Hushovd havde på forhånd sagt han ville slå Simoni lige meget hvad! Men eftersom Simoni måtte ringe til Böltz og ændre deres aftale sådan at Böltz hentede Simoni, og de samlet kørte fra Simoni i Simonis bil, da Simoni havde haft fri bar natten inden, så så konkurrencen ikke så slem ud, meeeen..

På første omgang blev der kørt et fornuftigt tempo, hvor blandt andet Gilbert prøvede at holde tropper samlet i fronten da der var point på anden omgang, og dem ville Gilbert gerne have fat i, men vidste også at den meget stærkt kørende Merckx, også havde set sig varm på, ja alle trøjer og points!

Der blev indgået et par hurtige aftaler imellem nogle ryttere, og wupti så snuppede Voigt pointspurten lige foran Merckx og Gilbert. Lige efter lå en Coppi, som få 100 meter forinden nær blev skubbet i grøften af en Gilbert i fremspring. (der var dog kontrol over situationen, og blevet signaleret med nikken og smil)

Efter pointspurten var de 17 ryttere delt i mere eller mindre 3 grupper, grupperne blev dog endeligt sammensat på runde og så således ud:

Téte de la course:
Voigt, Høj. Merckx, Mayo, Coppi, Wiggins, Sørensen, Pantani og Laiseka.

20-30 sekunder, som blev til flere minutter efter:
Gilbert, Fignon, Böltz og Sagan.

Peloton:
Skibby, Simoni, Hushovd og Cunego.

Da fortælleren kørte i gruppen imellem, er der desværre ikke mange oplysninger omkring forløbet i frontgruppen eller feltet bagved, men vi kunne vinke til Laiseka på et tidspunkt på vejen hvor der på det tidspunkt lå en masse sten. Laiseka var nemlig stoppet på grund af en punktering i hans ultremo R1 dæk, (så vidt jeg husker) et dæk som han sikkert ikke kører mere med i den slags vejr.
Runden efter var den gal med Laiseka igen, der kom gående op ad en af de sidste stigninger på ruten, endnu en punktering, og så var pumpen imellemtiden blevet væk.

I mellemgruppen som blev samlet på 3 runde, hvor Fignon kommer op til os 3 andre, helt forpustet og siger han har kørt som helvede for at komme op til os, og han iøvrigt har løbet og trænet meget de sidste par dage, så derfor ikke havde benene til det store. Det kunne jo sagtens være sandt, men når man lægger sig forrest kort efter og sætter tempoet højere, så virkede det lidt afslørende på benenes form den dag! Vi kører forbi Cunego, stående sammen sted som Laiseka stod første gang, med sammen problem. Der vidste vi at Hushovd ville gøre alt for ikke at se Cunego igen, da Cunego også er en stor rival til både Simoni og Hushovd.

Mellemgruppen kører på sidste omgang stadig sammen, og har heletiden kørt et tempo der var ok hurtigt men stadig kunne snakke lidt sammen. Men sidste runde blev der stille, for vi ville jo alle først over stregen. Böltz og Sagan kører begge for Team OMERTA, hvor Fignon kører for PANIAGUA og Gilbert for RISING STARS, så det var lagt op til gruppering og angreb. Men inden vi fik kørt os i stilling angrab Fignon på første af 2 stigninger inden mål, samtidig kørte Sagan næsten den modsatte vej væk fra Böltz og Gilbert.

Fignon kørte hurtigt væk med sin flotte og lette statur, mens Böltz og Gilbert først skulle op før farten kunne øges for at hente Fignon. Fignon får hurtigt flere hundrede meter, men efterfølgelses jagten forsatte selvom det virkede umuligt. På den længere nedkørsel råber Gilbert efter Böltz og beordrer ham foran og så skal den have alt hvad den kunne trække! Kort efter på den sidste stigning op mod mål kunne Böltz og Gilbert se Fignon ca. 50 meter foran, og træder alt for at hente ham. Gilbert kommer fri fra Böltz, og der bliver råbt fra de allerede færdige ryttere på sidelinjen at løbet slet ikke var afsluttet endnu, hvilket gav endnu mere blod på tanden hos Gilbert, der kørte sig selv helt ud for at fange Fignon. Gilbert var sikker på at hvis han nåede Fignon så ville Fignon bare accelerere de sidste par meter over stregen, men i virkeligheden var Fignon brandt helt af på grund af hans hårde angreb, og kunne ikke meget mere, anden end at træde og kikke tilbage på den frembrusende Gilbert.

På målstregen bliver 9 pladsen afgjordt med ca. 50 cm forhjul på Gilbert’s racer, mens Fignon udtrykte sig med at højtlydende NEEEEEEJJJJJJ!!! Og måtte nøjes med en 10’ende plads. Kort efter kommer Hushovd trillende forbi, og mangler én runde mere, som bliver kørt i fællesskab med Gilbert, der godt kunne overskue en tur mere efter denne opløftende bakkespurt. Hushovd snakkede ikke meget på sidste runde, men pustede og stønnede, mens han kikkede bagud for at tjekke at han nu ikke blev hentet af Cunego. Dertil skal det siges at han kørte sig helt ud den runde, da han virkelig frygtede Cunego’s glade ansigt bagfra.

LAAANG tid inden havde frontgruppen nået Bjergkonkurrencens bjergspurt, som blev vundet af Voigt, derefter Høj, Merckx, Coppi og Mayo.

Efterfølgende kom frontgruppen også i mål, hvor den altid stærke Voigt gjorde rent bord, og hev den sidst mulige 1’ste placering hjem, og havde derved både vundet: pointspurten, bakkespurten og etapen. Efterfulge af Høj på 2 pladsen og Merckx på 3 pladsen.
Laiseka Måtte desværre udgå.

Etapen fortsatte hjemme hos Gilbert, hvor sommerafslutningsfesten blev holdt med grill og dejligt selvskab. Sidste del af etappen gennemførte alle, dog uden prøveomgang.