Ikke desto mindre kunne han med glæde mødes med 24 andre kampklare SPT-ryttere på en herlig solbeskinnet Holmevej en lørdag i april. Et flot, stort felt, som dog bl.a. manglede Rising Stars og Galacticos kaptajner, Pantani og Cancellara.

Prøveomgangen blev kørt uden Laiseka, som havde glemt sine cykelsko og derfor måtte haste til Roskilde for at låne Mayos fars sko. Han nåede tilbage tids nok til at være med, da Ludewic piftede løbet i gang.

Umiddelbart efter start stak Arvesen af fra feltet. Med sig fik han Basso, Gilbert, LeBlanc og Boonen. Tempoet steg, og gruppen øgede hurtigt. Felthersker Voigt så sig nødsaget til kalde Wiggins og Mayo frem til fronten for at kontrollere tempoet. Dette varede dog kort, da Mayos bagdæk sprang, og baskeren måtte udgå efter sølle 6 km.

Før pointspurten måtte Arvesen give slip pga det høje tempo i udbruddet. Således skulle spurten afgøres mellem fire ryttere: Gilbert tog 1. pladsen, efterfulgt af LeBlanc, Boonen og Basso. Herefter dalede engagementet – Basso beskrev det som "halvhjertet" – og kort inde på 3. omgang måtte udbruddet se sig slugt af det grådige felt, hvor tempoet var skruet i vejret.

På det kuperede modvindsstykke mod Gundsømagle lykkedes det Coppi at rykke fri af feltet – endda fra en position langtfra fronten.
Han opbyggede hurtigt et forspring på 10 sekunder, og Voigt indså, at det var nu eller aldrig, og med et ryk indhentede han Coppi. Høj ville også rykke med, men ramte Piils bagskifter, tabte momentum og nåede derfor aldrig op til de forreste. Efter at have ligget på mellemhånd blev Høj indhentet af et felt, hvor især Ritter tog nogle drabelige føringer.

Højs påkørsel af Piil bevirkede, at Piil mistede kontrollen over sine gear, som herefter autonomt skiftede op og ned i et tilfældigt mønster. Piil, som ellers virkede stærk, måtte se feltet køre fra ham i en rasende fart.

PÃ¥ overgangen mellem 3. og 4. omgang kunne de udgÃ¥ede Ludewic, McGee og Mayo sÃ¥ledes se Coppi og Voigt komme dundrende 10 sekunder foran et tyndstrakt felt med Ritter forrest, hvæsende: ,,Næste! Næste! NÆSTE!!! â€� En anden rytter svarede, ,,Vi kan jo ikke...â€� - og dermed mÃ¥tte feltet resignerende indse, at de to sidste sæsoners mestre var kørt og næppe ville blive set igen.

I det opskruede tempo faldt Boonen og Basso og måtte begge indstille sig på 45 km enkeltstart. Bagude var Hushovd, Simoni og Arvesen fundet ind i et godt samarbejde, og bagest lignede hyggesnakkende Cunego og Museeuw dem, der havde størst fornøjelse af dagens cykelløb.

I frontgruppen var det Coppi, der lagde hårdest ud i føringsarbejdet – Voigt havde til sinds at spare en smule på kræfterne, da han skulle køre licensløb dagen efter. Men det accepterede Coppi ikke. Og med et par småspydige kommentarer fik han Voigt til at give den fuld Gaddafi. Frontgruppen fandt således ind i et uhyrligt tempo: For hver omgang øgede de med næsten et minut til feltet, som stadig blev trukket af Ritter plus en håndfuld ryttere.

De forreste to fordelte dagens bjergspurt mellem sig med Voigt forrest. I feltet virkede Merckx opsat på at forsvare sidste sæsons stærke præstation i bjergkonkurrencen, og han tog dagens sidste bjergpoint.

I målområdet ventede en mindre gruppe spændt på at følge dagens afslutning: Museeuw (som mente, 86 løbskilometer var for ambitiøst for årets første cykeltur), Kroon og Ludewic (som begge havde fået kramper), McGee (hvis kæde var sprunget) og Mayo.
Disse kunne se Voigt komme i mål i ensom majestæt, et par hundrede meter foran en hårdt kæmpende Coppi, som dog var uhyre tilfreds med andenpladsen, da han mente, Voigt tilhørte en helt anden liga.
Ved en listig manøvre i modvinden havde Voigt lokket Coppi til at tage en føring efter selv at have sænket tempoet. Fra Coppis hjul satte Voigt dødsstødet ind og kørte solo de sidste 4 km.

I feltet havde der været et par udbrudsforsøg, fra bl.a. Chiapucci, Høj og Wiggins. Disse var dog blevet neutraliseret af det stærkt kørende diesellokomotiv, Ritter, som nok brugte for mange kræfter på at føre denne dag.

Feltets spurt blev afviklet i et svimlende tempo. Böltz havde virkelig fået sat skub i cyklen og susede forrest over stregen til en flot 3. plads, efterfulgt af Wiggins og LeBlanc som nr. 4 og 5. Gilbert viste, at den gode spurt ikke var en enlig svale og tog 7. pladsen.
Tre af forhåndsfavoritterne, Merckx, Chiapucci og Høj sluttede henholdsvis som nr. 6, 8 og 9 – hvilket de alle udtrykte skuffelse over efter løbet.
Bagest i feltet kom en udkørt Ritter imellem de orangeklædte Laiseka og Sørensen på 10. og 12. pladsen. - En stærk bedrift af de to ryttere, som ellers normalt foretrækker Alperne og Pyrenæernes stejle veje.

På 13. pladsen fulgte Fuglsang, som ellers længe havde siddet flot med i feltet, men havde måttet strække våben til sidst.

Herefter fulgte Boonen, Basso, Piil, Hushovd, Simoni og Arvesen, mens en bravt kæmpende Cunego rundede et uhyre spændende løb af.

Efter løbet serveredes brød, Boonens mors hjemmebag, pålæg, frugt, sodavand og kakao.

Gumlende på dette kunne rytterne se Voigt beholde Den Gule Trøje – med maksimumpoint!

Voigt havde ligeledes sikret sig Bjergtrøjen, men gav denne videre til Coppi, der som denne konkurrences næstbedste skal køre i prikker i næste løb.

Gilbert lignede i sandhed en glad Erik Zabel, da han kunne iklæde sig sin fortjente Grønne Trøje.

I holdkonkurrencen holdt Team Omerta sin føring – nu skarpt forfulgt af PaniAgua SemiProCycling.

I den samlede stilling rykkede Wiggins op på en delt 2. plads.
Men PaniAgua skal ikke hvile på laurbærene, hvor umiddelbart herefter ligger stærke ryttere fra især Team Omerta og Galacticos på spring. Et snarligt attentat må frygtes. Vi venter spændt på fortsættelsen...

Tak for en herlig dag!

Kasper "Mayo" Ankjærgaard