/**/
 
 
Vuelta a Villingerød 2005
På grund af studiestart har der i løbsledelsen været nogle administrative problemer, hvad angår at få sendt løbsreferat ud fra løbet Vuelta Villingerød. Nu er der er der en lille "hvile pause" i de hårde intro dage, og derfor kommer denne mail.
Voigt - 19/12-10 20:43:42

Lørdag den 20 August 2005, vil længe blive husket i Semi Pro Tour feltet. Et rekord stort felt var mødt op til løbet, og blandt disse ryttere sad der adskillelige spændende navne, nye som gamle deltagere. Feltet rådede over prominente navne som, løbets førende rytter Oluf Ullrich, og hans p.t. værste konkurrent i feltet Nils Zabel, men også en stærkt rytter som indehaveren af den prikkede trøje Anders Ludewic var at finde i feltet. Andre glædelige gensyn var Jonas Julich, der gennem det meste af foråret har været plaget af skader, men meldtes i storform før lørdagens løb. Søren Botero, var endnu en rytter at finde i feltet. Hans hårde og flotte arbejde på landevejene havde endnu ikke givet de ønskede resultater, men dagen var måske kommet hvor han skulle kunne understrege sin styrke? Lars Armstrong der på grund af slem forkølelse har været ude siden 2 etape, var nu igen meldt klar, hvad havde denne sejrsrige rytter i ærmet? Endelig skal vi ikke glemme Frederic Cipolini. Den arrogante grønlandsk fødte italiener var endnu engang mødt op til et løb, dagen efter en hård bytur, hvor han sandsynligvis havde brast flere kvinders (piger/børns?) fremtidsdrømme. Lettere beruset trådte han ud af det ankommende tog på Espergærde station, 25 minutter efter mødetiden. Pålidelige kilder melder at Cipo i toget skulle have haft flere impulsive toiletbesøg. Hvad der har foregået derude kan betegnes som en skandale, og derfor skal dette ikke kommenteres yderligere... Til sidst skal der præsenteres to nye ryttere. Løbets niveau er løbende blevet hævet, da de eksisterende ryttere er blevet dygtigere, og samtidig er de ryttere der er tilføjet løbet, yderst velkørende, og dette er ikke en undtagelse. Der var allerede inden løbet en vis frygt for disse to ryttere, Jesper Leipheimer og Jonas Aare Arvesen. Disse ryttere vender vi tilbage til. Herudover skal der lyde en stor tak til Andreas for stor opbakning, du skal være mere end velkommen til at møde op igen, også som deltager. Feltet kørte i samlet flok ud til start området i det dejlige Nordsjælland. Vejret var strålende, let vesten vind, og i det bakkede terræn kunne man skimte henover Esrum sø, og andre idylliske naturområder. I samlet flok bedrog rytterne sig ud på en fælles runde, hvor flere af rytterne fik sig en lille taktisk hygge sludder, mens andre bare nød at være med. Start området lå på en bakke mellem Villingerød og Havreholm. Af nævneværdige ting er at feltet efter ganske få kilometer mødte den skræppe stigning Col de la Korn. På kortet en forholdsvis let kategori 2 stigning, men allerede på fællesrunden kunne det mærkes at nogle af rytterne i feltet ville komme lettere over denne stigning end andre. På den lange lige strækning på Villingerødvej kom der lidt mere samling på feltet, og den rutinerede rytter Jonas Julich lagde sig forrest, dels for at vise sin tilstedeværelse i feltet, men også for at vise at han var en rytter man kunne regne med, i hvert fald i første del af løbet. På den sidste stigning op mod mål og start området, Hellebjerg bakke, kunne der i feltet mærkes en koncentration blandt deltagerne, den hyggelige snak var skiftet ud med koncentrerede blikke, nu skulle der køres cykelløb... Da feltet mødte Col de la korn, skulle der for første gang kæmpes om bjerg points. Den voldsomme acceleration gjorde at feltet i bedste Titanic stil, først blev revet over i 2 og siden 3 dele. Ludewic viste stor styrke og klatrede først op ad bjerget, og tog sig derved af de første 3 points, efterfulgt af Leipheimer og Cipo. Herefter fulgte Arvesen, Ulrich og lidt efter kom den del af feltet der var lidt tabt Botero, Zabel, Armstrong og til sidst Julich. Zabel måtte således efter toppen af Col de la Korn kæmpe sig op til den forreste gruppe, hvor favoritterne sad. Bagved sad Botero nu alene og kæmpede, mens Armstrong og Julich havde udspillet deres rolle. Disse to ryttere kæmpede videre, men opgav dog relativt kort tid herefter. En frustreret Zabel kom nu op, og han havde nu forstået cykelsportens hårde spilleregler. Sammen skulle disse 6 ryttere kæmpe om de points der bliver uddelt i kampen om den gule trøje. Feltet holdt sammen til den anden stigning på Col de la Korn, her skulle Ludewic igen tage sig af de 3 points, mens Cipo og Leipheimer tog sig af de resterende points. Ligeså vel som Ludewic sad suverænt på den prikkede, ligeså vel skulle Cipo nu vise sit værd i bjergene, og herved sad han nu sikkert på anden pladsen i denne konkurrence. Som han i målområdet udtalte til pressen; "Jeg ved ikke hvad det er, jeg går ikke efter den, men der er bare noget inde i mig, der ikke kan lade være med at køre. Det er ligesom når en tyr ser rødt!!" Efter at netop Ludewic og Cipo var kommet over toppen fik de et lille hul ned til forfølgerne, men de fire bagved liggende ryttere gjorde sig store bestræbelser på at få lukket hullet, men disse anstrengelser skulle koste dyrt senere hen. På den lange nedkørsel ad Frederiksværkvej skulle der nu forceres igen. Zabel brugte nedkørslen og den efterfølgende rygvinds strækning ad Villingerødvej til at prøve et overraskelsesangreb. De bagvedliggende ryttere svarede ikke til at starte med, men efterfølgende kom Leipheimer og Arvesen op. Leipheimer fik pustet liv i drømmene da han så hvor stort et hul de havde fået, og råbte opstemt til de to andre; "Kom nu, det er nu eller aldrig, vi har dem hvis vi bliver ved!!" I højt tempo fortsatte disse tre ryttere samarbejdet, der dog skulle blive elimineret i Villingerød. Ludewic kørte direkte hen til Zabel, løftede pegefingeren, sagde ikke noget, men han var tydeligvis ikke tilfreds med situationen. En lidt forpustet Ulrich udbrød til sine to følgesvende; "godt arbejde drenge", der var pludselig mange at holde øje med. Tredje pointrunde gav 5 point til den første der passerede rytter, og derfor skulle der komme en hård dyst om disse. Endnu engang kom Ludewic først, og udbyggede sit forspring med 2 points. Herefter kom Cipo og Leipheimer. Denne gang valgte de to førende ryttere dog at fortsætte deres kørsel, og fik derfor lavet et hul på et par hundrede meter. De fire forfølgende ryttere havde dog ingen intentioner om at lade dem køre, og derfor blev jagten nu sat ind på dem. Ad Villingerødvej skulle Zabel endnu engang finde kræfter til at skikke fra de tre andre forfølgende rytter og selv køre op til Cipo og Ludewic. Han kom op, men i stedet for at etablere et samarbejde, resignerede de to andre. Zabel valgte dog at fortsætte, men fik ingen hjælp af de andre. Cipo og Ludewic havde tydeligvis lagt en plan der ikke inkluderede Zabel, som nu også så sig bagud efter de andre. Men da han skulle til at tage en tår vand accelererede Cipo. Med vand spruttende ud af næsen kæmpede sig nu op igen Zabel, tydeligvis ikke tilfreds med den taktik der lå for dagen. Den arrogante Cipo svarede som undskyldning for det meget uærlige angreb; "Jeg så intet til at du drak vand, jeg hørte bare i øresneglen at det ville være et passende tidspunkt at køre på". Kort efter blev de tre ryttere hentet, men Ulrich var ikke at finde blandt de ryttere der kom op, var det hans velkendte krampe der var kommet til livs igen? På tredje sidste stigning skulle Cipo nu for første gang kom først over en pointgivende top i Semi Pro Tour, men ikke den sidste. Efter ham kom Ludevic og Arvesen, efterfølgende kom Zabel og Leiphemier halsende. Sammen kørte disse i højt tempo til næstsidste stigning. Der skulle dog ske det frygtelige at Leipheimer skulle punktere, og derved var hans rolle udspillet. Det siges at han mærkede en defekt allerede på tredje omgang, han valgte så at køre videre, men dette rakte ikke til mål. En flot debut, som måske kunne have udmundet i en sejr, denne styrke ser vi forhåbentlig senere på året. Col de la Korn skulle nu passeres for næstsidste gang, og denne gang satte Zabel nu tempoet, Cipo sad på hjul og tog Zabel på de sidste meter, mens Arvesen kom lige efter, sidst kom overraskende Ludewic, der nu viste svaghedstegn. Var bjergkongen ved at gå kold, eller var det spil fra galleriet? Efter toppens satte Zabel nu alle kræfter ind på at få smidt Ludewic af, og dette skulle lykkedes. Vinderen skulle nu findes blandt de tre sprinter ryttere Cipo, Zabel og Arvesen. Over sidste passage af Col de la Korn, tog Cipo 7 points, efterfulgt af Arvesen, mens Zabel tog sig af de sidste 3. Op mod sidste stigning lå de tre ryttere sammen, trætte og ude af stand til at tage en anstændig føring. Således ville Zabel have Cipo til at tage en føring, da han havde ligget bagerst det meste af tiden, til dette svarede en træt Cipo; "Jeg kan sgu ikke, jeg har ikke mere". Om dette er rigtigt er ikke til at sige, men op ad den sidste stigning på Hellebjerg bakke, skulle Cipo og Arvesen endnu engang vise sig som de dygtigste bjerg ryttere af disse tre, da de satte Zabel med flere cykellængders afstand. Cipo havde de afgørende kræfter, og sejrede for anden gang i træk. En flot afslutning, til en flot rute. Da en træt Ulrich kom i mål som nummer fem, måtte han forklare afvise alle rygter om at alderen spillede en afgørende faktorer. Derimod påpegede han selv det store engagement i planlægningen af løbet som afgørende for dagens udfald; "Jeg har jo også ofret mig, været ude at cykle ruten igennem i går, og det koster altså kræfter".