kun i kraft af at han havde vundet en højere kategoriseret spurt end Merckx. Gilbert må dog nok indse, at kannibalens angreb kun vil intensiveres i de næste løb.

I holdkonkurrencen øgede Omerta sin føring i forhold til PaniAgua.

Trods tunge skyer over Hallandsåsen var løbet i det store hele blevet forskånet for regn. Men da de sidste ryttere kom ind over stregen, åbnedes sluserne for alvor, og det var 17 gennemblødte ryttere, der nåede frem til bilerne på den svenske ’Rasta’. Efter en hurtig omklædning kørte de sultne og trætte ryttere ned til halvtaget i Hässløv, hvor de lod sig forpleje af PaniAguas pitabrød med pulled pork og tunsalat.

Tak for en brutalt hyggelig bjergetape!