Ved løbets start var repræsenteret 14 ryttere. Der var således stort mandefald, og mest bemærkelsesværdigt var den gule trøjes udeblivelse. Voigt havde valgt at køre Ritter Classic i stedet. Piil var heller ikke mødt op, da kæresten var højgravid. Coppi måtte figurerer kameramand og moralsk støtte i vejkanten med et dårligt knæ. Tre mand fra top fire var dermed ude, og som en ådselæder sad Cancellara i en dukket bil og ventede på at komme igang med et let tilgængeligt måltid. Måltidet skulle dog ikke indtages uden kamp fra de tilstedeværende ryttere, og med flere formstærke ryttere som Merckx, Chiappucci, Pantani, Wiggins, Ullrich og debuterende Gilbert, kunne Cancellare ikke tage sejren for givet.
Oprindeligt skulle der køres otte omgange, men efter den første prøveomgang besluttede et gennemblødt felt hurtigt at skære det ned til seks omgange i alt. En tur på små 70 km, i silende regn, let vind og gennemblødt tøj. Da løbet blev skudt igang, gik det ikke mere end 4 km før de første fire mand var sat af feltet. Ludewic følte sig utilpas og måtte udgå, mens Simoni og Gunego dannede pardans med Simoni som trækdyr. Ironman Museeuw dannede bagtrop, og måtte indse at hans tidligere topform var omvekslet til færdigheder i bleskift og barnevognskørsel. I feltet lå de resterende ryttere samlet.
Der var mange ryk, men ingen ryttere kunne for alvor ryste sig fri. Pantani havde mange forsøg, men alle med kraft som en myg i modvinden. Også Merckx prøvede sig af, men først da den rutinerede Ullrich forsøgede sig kom der for første gang et lille hul til feltet på anden omgang. Ullrich lå 300 - 400 meter foran feltet i næsten en omgang, men blev derefter slugt af feltet, og et hårdtarbejdende A - Team, men kun to ryttere på rollelisten i front. Arvesen og Merckz. Uden nogen havde bidt mærke i det, overhalede feltet pludselig Kroon. Kroon havde omgangen forinden valgt at køre en smutvej, og havde pludselig befundet sig fem km foran feltet. Et prisværdigt forsøg på at ligge afstand til feltet, men desvære ikke helt efter bogen. Kroon måtte derfor vente på feltet og kort efter se sig kørt agterud.
Efter Ullrich flotte forsøg på at komme væk, skulle der efterfølgende køres om spurtpoint på tredje. I spurten blev feltet polariseret til mindre enheder. Merckx kom over stregen som første mand, Cancellara blev toer, Gilbert treer og Chiappucci blev fire. Efter spurten var det hårdt for de agtersatte at komme op igen. Der blev dannet mindre enheder, og efter feltet lå Pantani, Wiggins og lidt efter et trekløver bestående af Ullrich, Skibby og Arvesen. Tre km efter spurten var der endnu engang samling, og til de flestes overraskelse så Cancellare ikke længere ud som det øverste led i fødekæden. Han så næsten spiselig ud i den regnvåde trikot, og andre ryttere begyndte nu at tro på sejren for alvor.
Merckx sprudlede af energi og sejrsvilje, og med Pantani og Chiappucci i storform kunne ingen give sikre bud på hvem der ville løbe afsted med dagens førsteplads. På sidste omgang skulle der udover sejren også køres om bjergpoint. Arvesen blev sat i starten af omgangen, men debutanten Gilbert sad stadig med, samt slideren Skibby, der ugen for inden havde kørt Vätternrundan i Sverige. Ingen kunne føle sig sikker på udfaldet, og nervøsiteten begyndte langsomt at snige sig ind på den enkelte. Kunne Gilbert være et uhyre i spurten? og hvem vidste egentlig hvilken form Wiggins befandt sig i? Havde den aldrende rytter mon medbragt huskekager? og hvorledes kunne Chiappucci omvekse sin bjergtræning i syden til de regnvåde danske landeveje?
Skibby satte i starten af sidste omgang et veltimet angreb ind og kom fri af feltet. Pantani, der hele dagen havde prøvet at komme væk, kørte efter og kort inden bjergspurten nåede den lette rytter op til og forbi Skibby, som snart blev indhentet og sat af det jagtende felt. Pantani havde nu fået hul til feltet, og den urutinerede Merckx satte jagten ind på byttet. Med Merckx i front trampede feltet af sted mod Pantani der snuppede bjergpointene et stykke foran feltet. Pludselig kom Cancellara blæsende forbi uden om feltet og Merckx, snuppede anden paldsen i bjergpointspurten og fortsatte med at øge afstanden. Bjørnen var blevet sulten, og i et uimodståeligt ryk passerede han feltet og den foranliggende Pantani. Ingen kunne matche dette ryk, og selvom Merckx prøvede at indhente dem begge, lykkedes det ikke.
Bjørn kom først over stregen, Pantani lidt efter, og dernæst Wiggins der let havde trådt forbi Merckx. En flot finale, der med lidt større rutine hos særligt Pantani og Merckx måske kunne have endt nærmere en sejr. Efter løbet var der sommerfest hos Merckx, og her modtog vi nyheden om Voigt store sejr i Ritter Classic. En særdeles flot præstation af det unge talent, og om aftenen skyllede vi det ned med champagne og EM kvartfinale mellem Italien - England. Sejren gik til Italien i straffesparkskonrrence. Andrea Pirlo eksekverede et smukt straffespark, mens referenten observerede de begejstrede Semiprotour cyklister i ekstase. En smuk regnfuld dag var slut.
En dag jeg sent vil glemme.