Foruden de fire ryttere, der havde taget toget, var også Boasson Hagen og Museeuw at finde i startområdet, og lettere forsinket nåede Piil, Voigt, Coppi, Simoni og Valverde også frem. Coppi havde måttet vende snuden retur mod København, da han havde glemt sine cykelsko, mens Voigt, der fulgtes med Piil, var punkteret undervejs ud til ruten. Piil havde i dagens anledning sin kæreste og dennes far med til start. De havde hørt så meget om SemiProTouren, og denne første lørdag i oktober fik de med egne øjne syn for sagen. Valverde havde selvsamme morgen spontant besluttet at stille til start, og selvom det blev en kort fornøjelse, var gensynet yderst glædeligt.
Således begav rytterne sig ud på prøveomgangen, idet klokken nærmede sig halv elleve. Denne omgang blev tilbagelagt i ro og mag, og anført af kaptajn Coppi serverede Team Racing Apes, der stillede fuldtallig til start, champagne til feltet på de indledende kilometer. Omtrent halvvejs gennem ruten samlede aberne sig bagerst i feltet for at tale taktik, og med nakken drejet bagud og tankerne rettet mod fjerne himmelstrøg overså Ullrich i denne forbindelse et venstresving og fortsatte i stedet ud på en pløjemagt. Med teknik på højde med Armstrong lykkedes det ham dog at få kontrol over cyklen og finde tilbage på asfalten. Derudover bød prøveomgangen ikke på den store dramatik. Der blev placeret skilte ved bjergspurten og målstregen, og da folk havde fået ladet vandet og provianteret i målområdet, var selve løbet klar til at blive skudt igang. Malene og hendes far, der havde været med rundt på fællesomgangen, stod nu af cyklerne og fortrak til den solbeskinnede grøftekant. Det var hyggeligt at have jer med. Kom endelig igen!
Den første kilometer forløb uden problemer, og formand Ludewic gav løbet frit. Valverde var ikke sen til at udnytte dette og søsatte et optimistisk morgenudbrud. Piil havde dog ikke i sinde at give ved dørene, og egenhændigt lukkede han hullet. Feltet nærmede sig nu den yderst tekniske passage af Tostholmvej, og her satte Voigt sit første af utallige angreb ind. Med nød og næppe lykkedes det i første omgang Boasson Hagen, Ullrich, Ludewic, Coppi, Museeuw og Pantani af hægte sig på det hæsblæsende ridt, mens Cunego og Simoni lå en smule tilbage. Længere tilbage havde Valverde endnu ikke fået pusten efter sit udbrudsforsøg, og Piil havde ladet sig falde tilbage for at forsøge at hjælpe den distancerede Valverde frem til fronten. Valverde proklammerede dog, at det ikke var hans dag, og egenhændigt trak Piil tilbage op igennem feltet. Cunego og Simoni fik hægtet sig på Piils baghjul, og inden længe var der samling igen.
Voigt havde dog ikke tænkt sig at lade rytteren slippe så let. Resten af den første omgang fortsatte med kraftige accelerationer, hvor især Ludewic gjorde en forbilledlig indsats i arbejdet med at lukke hullerne. Cunego og Simoni valgte klogeligt at holde sig til Museeuws baghjul, der som elastikkørslens ubestridte mester igen og igen fik lukket hullerne op til feltet. Ved passage af målstregen efter første omgang valgte Piil at stå af og vendte sammen med Malene og svigerfar snuden tilbage mod København for at forberede et frokostmåltid for Valverde og familien, der ville slå et smut forbi senere på dagen.
Ni ryttere var således tilbage, da anden omgang blev indledt. Igen annimerede Voigt på skræmmende vis cykelløbet. Det ene ryk afløste det andet, og de resterende ryttere kæmpede med åbne munde og polypper hver deres isolerede kamp for at holde trit med baghjulet foran. På bakken op mod bjergspurten på anden omgang satte Voigt endnu et angreb ind, og dette skulle vise sig at blive afgørende for løbets udvikling. Ullrich, der lå godt placeret og med opmærksomheden rettet mod netop Voigt, kom i første omgang som den eneste med i Voigts kraftige ryk. Efter et sejt træk fra bagenden af feltet lykkedes det dog også Coppi med Pantani på hjul at få kontakt til den førende duo. Ludewic kæmpede længe på mellemhånd, men måtte lade sig falde tilbage til resterne af feltet, hvor Boasson Hagen var klemt inde blandt et frygtindgydene Team Racin Apes-trekløver bestående af Cunego, Museeuw og Simoni.
Anden omgang sluttede med dagens pointspurt, hvor Pantani efter et udspekuleret snigangreb tog førstepladsen, mens Voigt og Coppi blev nummer to og tre. De næste par omgange fortsatte nu som de første. Voigt forsøgte sig igen og igen, og Coppi viste sig som den stærkeste af de tre andre i frontgruppen ved for det meste forholdsvis ubesværet at besvare Voigts angreb. Pantani og Ullrich måtte ved flere lejligheder se sig distanceret, men i kraft af seje træk og indædt vilje hos dem begge lykkedes det at holde trit med Voigt og Coppi. Coppi forsøgte sig en enkelt gang med et kontraangreb, men efter løbet udtalte han, at det kun var, fordi Valverde på dette tidspunkt kørte i sin bil bag frontgruppen og filmede løbet. I anden gruppe forsøgte Team Racing Apes rytterne at gøre Boasson Hagen mør ved på skift at sætte angreb ind.
Femte omgang bød på dagens bjergspurt, og til forskel fra de sidste par omgange holdt Voigt lidt igen med angrebene. Var selv det tyske kraftværk blevet mør, eller sparede han blot kræfter til bjergspurten? Det var nok det sidste, der var tilfældet, for bjergpointene vandt han sikkert foran Ullrich, der havde forsøgt sig med en lang spurt og med Coppi på tredjepladsen. Coppi havde ellers forinden bjergspurten spydigt meddelt Voigt, at der ville blive tale om en ydmygende spurt for Voigt. Efter bjergspurten blev Ullrich distanceret, men de tre andre blandt de førende viste storsind og ventede på le Capitain de Route fra Team Racing Apes.
Således begav rytterne sig ud på løbets sidste omgang med Voigt, Coppi, Pantani og Ullrich i front og med Cunego, Simoni, Museeuw og Boasson Hagen jagtende omkring to minutter bagefter. Ludewic var på dette tidspunkt gået kold og kørte alene den sidste af løbets omgange. På Tostholmvej forsøgte Voigt sig igen med et angreb, men de tre andre var årvågne, og til trods for begyndende kramper hos både Pantani og Ullrich lykkedes det disse to at forblive i det fornemme selskab. Med godt to kilometer til mål forsøgte Ullrich sig med et overraskelsesangreb, men måtte hurtigt konstatere at der ingen power var tilbage i benene, og angrebet endte istedet i en lang føring hen mod bakken op mod mål ved byskiltet for Herringløse. På bakken trådte Voigt, Coppi og Pantani dog hurtigt forbi Ullrich, der ikke længere kunne holde kramperne i ave. Voigt var suveræn i spurten og tog en smuk og velfortjent sejr foran Coppi og med Pantani på tredjepladsen.
I kampen om femtepladsen havde Boasson Hagen på den sidste omgang igen og igen angrebet aberne for at stække disses kampiver. På opkørslen mod bakkespurten satte han et afgørende angreb ind og fik slået hul til de tre andre i gruppen. Museeuw viste sig som den stærkeste af de andre og var tæt på at få kontakt til Boasson Hagen. Men det blev ved lige ved og næsten, og Boasson Hagen kom i mål som nummer fem. Museeuw tog sjettepladsen og længere tilbage havde Simoni sat Cunego. Disse endte således som nummer syv og otte, mens en træt og afkræftet Ludewic kom i mål som nummer 9.
Efter løbet blev der serveret tapas og kage samt sodavand og champagne i solen ved Herringløse Idrætsanlæg og dagens oplevelser blev vendt og drejet i den hyggeligt stemning. Voigt modtog selvbiografien RIIS i præmie for dagens førsteplads, og Pantani fik et par vintertræningsbukser for at være stillet til start som den uden tvivl bedst klædte rytter. Han ærede årets vinder af SemiProTouren - Coppi - ved at bære et traditionelt Team Bianchi sæt fra den virkelige Coppis storhedstid.
Sæson 2011 i SemiProTouren blev således tilendebragt med et velafviklet løb på vestegnen, hvor vejrguderne endnu engang tilsmilede løbsarrangørerne. Tilbage er der kun at sige: Der er få krav at stille til livet. Efter idag er der endnu færre. Eller for at bruge en andens ord: Som unge vågner vi hver morgen med verden strømmende imod os som en gnistrende gade.
Tak for i år!