Til dagens etape mødte den tyske maskine Voigt op med sin nye racer og med en stærk tro på at dette stykke materiale kunne kaste grus i Cancellaras velsmurte maskineri. Böltz stillede ligeledes op på en ny låge og lille iltre Bugno stillede op med en hjulserie der eftersigende skulle give ekstra fart for den lille italiener. Sammen med alt det andet feinschmecker udstyr der efterhånden er i feltet, kørte det som økonomisk tilsvarende et mindre parcelhus af sted mod tyren og Ganløse.
Turen ud til tyren gik i stille og roligt tempo og rytterne kunne ligeså godt have haft indkøbskurv på cyklen så stille og roligt gik det. Men da først feltet først mødte ruten, blev denne rolighed erstattet med en elektrisk og nervepirrende spænding. Første runde var prøverunden, hvor bjergspurten på tyren og pointspurten ved startlinjen blev udpeget og rute blev taktisk inspiceret af de 4 hold i feltet. Efter prøve omgangen stod det også klart at flere amatører havde valgt at komme ud og prøve kræfter med ruten, såvel som de berygtede SemiProTour ryttere. Det var således en tæt pakket rute, som løbet skulle køres på. Løbet blev sat i gang på minuttet, stor ros til de fremmødte ryttere for at være klar til tiden, hvilket måske også kunne hænge sammen med et planlagt cykelarrangement efter dagens etape, hvor et andet kendt løb blev kørt denne dag på pavéerne i Frankrig. Et løb som en navnebror til en rytter i feltet har udtalt følgende omkring:
�When you attack in Paris-Roubaix, you dont have to think. It doesnt take five minutes to work it all out. You just do what feels right at the moment." - Johan Museeuw i et interview med Cycle Sport Magazine.
Et citat som var meget rammende for sidste års triumfator på Giro di Ganløses ruten, Leblanc’s, udtalelser om sit eget løb og dennes præstation i 2010. En præstation som for øvrigt blev fremhævet et par gange på denne dejlige forårsdag.
Første omgang var en intens affære, hvor der fra 1 meter blev etableret udbrud, endog før flere af rytterne i feltet var klar over at start skriget havde lydt fra formanden. Dagens første udbrud blev etableret af blandt andet Pantani og Ludewic, et udbrud som flere ryttere forsøgte at køre op til blandt andet en meget ivrig Leblanc, som sandsynligvis kunne smage sejrens sødme, fra sidste år. I feltet forsøgte Team Comfort at skabe lidt ro og holde snor i udbryderne. En opgave som Cancellara, Kroon og Bugno tog del i, med den bagtanke at Team Comfort var godt tilfredse med at have Pantani liggende ude i udbrud. Men Team Comforts håb om at kontrollere feltet, blev hurtigt forpurret af et nærmest Fred Astair’sk antrit fra Chiappucci, som med sin eksplosion trak Coppi (rytteren med de lange ben og den lille oppustelige overkrop – Leth om Coppi) med. Dette var en udfordring som Cancellara og Voigt ikke kunne sidde overhørig, så de to damptromler, smed kul på kedlen og satte efter Coppi og Chiappucci, efterladende en slipstrøm af hårdt kæmpende ryttere. Herefter handlede resten af løbet om courage - mandsmod og vilje og flere grupperinger opstod. Forrest lå Voigt, Cancellara, Coppi, Pantani og efter dem flere hårdt kæmpende ryttere som kæmpede for kontak, herunder Ludewic, Arvesen, Leblanc, og Chiapucci.
Bagerst havde en gruppetto dannet sig med Simoni, Bugno, Museuw og Kroon. Efter gruppetoen lå en heroisk kæmpende Böltz, som kæmpede for at nå op til bussen. Imellem gruppetoen og de førende var blandt andet Wiggins og Skibby på mellemhånd. Efter anden omgang måtte Kroon udgå med mekaniske og fysiologiske problemer (rygtet siger at en Cleantuborol kur i Argentina havde slået fejl) og derfor havde Kroon taget plads ved målstregen og kunne bevidne en utrolig tæt afslutning, som måske er den tætteste længe i SemiProTouren. Efter fjerde omgang, var det nemlig status quo i førergruppen, hvor Cancellara, Coppi, Voigt og Pantani, skulle kører om sejren. En afslutning der var så tæt at de implicerede selv var i tvivl om det endelige udfald. Men fra Kroons plads i den grønne skovbund, kunne denne se en perfekt timet spurt af Coppi, som fik bragt ham foran de to damptromler Cancellara og Voigt. På denne måde fik Il Campionissimo (mestrenes mester) en flot sejr med en halv hjullængde foran Cancellara, som onde tunger måske ville mene mistimede sin finish og på tredjepladsen Voigt, som i spurten blev lukket lidt inde af de to øvrige og derfor ikke kunne nå frem og sluttede en halv cykellængde efter de to. På fjerdepladsen kom Pantani kort efter i mål, mens en helt færdig Ludewic flot fik kæmpet sig ind på femte pladsen. De resterende plads fordelte sig på følgende måde: Wiggins, Leblanc, Arvesen, Museuw, Skibby, Bugno, Simoni, Chiapucci (punkteret) og Böltz.
En fremragende forårsdag havde fundet sine vindere og feltet, kunne tilfredse men trætte kører tilbage mod byen og helvede i nord på Cancellaras fladskærm.