Med to nye ryttere i feltet, Boasson Hagen og Klöden, var stemningen god i startområdet. Foruden velkomst til disse to, som vi håber at se meget mere til i fremtiden, var der glædeligt gensyn med Basso og Valvede, for hvem dagens løb var det første i indeværende sæson. For Valverdes vedkommende skal vi faktisk helt tilbage til 2009 for at finde denne rytters navn på startlisten til et SPT-løb. Det var en fornøjelse at have begge ryttere til start igen, og vi håber at se dem igen i efterårets afgørende løb. I startområdet fornemmedes inden løbet en vis nervøsitet, som måske kan forklares ved, at dagens største udfordring Brantekälla-stigningen kunne ses direkte fra parkeringspladsen og herfra kastede sin lange skygge mod nord og ind over feltet.
Denne stigning, 1850 meter lang med 9 % stigning i snit, var ny i SPT-regi, da sidste års rute på Hallandsåsen denne dag blev udpeget til at huse en bjergenkeltstart. På den måde skulle feltet både køre denne og et linieløb på en helt ny rute rundt på Åsen.
På bjergenkeltstarten lagde de to debutanter Boasson Hagen og Klöden ud. Herefter fulgte Basso og Valverde og dernæst resten af rytterne startende i omvendt rækkefølge af deres aktuelle placering i klassementet. Boasson Hagen kørte klart bedst af de to SPT-debutanter og satte en tid, der længe var blandt de allerhurtigste. Han blev dog overgået af Basso, der beviste af tidligere tiders bjergform stadig ligger latent i benene på trods af det lange fravær fra landevejene. Arvesen, Kroon og Ullrich kørte alle tider, som kunne forventes af denne slags middelmådige ryttere, mens Ludewic satte alle kræfter ind og kørte en flot tid, der lige præcist slog Boasson Hagen, men som var lidt langsommere end Basso. Ludewitnsom agterlanterne med musik i ørerne. Simoni og Valverde valgte bevidst at spare kræfter til selve linjeløbet og trillede rutineret i mål et stykke efter Klödens ellers hidtil langsommeste tid.
Det var nu tid til at sende dagens favoritter afsted. Chiappucci og Wiggins overraskede begge en smule negativt med tider langt uden for top 5. Særligt Wiggins ramte ikke dagsformen, hvilket dog nok må tillægges det faktum, at gearingen simpelthen ikke stod mål med stigningsprocenterne. Den første til at slå Bassos imponerende tid viste sig at blive de to sidste års store triumfator Cancellara. Han skar 6 sekunder af den hidtid bedste tid, men det skulle vise sig ikke at være helt nok for alpeekspressen. Efter Spartakus fulgte nemlig Piil et sekund efter. Mange havde denne rytter som dagens favorit efter de seneste tre linjeløbs suveræne sejre. Det var derfor til stor forbløffelse og overvældelse, at det tyske kraftværk Voigt lidt efter kom hamrende op ad åsen i sin karakteristiske lave kadance og med så kraffuldt et tråd, at blodårene på de markerede ben stod udspilede til bristepunktet som en fysiologisk vidunderudgave af Københavns kloakker efter forrige weekends halehændelsesregnskyl.
Kraftværket fra Borhholm satte således klart skar bedste tid - 17 sekunder hurtigere end Piil - og alles øjne var nu rettet mod de eneste to tilbageværende kompetanter. Skulle det lykkes Coppi eller Pantani at slå denne fantomtid? Coppis ansigt forvredet i smerte og kraftanstrengelse viste sig snart i skovbrynet nede ad bakkevejen, og ud fra tiden stod det klart, at han var tæt på Voigts. Helt så hurtigt gik det dog ikke, og Coppi måtte nøjes med hidtil næstbedste tid, 5 sekunder langsommere end Voigt. Nu manglede kun Pantani. Han kom snart tordnende op af bakken i sit karakteriske fjerlette tråd. Han satte en god fart og gav tydeligvis alt i et tappert forsvar af den gule trøje. Det rakte til tredjehurtigste tid, syv sekunder langsommere end Coppi, og tre sekunder hurtigere end Piil. Alle rytteres tider ses i tabellen herunder.

Placering	Enkeltstart	Tid
1	Voigt	3:02
2	Coppi	3:09
3	Pantani	3:16
4	Piil	3:19
5	Cancellara	3:20
6	Basso	3:26
7	Ludewic	3:32
8	Boasson	3:34
9	Chiappucci	3:45
10	Böltz	3:52
11	Arvesen	3:52
12	Ullrich	4:07
13	Kroon	4:08
14	LeBlanc	4:10
15	Wiggins	4:21
16	Klöden	4:45
17	Simoni	5:10
18	Valverde	5:41

Prøveomgangen på linieløbet blev startet før Coppi og især den gule trøje Pantani havde fået pusten tilbage. Der blev gjort kort stop ved bilerne og igen ved målstregen, inden formand Ludewic råbte løbet i gang på vej ned ad rutens store nedkørsel mod Östra Karup. Allerede efter denne nedkørsel blev tempoet skruet voldsomt i vejret. Voigt trådte et par gange hårdt i pedalerne, hvilket resulterede i at feltformationen transformerede sig fra en tæt klump til en langstrakt linie. Forceringen resulterede i, at Simoni, Valverde og Klöden blev smidt af feltet. De tænkte sikkert mere på de kommende fem gange Brantekälla-stigning end på at sidde med i feltet.
Efter to højresving i Hasslöv by startede feltet på den store udfordring. Team Racing Apes Ludewic havde som sædvane angribskriblen i benene og satte sig i front de første 100 meter. Han forcerede men havde ikke held til at smide de nærmeste forfølgere. Efter de første 40 højdemeter var der stadig samling over feltet, men så satte Piil sig i spidsen og satte et tempo, som kun Cancellara, Voigt, Pantani og Coppi kunne følge. Efter yderligere forcering måtte Pantani og Boasson Hagen og slippe deres tag. Boasson Hagen fortsatte alene kampen om at minimere tidstabet, mens Pantani efter et par omgange kæmpende alene fandt sammen med den forfølgende gruppe bestående af Basso, LeBlanc, Boasson, Chiappucci. Chiappucci havde på de første par omgange problemer med gearene. Han kunne simpelthen ikke komme ned på den lille klinge, hvilket selvsagt gjorde turene op ad Brantekälla-stigningen særdeles krævende. Men pludselig gik problemerne i orden, og han forlod snart sine følgesvende og satte alene jagten ind på de forreste.
I fronten blev tempoet sat op trods Cancelleras i øvrigt godkendte undskyldning fra at tage føringer pga. den bagvedliggende gule trøje. Trods tempo var alles tanker hensat til næste gang stigningen skulle forceres og hvordan der skulle køres om bjergpoint på toppen. Efter Piil havde sat tempoet endnu engang, kørte Piil og Voigt om bjergprikkerne, hvilket resulterede i sejr til Piil med en halv cykellængde til Voigt.
Allerbagerst var Valverde stået af på anden omgang, mens Simoni og Klöden forsøgte at få et samarbejde op at stå. Klöden valgte dog også snart at stille cyklen i grøften. Det er ikke hverdagskost at være debutant i SemiProTouren, slet ikke når Hallandsåsen er på menuen. Simoni var således overladt til sit eget selskab. Et stykke længere fremme havde Basso og Ullrich indgået et sælsomt samarbejde. Basso var klart stærkest på opstigningen, mens Ullrich havde mest bund i sit tråd på de flade stræk samt nedkørslen. Således skiftedes de til at indhente og sætte hinanden alt efter terrænet, indtil kramperne som så mange gange før blev Ullrichs overmand, og han måtte se Basso danse væk på åsen i løbets afgørende fase.
Foran disse to tappert kæmpende veteraner lå Wiggins, hvis kadance på stigningen var lavere end Indurains på Hautacam i 1996. Hallandsåsen er ikke helt som Alsace, men gearingen bør nok være den samme. I kraft af stærkt tempokørsel på de flade strækningen lykkedes det dog Wiggins at holde Basso og Ullrich bag sig.
Trejde gang frontgruppen nåede stigningen, satte Coppi farten med et par forskellige tempoændringer. Det resulterede i et lille hul på den sidste tredjedel af bakken. Inden toppen blev nået, var hullet dog lukket af Voigt, der havde de to andre på slæb. På toppen af plateauet ved målstregen kørte Voigt ind som nummer et i pointspurten. Der var ikke den voldsomme interesse for pointene, hvilket viste sig ved et stort hul ned til nummer to. Herfra blev tempoet sat voldsomt ned på hele fjerde omgang inkl stigningen. Det virkede, som om der blev sparet kræfter. Lige inden toppen af stigningen blev Chiappucci spottet ganske få hundrede meter bag frontgruppen. Det resulterede i et angreb fra Coppi, der ikke ønskede at havne i en taktisk affære på sidste omgang med to repræsentanter fra Team Strassenbrenner. Trods modvillighed kom en meget stærkt kørende Chiappucci op, og han kunne fortælle, at grunden til hans langsomme start var problemer med forskifteren. Han havde kørt på stor klinge det meste af dagen!
Chiappuccis tilstedeværelse kom ikke til at gøre den store taktiske fordel for Voigt, da Chiappucci mest var interesseret i at få den sidste træning med forud for Marmotte. Derfor lagde han sig i front af gruppen og trak denne helt over til foden af stigningen. Her blev der luret på hverandre på den første halvdel. Voigt havde været yderst passiv hele dagen, med et enkelt angreb ud over det på bjergpointene, så han virkede som en mand med kræfterne og skumle planer i behold. Cancellera brugte det meste af tiden på opstigningen på at forbande al det chokolade han havde fortæret i den sidste periode langt væk. Hans ansigt viste ikke tegn på overskud. Piil kørte med den sædvanlige lethed.
På den sidste del af stigningen angreb Coppi, og 10 sekunder efter lød der et skrig bagfra. Det kom fra Voigt, der måtte se sin cykel smuldre under sig. En unavngiven kommende sponsor havde glemt at skrue kranksættet ordentlig på plads, hvilket resulterede i denne defekt. Kort efter kom hans løjtnant Chiappucci kørende forbi, men han glemte angiveligt alt om at redde sin kaptajn med et cykelbyt og kørte glad lige forbi.
Lige inden den sidste bakketop inden plateauet var de tre forreste samlet igen. Den nye gamle mester Cancellara var presset, sÃ¥ endnu et angreb gjorde, at han opgav al forføjelse og hÃ¥bet om etapesejren. Det skulle nu afgøres mellem Piil og Coppi. PÃ¥ forunderlig vis, og uden nogle af dem havde den store lyst til at indgÃ¥ en sÃ¥dan aftale, fik de to aftalt, at det var Coppi, der skulle først ind over stegen. Baggrunden var et voldsomt raseri fra Coppis side over, at Piil ikke ville hjælpe med i føringerne for at holde Cancellara bagved, hvilket resulterede i Piils tilbud: â€�Kør mig til mÃ¥lstregen, sÃ¥ vil jeg lade vær med at spurte om detâ€�.
Dermed blev Coppi vinder, Piil toer, Cancellara nr. 3 og Chiappucci nu. 4. Voigt fik løbende kæmpet sig ind foran Boasson Hagen, der kørte et flot debutant løb.
I den efterfølgende gruppe med Boltz, Pantani, LeBlanc og Arvesen viste førstnævnte sig stærkest. Vha. hård træningen har Boltz vist fremragende takter i denne forårssæson og kunne fortjent nyde sin syvende plads. Ludewic kæmpede sig ind foran Kroon, Wiggins, Basso og Ullrich. Wiggins der bestemt havde glemt at skifte til passende gearing med din 39-23 kombination. Hårdt kæmpende kom Simoni ind som sidste mand, da Valverde og Klöden havde opgivet tidligere på dagen. Simoni sikrede således endnu engang Team Racing Apes vigtige point til holdkonkurrencen. Det samlede resultat af linjeløbet ses i tabellen herunder.

Placering	Linjeløb
1	Coppi
2	Piil
3	Cancellara
4	Chiappucci
5	Voigt
6	Boasson
7	Böltz
8	Pantani
9	LeBlanc
10	Arvesen
11	Ludewic
12	Kroon
13	Wiggins
14	Basso
15	Ullrich
16	Simoni
17	Valverde
18	Klöden

Efter løbet blev der tid til hygge i startområdet med madrester fra det svenske skovhus’ bord, inden rytterne vendte snuden hjem mod de danske byers by, København.