Til start stod et godt felt med 2 nykvalificerede ironmans (til Hawaii Ironman red.) i form af Cancellara og Ritter og for det ikke skulle være løgn også vinderen af Aarhus-København Voigt, som vi skal få en del mere at høre om senere. Ydermere havde SemiProTouren en ny rytter til start, nemlig Fuglsang som fik sin sag for imod de mange rutinerede ryttere som stillede op denne søndag. I feltet fandt man også Basso, som var tilbage i stærk form efter hans sommer uheld og som en anden Peter Cech, har han nu et særligt kendetegn i feltet. En hjelm som gjorde vanddrikning på ruten til en spændende udfordring.
På den indledende prøveomgang, havde Voigt kosten fremme, til at feje forhindringerne af banen. Et lille forvarsel for resten af feltet, hvor det skulle vise sig at Voigt senere ville feje al modstand af banen. Efter Ludewic gav løbet frit med sit karakteristiske skrig, blev der virkelig åbnet for posen. Den første der vanen tro prøvede at liste af sted var selv samme Ludewic, men uden held og punch. De næste par forsøg kom hastigt herefter, indtil der til sidst blev etableret en 8 mands gruppe, som fik et godt hul til feltet.
I denne udbrydergruppe lå; Ullrich, Arvesen, Merckx, Gilbert, Kroon, Basso, Mayo & Böltz. Der blev arbejdet godt i gruppen og forspringet blev hurtigt øget. Stemning i udbruddet steg og håber om at det måske kunne lykkedes at snyde feltet, virkede et øjeblik realistisk. Men udbruddet havde gjort regning uden Voigt, som pludseligt begyndte at rører på sig nede i feltet. På det barske ru asfaltstykke igennem skoven, satte Voigt turbo på og stak fra feltet og med en kraftfuld indsats åd han udbruddet på rekord tid. For at afspejle hvilken fremragende form han pt. er i, satte han straks Merckx frem for at føre i udbruddet og forcerer tempoet, med det håb om at feltet ikke ville kunne komme med op. Den strategi kunne dog ikke lykkedes, for i feltet havde Chiapucci, Cancellara, LeBlanc, Fuglsang og Pantani udført et kolossalt stykke forsvars arbejde og fik trukket det nu stærkt reducerede felt op til udbruddet. Denne voldsomme forcering havde dog kostet, Skibby, Fuglsang, Simoni og Ritter. Som nu kæmpede en brav indsats bag feltet.
Det samlede feltet blev nu udsat for flere forceringer, som kostede flere ryttere livet, herunder undertegnede, som sammen Arvesen udformede en hårdt kæmpede ’daddy’ duo. Hvad der herefter skete helt fremme foran er desværre ukendt territorium for denne forfatter, da han aldrig igen så hovedfeltet. Men fortællingerne efter løbet tyder på at Voigt fik sat de øvrige i feltet, for selv at gå I et soloudbrud, hvorefter der befandt sig en forfølger gruppe bestående af Chiapucci, Böltz, Pantani og Merckx.
Herefter lå en lille rutineret gruppe med Ullrich og Basson og med LeBlanc på mellemhånd, hvorefter en lidt større gruppe blev dannet med Ritter, Cancellara, Mayo, Arvesen og Kroon. Herefter lå rytterne smukt spredt udover det flotte (men for dem forbandede) midtsjællandske landskab.
På målstregen kom Voigt ind i ensom Majæstet og kunne triumferer, et stykke tid herefter kom den forfølgende gruppe halsende. I denne gruppe tog Pantani sejren i sprinten – hvilket var en efter omstændighederne god skalp for Team Up and Coming som formåede at slutte med 3 ryttere i top 10 på etapen. På tredje pladsen fulgte Merckx, efter en flot etape og Chiappucci, som fik givet kritikkerne svar på tiltale. Sidst i gruppen blev Böltz, som også fik en flot start på efterårs sæsonen efter et miserabelt forår med mange tekniske vanskeligheder. De øvrige placeringer blev: Ullrich, Basso, Cancellara, LeBlanc, Ritter, Mayo, Kroon, Arvesen, Skibby, Fuglsang, Ludewic og Wiggens (defekt under løbet).

Tak for et godt race.