Efter en fælles omgang og det karakteristiske Ludewic start skrig, gav de 16 ryttere sig ud på de 76,5 km, á 7 runder. Den nye gule trøje, Coppi, var beskyttet af fire hjælpere, i form af Ludewic, Ullrich, Cunego og Simoni. Således synes Team Racing Apes, at have gode muligheder for at beskytte kaptajnen og samtidig kunne deltage i dagens udbrud. Første udspil kom i form af Ullrich. Efter at have passeret modvindsstykket første gang, satte Ullrich sig målrettet forrest i feltet, og i sit velkendte hårde og stabile tråd, blev feltet flot udstrakt i de Nordsjællandske omgivelser. Bagerst, med overblik over situationen, sad Coppi og nød godt af holdkammeratens forceringer, der i en tid så ud til at tage angrebslysten fra en række ryttere. Efter denne indledning fulgte en noget passiv stemning i feltet, hvor nogle ryttere måtte sunde sig, andre overveje et angreb. Ikke overraskende så Ludewic her sit snit til at sætte et angreb ind. Dette angreb blev fulgt op af TSB rytterne, Skibby og holdkaptajnen selv, Voigt, der nu også ville være med til at forme løbet. Tilmed lagde TSB løjtnanterne, Chiappuci og Wiggins sig med fremme for at være klar til et forestående angreb. En indledende strategikamp mellem de to førende hold af holdkonkurrencen var sat ind.
Med samtlige 6 ryttere til start, øjnede TSB således også muligheder for at være aktive i dagens tidlige og måske afgørende udbrud. Dagens første etablerede angreb fulgte kort efter, da Pantani, Le Blanc, Coppi, Wiggins og Chiappuchi i raketfart skød efter Ludewic. Herefter fulgte Voigt, Pill, Skibby, Böltz og afslutningsvis en halsende Ullrich. På mellemhånd var Kyllingen og Mercx efterladt, mens Cunego og Simoni forsvandt i horisonten. Bagude havde Arvesen plantet sig selv med punktering og hjulproblemer. Således synes Le Blanc’s dyrt indkøbte løjtnant, at være et par julefrokost-snapse fra de store holdplaner, der blev lagt til julefrokosten 2010. Dog fik ’We-Wiss –Vi kan’, en håndsrækning til dagens løb, med tildelingen af Pill til holdet.
Frem mod pointspurten på tredje omgang, havde Wiggins og Le Blanc etableret et 10 sekunders forspring til den forfølgende Chiappuchi, der yderligere havde en lille hul til det jagende felt. Resultatet blev en spurtsejr til Wiggins over Le Blanc, og disse meldte sig således ind i kampen om den grønne trøje. Herefter fulgte en række udbrudsforsøg, hvor især Chiappuci, Pantani, Wiggins, Le Blanc og Ludewic viste courage til at stikke af. Dette skulle blive en realitet i starten af 4 runde. Efter den lange modvindsstigning, var fire grupper etableret. Foran sad de 5 ovenstående ryttere, på mellemhånd Coppi, Voigt, Pill –herefter kom Böltz, Skibby og Ullrich og bagerst, Cunego og Simoni. Kyllingen, der ellers med det yderste af neglene havde hægtet sig på Ullrich, der oplevede både at sprænge dæk og gearkabel (ifølge eget udsagn) i kampens hede, måtte noget slukøret og dramatisk udgå af dagens etape. Mercx var tilsvarende udgået med pedalproblemer, mens cykelmekaniker Arvesen stod ved Annise byskilt og vinkede til de forbipasserende ryttere.
Mens den forreste gruppe synes at have fundet en klar mission: at holde Coppi, Voigt og Pill bag sig, havde disse tre noget svært ved at finde en klar arbejdsdeling. Afstanden på cirka 100 meter til de forreste, syntes til at starte med, at være en del af et taktisk spil. Spekulationer og styrkeforhold blev dog malet godt jorden, da en uheldig punktering til Coppi, satte ham ud af spil. Punkteringen blev startskuddet til, at Voigt med Pill på hjul, måtte påbegynde en enlig jagt mod de 5 udbrydere. Foran synes især Ludewic at svinge pisken. Det lykkedes dog Voigt og Pill at komme op med tre runder igen, og således havde Voigt mulighed for at forsvare den prikkede trøje. Efter sammensmeltningen faldt Ludewic fra –og passeret af en række ryttere, men ellers var gruppen intakt, og noget afventende frem mod mål. I den forreste 6 mandsgruppe, der talte tre TSB ryttere, prøvede Chiappuchi flere gange at komme alene af sted. TSB overtallet blev dog aldrig udnyttet, og det hele måtte derfor afgøres på den sidste stigning, der var et tillæg til ruten. Den ca. 500 meter lange stigning, med 6,3% i snit, blev en nervepirrende afslutning. Pill startede et ryk med godt 200 meter til mål. Herefter fulgte Voigt, Pantani, Chiappuchi og Le Blanc. Bagude måtte Wiggins erkende at kræfterne var sluppet op. Den eksplosive Pill forcering resulterede i en sejr, mens Voigt tidlige forcering skulle koste dyrt. 30-40 meter før mål passerede Pantani således Voigt, og fortsatte kursen videre mod Pill, der dog ikke blev hentet. Chiappuchi slog Le Blanc i et tæt opgør om fjerde pladsen, mens Wiggins lidt efter kom trillende i mål. Bagude kæmpede Coppi en hård kamp for at indhente det tabte, og var på den sidste stigning tæt på at indhente Böltz og Skibby. På vejen havde han overhalet sine to holdkammerater, Ludewic og Ullrich, der kom i mål i nævnte rækkefølge.
Bagude kom de hÃ¥rdt kæmpende Simoni og Cunego i mÃ¥l som nr. 12 og 13, glade og med røde forÃ¥rskinder. Denne glæde og optimisme blev ansporet, da Cunego og Simoni pÃ¥ næstsidste omgang blev overhælet af den forreste gruppe â€�Simoni: Er I de forreste? Udbryder: Ja! Cunego: Simoni, vi er sgu med i den forreste gruppe, hvem havde troet det!?â€� En flot 1 maj blev afsluttet i mÃ¥lomrÃ¥det med lidt lækkert, sol og udsigt over Arresø. Tilmed synes Ã¥rets samlede stilling at være meget tæt. Det ses med spænding frem til løbet den 8 maj.