Men mindre kan også gøre det. I efteråret 2012 blev Flyvestation Værløse åbnet for offentligheden, of selvom historiens vingesus ikke er lige så kraftige her som på Tempelhof, tænkte jeg med det samme, at dette område ville kunne udgøre nogle fantastiske rammer for starten på den niende sæson i SemiProTouren. Flyvestationens enlige landingsbane udgør sammen med en parellel vej bundet sammen af to endestykker en rundstrækning på godt fem kilometer, og det arrangørerne hold Team Rising Stars havde besluttet at lade 2 af disse omgange udgøre prologens individuelle enkeltstart, mens den efterfølgende holdenkeltstart skulle tilbagelægges på fem omgange.
29 ryttere fordelt på fem hold stillede tilstart den første lørdag i april. Både Team Omerta og Team Rising Stars var fuldtallige med hver 7 ryttere, A-Team havde 6 ryttere til start, mens PaniAgua SemiProCycling og Team Galacticos 3.0 stillede til start med 5 henholdsvis 4 ryttere. Blandt de fremmødte ryttere var der velkomst til årets fire debutanter Sagan, Hushovd, Laiseka og Hushovd samt et gensyn med McGee der efter et par sæsoners pause igen var at finde i feltet. Han nåede akurat frem til sin start efter at være blevet dirigeret gennem det militære område via telefon af sin sportsdirektør LeBlanc.
Dagen startede med et styrt netop som Boonen ville kalde feltets ryttere sammen til en orientering om dagens program. Landis skulle teste balancen og væltede midt i gruppen af forventningsfulde ryttere. Boonen havde haft svært ved at påberåbe sig opmærksomheden, men det kunne Landis heldigvis hjælpe med.
Hushovds familie var mødt op for at støtte rytteren i dennes første SemiProTour-optræden. I rabatten langs landingspladsen var Merckxs forældre og hunde samt Gilberts kammerat Jasper ligeledes at finde. Gennem hele dagen sørgede de fremmødte tilskuere for en dejlig stemning i start- og molområdet i den østlige ende af landingsbanen, hvor en overgang fra en type underlag til et andet udgjorde en naturlig målstreg.
De fem debutanter skulle som de første køre de to omgange mod urets retning. Der var blevet trukket lod om startrækkefølgen, og Laiseka lagde først fra land efterfulgt af Hushovd, Sørensen, McGee og Sagan. Herefter fulgte resten af rytterne i omvendt rækkefølge af sidste års klassement. Blandt debutanterne kom Hushovd som den eneste under 17 minutter. McGee satte omvendt en tid på over tyve minutter, som aldrig skulle blive undergået.
Undervejs i den individuelle enkeltstart opstod der en smule forvirring i forhold til tidstagningen, men alle tråde blev heldigvis redt ud tiderne noteret korrekt ned. To af forhåndsfavoritterne - begge fra Team Galacticos 3.0 - Cancellara og Coppi mødte for sent til start og fik derfor ikke fuldt udbytte af deres intensive vintertræning. Cancellara kørte dog alligevel i top fire med en flot tid på 15:29. Han blev kun overgået af Voigt og overraskelsen Høj, der begge kørte ind i tiden 15:15. Chiappucci viste ligeledes flot kørsel med en imponerende tid på 15:22. Herudover kørte Ritter, Wiggins og Merckx alle hurtigere end 16 minutter, mens Mayo, Boonen og Böltz rundede top 10 af.
Efter den veloverståede individuelle enkeltstart skulle holdtidskørslen afvikles. Ved lodtrækning var det blevet afgjort at sende holdene afsted i rækkefølgen: PaniAgua SemiProCycling, A-Team, Team Galacticos 3.0, Team Rising Stars og Team Omerta. Holdene blev sendt afsted med to minutters mellemrum og tredjemandens tid i mål talte som årets tid.
Team Galacticos 3.0 sportsdirektøren LeBlanc havde sparret bevidst sig på den individuelle enkeltstart for at være frisk til holdtidskørslen og dér udnytte sin nyindkøbte enkeltstartscykel med pladehjul til det fulde. I slipstrømmen på tempofænomerne Cancellara og Coppi kom LeBlanc i mål som holdets tredjemand i tiden 37:41. McGee var blevet sat i første sving, men holdets formåede alligevel at sætte dagens bedste tid. De slog PaniAgua SemiProCycling med et sølle sekund. Her var det Voigt, Wiggins og Mayo, der førte holdet til andenpladsen, mens Fignong og Hushovd havde deres egen indbyrdes dyst på de fem omgange.
Tredjepladsen i holdtidskørslen blev indtaget af Team Omerta, hvor Chiappucci og Høj gentog den flotte kørsel fra den individuelle enkeltstart og med Böltz som tredjemand cementerede holdets flotte sæsonstart. En veltilfreds sportsdirektør Cunego dannede sammen med Skibby og Landis en gruppe af frafaldne ryttere, der senere også kom til at tælle folk fra mange andre hold.
For Team Rising Stars blev det til en fjerdeplads på holdtidskørslen. Her stod Ritter for størstedelen af føringsarbejdet, og med sig i mål havde han Gilbert og Boonen. Pantani slap gruppen på den allersidste meter. A-Team måtte tage til takke med dagens sidsteplads på holdtidskørslen. Foruden defekt til sportsdirektør Arvesen måtte holdet erkende, at formen simpelthen ikke var der til en topplacering.
Efter løbet serverede Team Rising Stars hjemmebagte kager, sodavand, kakao og champagne, og stemningen i målområdet var uovertruffen. Snakke gik lystigt blandt rytterne i det rekordstore felt, og gensynets glæde efter den lange vinterpause syntes som altid stor og smittende. Efterhånden måtte forårssolen dog vige pladsen for et tiltagende skydække, og som det blev køligere, tyndede det langsomt ud i gruppen af ryttere på Værløse Flyvestation.
Som de sidste kørte Gilbert, Pantani, Jasper og Boonen afsted fra parkeringspladsen i Jonstrup og kunne se tilbage på endnu en velafviklet dag i SemiProTourens efterhånden lange historie, hvor vejrguderne til trods for en lang og kold vinter tilsmilede arrangørerne.
Til sidst skal lyde en stor tak til Jasper for en uvurderlig hjælp med tidtagning under enkeltstarterne.