/**/
 
 
Dønnerup Libéré 2013
Coppi - 25/5-13 18:23:02

Dagens Bjørnebrøl: Merckx

Ekkoet efter Merckx brøl, da han slår Chiapucci, Høj og Ritter i spurten om 3. pladsen, slår stadig frem og tilbage mellem stammerne i Dønnerup Skov.


Dagens sejrherre i de tunges klub: Hushovd

Hushovd tager Simonis skalp på den sidste bakke, efter et langt makkerskab hele dagen.


Dagens pladespiller: Høj

Igen i dag var Højs mundtøj gået i selvsving med: "Jeg har det ikke så godt. Jeg kører ikke med om det...lige nu"


Dagens skuffelse: Mayo

Efter Mayo opdagede Dønnerup ruten til Skjoldnæsholmløbet, har han flere gange slået telt i Dønnerup Skov og afholdt sine egne små træningslejre. Derfor var forventningerne høje, men Mayo formåede ikke at side med favoritgruppen hjem. Mon de våde veje satte styrtfrygten tilbage i ham?


Den evige punktering: Fuglsang

Når det gælder punkteringer, kommer ingen over Fuglsang i SPT-regi. Normalt tager han gerne tre på et løb, i Dønnerup blev det kun til en enkelt.


Lokomotivet: Ritter

En rigtig rugbrødsmotor. Ritter har dagens rekord i indkørte udbrudsforsøg. Han hentede i hvert fald en stor håndfuld, men måtte give fortabt da Voigt svingede taktstokken over mit (Coppis) hoved på næstsidste omgang. Måske han sparede sig en lille smule til 100 kilometer-turen tilbage mod København(!!).


Monster Numero Uno: Voigt

Vil han vinde, gør han det. Det er en kendsgerningen i denne sæson. Min mor spurgte mig efter løbet, hvem Cykel-monsteret var. Jeg pegede på Voigt. Sejr. Igen.


Dagens overtalelse: Fignon

Efter at have været af cykel i 30 sekunder i målområdet og på vej over til bilerne, trådte familien Graver Larsen i karakter og forlangte Fingon tilbage på cyklen. Fingon kunne godt se det rimelige i den betragtning og steg tilbage op.


Rutespotteren: Boltz

Boltz benyttede dagens løb til at rekognoscere området for ruter til en anden god gang. På den måde valgte han at fortsætte ligeud i Skamstrup, mens vi andre pænt drejede til højre mod Sørninge.


Globetrotteren: Skibby

Den tidligere så stærke rytter Skibby, har i denne sæson skiftet de hjemlige landeveje ud med Europas pulserende erhvervsliv. Colo-plast har sendt manden i pendulfart mellem Polen, Frankrig og Danmark, og fokus på cykelsporten er helt tabt.


Holdlederen: Simoni

Der går spekulationer om hvorvidt Simoni er ved at skifte den aktive karriere i spt ud med en rolle som holdleder. I hvert fald eksilerer han i at brygge kaffe til drengene og køre store kassevogne med uanede mængde plads til cykler.


Radiolytteren: Cunego

Efter at blive smidt på første omgang, satte Cunego radioen til og lyttede til dagens dilemmaer i Mads og Monopolet. På hans sidste runde nåede han at ringede ind med sit eget: "Skal jeg stå af eller gennemføre?"


Sprinter i bakker: Gilbert

Dagens mål var point i pointkonkurrencen, så Gilbert kan fortsætte sin nye hobby med at få taget billeder i den gønne trøje. Der kom dog en helveds masse bakker i vejen for den målsætning.


Dagens chok: Wiggins

Da Henning Graver Larsen fejlagtigt blev præsenteret som ny mand i SPT, blev Wiggins ligbleg med udsigten til konkurrence i H40. Chokket havde ikke rigtig aftaget sig under løbet, da Wiggins en sjælden gang ikke sad med favoritterne hjem.


Dagens elegancé: Chia-pussy

Ikke engang dagens bakker der bare blev ved og ved, kunne ødelægge den fantastiske måde Chia-pussy sidder på en cykel. Han er yndefuld og let i sit tråd som få. Et tråd der dog måtte give fortabt i spurten om trejdepladsen.


Dagens gear-skift: Sørensen

Sørensen havde inden dagens løb hørt, at en skæv kædestilling skulle være det mest optimale. Derfor testede han størte klinge/størte tandhjul kombinationen på prøveomgangen, men måtte sande at kæden var en tand for kort til det eksperiment.


Dagens hurtigste slangeskift: Laiseka

Prøveomgangen var ikke sød ved Laiseka, som måtte se dig selv punkteret i målområdet. Der blev dog hurtigt grebet til handling, og en ny rekord i slangeskift er sat.


Dagens skub: Pantani

Pantani havde til dagens løb problemer med at få benene til at virke ordenligt. Til at afhjælpe det problem, blev Løjtnant Gilbert brugt som skubber op ad den sidste bakke, og især det sidste skub over målstregen må betragtes som Gilbert bevis som loyal hjælperytter.


Tak for en fantastisk hård omgang cykelløb i dag!

-Coppi