/**/
 
 
Giro di Ganløse 2012
Termometeret viste 12 grader, morgenens solstråler fortrængte lørdagens grå skydække, og kombineret med en frisk efterårsvind, gik de 22 ryttere en indbydende dag i møde. Dagens høje deltagerantal var det højst fremmødte antal til et efterårsløb i SemiProTourens historie, hvilket resulterede i en række spændende dyste og gruppekonstellationer. Flere af de fremmødte ryttere kunne tænke tilbage på Giro di Ganløse, som en rute der ikke blot har været den mest anvendte i SemiProTourens historie, men samtidig har dannet scenen for smukke cykelløb med store sejre, men også fatale nederlag. Hvem husker ikke Ullrichs overrumplende og overraskende sejr i 2005? Eller Ludewic ”kannibalens” rungende nederlag på en kold Oktoberdag i 2006? Eller LeBlancs soloudbrud, sejr og kramper i 2010? Eller Coppis smukke spurtsejr foran Cancellara og Voigt i 2011?
Voigt - 30/9-12 17:33:19

Disse minder udgør på mange måder ryggraden i SemiProTourens ånd, og dette års løb skulle vise sig at bidrage med endnu et farverigt element til samlingen. Forude for dagens løb var spændingen intakt mellem Cancellara og Voigt i kampen om første pladsen. Med et forspring på 27 point ville Cancellara med en sejr selv kunne afgøre årets udfald om den gule trøje. Omvendt ville Voigt med en sejr reducere forspringet, og samlet set have mulighed for at generobre den gule trøje på årets sidste løbsdag. Herved ville Voigt kunne iklæde sig alle tre trøjer, da han forude for dagens løb havde sikret sig den grønne og prikkede trøje. Ligeledes var spændingen intakt i kampen om den samlede tredjeplads mellem Pantani og Chiappuchi. Fire point skilte disse ryttere ad inden dagens løb. Med tanker henledt til Haraldsted Sø Tour synes der desuden at være mulighed for endnu en duel mellem Merckx, Pantani og Chiappuchi i kampen om etaperesultatet. I den samlede stilling havde Ullrich en samlet femte plads i sigte, mens Arvesen inden løbet havde bebudet en målsætning om udviklingstrøjen. Linjerne var således tegnet op til en stor dyst på denne kuperede og afvekslende rute.
Straks fra løbets frigivelse prøvede et par ryttere at få feltet splittet. Heriblandt LeBlanc, der ledte en mindre gruppe ud i et eventyr gennem Ganløse by og sidenhen over myrestenen, hvorefter gruppen blev hentet. Efter et opskruet tempo søgte Ullrich herefter at komme af sted i medvindsstykket på Nymøllevej. Flere ryttere halsede bagerst i feltet efter denne indledende uro, og denne adspredelse blev total, da Voigt fulgte op på Ulrichs forsøg, og satte et overraskende tidligt angreb ind. Længere tilbage i feltet var Cancellara uopmærksom, og med høj hastighed øgede Voigt til det jagtende felt. Reaktionen faldt prompte. I feltet satte Chiappuchi og Cancellara sig i front, hvorefter tempoet steg voldsomt, mens feltet dannede en dryssende hale bagude som resultat af det forcerede tempo. Denne hale af ryttere talte en række prominente navne som Böltz og Ullrich der kunne se feltet distancere sig i horisonten. Inden rytterne havde passeret første omgang talte feltet således blot Chiappuchi, Cancellara, Pantani, Merckx, Høj, LeBlanc og Wiggins. Herefter fulgte en mindre gruppe med Voeckler, Ullrich og Böltz, mens Gilbert, Simoni, Arvesen, Kroon fandt ind i mindre grupper længere bagude. Bagerst havde tilbagevendt Coppi etableret en gruppe med Cunego, Jalabert og Landis.
Forrest havde Voigt fundet sit tråd og position, og var klar til cirka 72 kilometers enkeltstart. Cancellara vidste dog godt at dette ville være et afgørende element i årets SPT afgørelse, og med et ryk væk fra feltet indledte tempospecialisten alene jagten på Voigt. Cirka midtvejs på anden passage kunne Voigt se dette syn udspille sig op ad stigningen mod Ganløse by. Voigt jagtet af Cancellara, som to ubeskyttede krigere i det nordsjællandske landskab, kæmpende om årets sejr. Lidt længere bagude de oprørske bønder, der ligeledes havde interesse i at deltage i denne kamp. Frem mod passagen af anden omgang skulle det dog lykkedes Voigt at få knækket Cancellara. Efter blot at have været et par hundrede meter efter Voigt, øgede Voigt tempoet, hvilket Cancellara ikke havde et modsvar på. Herefter faldt Cancellara tilbage i feltet, og dette indledte et samarbejde i jagten på Voigt.
Voigt holdt hjem, og kunne passere målstregen efter overbevisende og kraftfuld kørsel. Det længste soloudbrud i SPT historien med en gennemsnitshastighed på 39 km/t. Bagude lykkedes det Cancellara at løsrive sig forfølgergruppen på næstsidste omgang, og Cancellara kom i mål 8 minutter og 15 sekunder efter Voigt. Talrige angrebsforsøg fra Chiappuchi, LeBlanc betød yderligere adskillelse i forfølgergruppen. I sidste ende endte det med en spurt mellem Merckx, Pantani og Chiappuchi. Denne gang trak Merckx det længste strå, mens Pantani med fjerde pladsen lagde luft til Chiappuchi i den samlede stilling. En heroisk kæmpende LeBlanc viste fornemme takter og blev nummer seks. Længere bagude skal det fremhæves, at Simoni efter flot kørsel blev nummer 13. Den nyankomne, Landis, rundede feltet af med to point. Endnu en stor etape kan tilføjes i SPT kataloget.