Denne dag bød på Herringløse rundfart, en rute der bedst kan beskrives ved at forestille sig Herringløse, og så køre gennem og rundt om byen syv gange. Fire lange runder på asfalt, og tre kortere med 4 km asfalt og 3 km gruopvækkende grusvej. En rute skåret af grønne marker, træer, store traktorer, Put And Take søer og tyve veltrimmede mænd. Et skue der næppe kunne findes smukkere andet steds denne lune lørdag. Så smukt som en muskuløs mand der går på line. Naturligt og helt vidunderligt.
Vi var 20 mand til start. Mange Stærke folk og andre mindre stærke, men med flere forhåndsfavoritter udeblivende, var der mulighed for en overraskelse. Stærke ryttere som Merckx, Leblanc, Pantani, Coppi og Ullrich (Du vil altid være Ullrich i Arvesens bog) var ikke at se noget sted at se.
A- Team stod for arrangementet, og efter lidt information om løbet, samt prøveomgange, gik løbet i gang.
Mcgee stod for dagens første angreb. En stor fed 300 kr. nytårsraket på vej mod himlen, desværre for kun kort efter antænding at blive slukket af en våd finger.
Mayo og Ritter førte feltet an de første par omgange, og lukkede med et sejt tempo mange af de første sporadiske angreb. Gunego forsøgte sig flere gange, Fignon ligeså, men ingen havde for alvor pondus til at fravriste sig et kompakt rutineret felt. Stærke navne som den yderst lovende A-team rytter Laiseka, den rutinerede Piil, arbejdshesten Chiappuchi, sprinteren Gilbert, gamle Wiggins, manden i dødningehoved trøjen Høj, tempospecialisten Cancellara, spiren Sørensen, en svækket Böltz med maveånde og Voigt lurede på hinanden. Ingen havde for alvor lysten til en udflugt, og således gik der næsten to omgange med et samlet stærkt felt, hvor kun McGee havde måtte slippe taget.
En mandfolkepræstation blev i slutningen af 2 omgang leveret af Ritter: Hushovd havde 3 km fra spurtpointene rykket fra feltet med en power udladning af dimensioner, Team Rising Stars reagerede prompte, og sendte Ritter i front. Her hev han ene mand Hushovd ind, og kørte Gilbert frem mod pointstregen. Gilbert havde klogelig sparet sig til pointspurten, og tordnede over stregen med Ritter som nummer to. Voigt blev nummer tre og Høj fire. Imponerende kørsel af de to holdkammerater fra Team Rising Stars, og en opvisning i opkørsel til spurt vi andre kunne tage ved lære af.
Efter spurten var der stilstand i feltet. Små ryk blev løbende eksekveret, men ingen kunne for alvor rykke fra. Først efter 3,5 omgang skete der endelig noget, og en lille gruppe begav sig på eventyr. Den garvede A-Team rytter Piil, Fignon, og Gunego stod for angrebet, og hurtigt havde den lille gruppe fået sig et ikke ubetydeligt forspring. Feltet indledte jagten 4 km fra bjergspurten, men nåede ikke de to forreste før de kørte over stregen til bjergpointene. Piil snuppede førstepladsen, dernæst Fignon og fra feltet kom Laiseka på tredjepladsen og snuppede det sidste point. Kort efter indhentede feltet udbryderne, og måtte glædeligt konstatere at flere stærke folk var hægtet af. Prins Gunego var smeltet væk i solen og drev bagover, den vordende fader Skibby kørte parade kørsel og vinkede farvel til fordums styrke, den rutinerede Simoni blev plantet i tung muldjord og Museeuw vekslede ironmanstatuetten med en blød vingummibamse.
Efter det mindre mandefald i feltet og fire kørte omgange, indledtes de tre mindre runder. En sprudlende Fignon gik straks i udbrud, og kort efter kørte undertegnede efter ham ind på det frygtede grus stykke som de første ryttere. Glæden blev dog kort, for Cancellara trådte op på den store klinge og strøg forbi os begge med et spraglet felt efter sig. Små ællinger efter andemor. Efter grus stykket var Cancellara, Høj og Voigt alene. Disse tre meget ubehagelige ryttere kørte sammen videre, mens ællingerne blæste spredt rundt på vejene. Ingen stærk tryg ryg at følge, men overladt til en djævelsk tung grusvej alene. Høj var i fronten presset til det yderste og tilbød at ville slikke Cancellara og Voigts pikke for at måtte køre med hjem. Et klassisk taktisk træk af Høj, og herefter kørte de samlet mod mål.
Ved målstregen kørte Voigt suverænt over målstregen som første mand, høj blev nummer to, og beviste endnu engang sine kvaliteter, og Cancellara vekslede sidste års sejr med en tredjeplads. Hushovd fik en flot femtende plads, og denne præstation skal nævnes. Ikke alene stod han for en af dagens tunge solo udbrud, men præsterede også at placere sig bag en grise transport på grus stykket. Sjældent har en mand i SPT regi set så hårdt medtaget ud efter et løb. Ingen ord behøvedes, kun at betragte denne krigers tykke lag af støv, fortalte alt om løbets hårdhed. Løbet sluttede af i solen med Laisekas pølser i brød, Arvesens ristede løg og Piils hjemmelavede drømmekage. En flot dag var hermed overstået, og tyve glade cykelryttere kunne begive sig hjemad igen.
Jeg beklager hvis jeg har overset vigtige detaljer, men det var svært at overskue fra min plads i feltet bagerst. Men i skal vide, at i alle har skabt denne dag og jeg vil huske den som en ganske særlig dag.
Tak for det. Kærlig Hilsen Arvesen og A-TEAM