Feltet mødtes ved Hans Knudsens Plads i København klokken 8 om morgenen. Her blev rytterne fordelt blandt dagens chauffører, og turen gik snart i kortege nordpå mod færgelejet i Helsingør. En afgang tidligere en planlagt blev nået, og dermed kunne løbet ligeledes skydes igang lidt tidligere end først antaget. Forinden prøveomgangen blev det kort diskuteret, om der skulle fjernes en omgang fra dagens program, men der var stemning for at blive ved det planlagte, og selvom vind og byger væltede ind fra Kattegat, var humøret højt, da der blev taget hul på prøveomgangen.
Efter prøveomgangen og endnu en passage af dagens lange seje stigning op til mål, blev de syv løbsomgange sat i gang. Ludewic gav løbet frit efter en km. i fællestempo, og herefter var der et par halvhjertede angrebsforsøg fra blandt andet Cancellara. På rutens lange nedkørsel blev feltet strukket flot ud, og i bagerste halvdel lå Arvesen, hvis cykel på grund af den høje fart gik i egensvingninger, så han måtte holde ind til siden. Det så både dramatisk og farligt ud, men heldigvis for Arvesen og hans hold lykkedes det denne tapre rytter at gennemføre løbet.
I bunden af nedkørsel drejede rytterne til højre ud på det lange flade stykke hen mod stigningen. Her forsøgte Ullrich sig med et angreb. Han fik hurtigt følgeskab af Fignon, og sammen indledte de et godt samarbejde, der gav dem et pænt forspring inden stigningen. Forspringet var dog ikke stort nok til at holde de jagtende favoritter bag sig, og godt en tredjedel fra toppen kom Voigt, Cancellara, Piil, Chiappucci, Coppi og Mayo tordnende forbi de to lykkeriddere. Det lykkedes akkurat Ullrich med Merckx på hjul at få kontakt til favoritterne på toppen af åsen, og på nedkørslen kom også de fire Team Up & Coming - musketeer LeBlanc, Pantani, Ludewic og Boasson Hagen også op til feltet igen. Første passage af stigningen havde dog sat Il Tempo Gigante trekløveret Simoni, Voeckler og Cunego ud af spillet, mens Fignon og Arvesen lå fanget på mellemhånd.
I medvinden hen mod stigningen på anden omgang forsøgte Ullrich sig med samme strategi som på første omgang. Han stak afsted, og med sig fik han Boasson Hagen og en stærkt kørende Piil. De deltes flot om føringerne og ramte bunden af bakken med godt et halvt minuts forspring. Piil gik hurtigt forrest på stigningen og forsøgte på solidarisk vis at sætte et tempo, som de alle kunne være med i. I kraft af Piils opmuntrende tilråb til det hårdt kæmpende vedhæng holdt udbrydergruppen længe feltet bag sig. På de sidste par hundrede meter, fik favoritterne dog kontakt. Ullrich fik med nød og næppe kæmpet sig med over, mens Boasson Hagen måtte opgive ævret og passerede igennem resterne af feltet, der kæmpede sig opad som små bækørreder i en norsk laksetrappe.
På kontrabakken efter selve stigningen rykkede Coppi blandt favoritterne, og Ullrich der lå på det yderste af sin ydeevne måtte slippe sit tag i gruppen. Lidt efter fik Mayo problemer med kæden, og han måtte ligeledes se stjernerne køre væk i den grønne svenske skov. Ullrich nåede op til Mayo og burde nok have ventet, så de sammen kunne optage forfølgelsen, men som en opstemt tyr tog egoismen over, og han satte alene jagten ind. Først i udkanten af Hasslöv nåede Ullrich igen op til favoritterne, og på tredje passage af stigningen måtte han sande, at dagens eventyr i front af løbet var ovre for hans vedkommende.
Mayo kørte op til og satte Ullrich på stigningen og lå nu alene jagtende favoritgruppen. Senere nåede Pantani og dernæst Ludewic også op til Ullrich. De tre arbejde godt sammen på fjerde omgang, men på stigningen blev Ullrich plantet som et træ i Harzen. Længere tilbage lå Boasson Hagen kæmpende alene, mens Arvesen var nået op til og havde sat LeBlanc. Fignon var udgået på grund af "problemer med hovedet", som han selv udtrykte det. Moralen manglede simpelthen på denne hårde dag i de skånske alper. Merckx havde på grund af materielle problemer truffet samme beslutning, og de to A-Team ryttere kunne istedet som tilskuere opleve cykelløb af højeste kvalitet på de stejle bakkekamme.
Forrest vandt Voigt bjergspurten på tredje omgang. Han var ligeledes hurtigst i pointspurten på femte omgang, og generelt osede den frygtindgydende A-Team duo - Voigt og Piil - af overskud. Cancellara og Chiappucci prøvede det bedste de havde lørt at ryste overmagten med luskede angreb, men på denne dag var der ikke meget at stille op. Coppi er efter sin lange skadesperiode endnu ikke tilbage på sit højeste niveau, og han lagde en defensiv strategi for dagen. På næstsidste omgang blev han sat af favoritgruppen og slog istedet følge med Mayo, der dog af loyalitet over for sin kaptajn ikke ville hjælpe Coppi med føringsarbejdet i dennes bestræbelser på igen at få kontakt til fronten. Blandt de andre jagtende havde Ludewic sat Pantani, og på næstsidste omgang blev Pantani ramt af kramper, hvorved Ullrich nåede op bagfra. I dalen forsøgte Ullrich sig uden held med flere angreb, men på stigningen havde Pantani igen fundet bjergtrådet og trådte let fra Ullrich.
Ingen af de fire forreste kunne gøre den afgørende forskel på stingningen, og det hele skulle dermed afgøres i en spurt. Her var A-Team suveræne. Voigt tog sejren, og Piil kom ind på andenpladsen. Dermed overtog Voigt den gule trøje og fører nu med fire point over Cancellara. Cancellara blev nummer tre, og Chiappucci kom ind på en flot fjeredeplads, som viste, at de to ugers træningsophold på Fuerte Ventura bestemt har givet afkast. Coppi kørte fra Mayo på den sidste stigning, og tog femtepladsen. Mayo kæmpede sig bravt i mål som dagens nummer seks, mens Ludewic i flot stil kom ind på en syvendeplads. Herefter fulgte Pantani, Ullrich, Boasson Hagen, Arvesen, LeBlanc, Voeckler, Simoni og Cunego. Cunego var i løbet af dagen blev overhalet to gange af de forreste. Foruden ulempen ved for tung gearing blev han også ramt af en punktering. Men som et plaster på såret fandt anden overhaling sted, da frontgruppen skulle spurte om sejren, hvorved han for første gang i mange år var vidne til en afgørelse i et SemiProTour-løb.
Solen havde i løbet af dagen fordrevet skyerne fra himlen, og i læ af vinden blev der af Team Kyst serveret hjemmebagt brød med masser af påløg og drikkevarer på parkeringspladsen i Hasslöv. Da Cunego havde kæmpet sig i mål, blev han belønnet med dagens figterpræmie - seks kæmpe flødeboller - for sin tapre indsats. Imens blev der hyggesnakket og gjort status, og det stod snart klart, at Voigt nu fører alle SemiProTourens konkurrencer pånær udviklingstrøjen, som Chiappucci har overtaget. Efter en time i den svenske midsommersol blev bilerne pakket og kompasset stillet ind på Helsingborg. Fra færgen sås Kronborg rejse sig på Sjællands øre, og velvidende om, at Holger Danske vogter i kasematterne, følte rytterne sig snart igen på sikker grund, mens Helsingørmotorvejen udgjorde dagens sidste strækning. På Hans Knudsens Plads blev der sagt farvel og på gensyn.

Tak for en dejlig dag i det svenske!

Oluf "Ullrich" Højbjerg