Hele arrangementet kom imidlertid hurtigt i fare for at blive aflyst. Zabel var nemlig lige pludselig blevet hvervet til at lægge gulv i en øde afkrog af landet, og derfor måtte løbet flyttes til klokken 17 i stedet for klokken 12. På grund af denne ændring havde Julich ikke længere mulighed for at deltage, og feltet var nu nede på kun 5 ryttere. Det skulle imidlertid blive meget værre. For hen ad eftermiddagen på dagen for afviklingen af Tour de Villa Ganilla måtte Zabel endnu engang meddele, at han heller ikke havde mulighed for at overholde det nye starttidspunkt, han havde sat. Løbet måtte endnu engang flyttes, og det nye tidspunkt blev klokken halv syv. På netop dette tidspunkt var Cipo, Botero, Ludewic og Ullrich samlet i Næstved. De tre sidstnævnte var kommet langvejsfra, og Ullrich og Ludewic havde undervejs til Næstved lagt ruten for løbet. Kun Zabel, den officielle arrangør af og initiativtager til løbet, manglede. Klokken blev syv, og Zabel havde endnu ikke givet lyd fra sig. Han svarede ikke på mobilen, og forbitrelsen forplantede sig efterhånden i de fire fremmødte ryttere. Lidt over syv modtog Cipo en SMS fra Zabel. Den lød: "Jeg kan ikke nå det. Jeg ringer, når jeg er kommet hjem". Det var det sidste, der blev hørt til Zabel. Efter denne meddelelse var hans telefon slukket, og den lille skare af forventningsfulde ryttere stod tilbage i Næstved, skuffede og ærgerlige over fraværet af løbets arrangør. Der var bred enighed om, at denne handling fra Zabels side var under al kritik. Han skal efter sigende være fortrukket til fjerne atlantiske himmelstrøg, men det opfordres herfra til, at SemiProTourens deltagere træffer beslutning om, hvorvidt Zabels opførelse skal føre til sanktioner fra løbsledelsens side, eventuelt med fratagelse af hidtil optjente point. I bedes derfor melde tilbage til undertegnede med jeres mening om dette. I Næstved stod de fire ryttere således slukørede tilbage. Ullrich og Ludewic havde tilbragt flere timer i bil for at deltage i løbet, og rytterne blev hurtigt enige om at gennemføre løbet. Efter alle de anstrengelser ville det være en skam ikke at få kørt noget cykelløb. Botero var ligeledes i bil, så de pakkede cyklerne på køretøjerne og kørte de 12 km vestpå til den rundstrækning, der var blevet valgt. Ruten var på 17 km og skulle køres 4 gange, den første gang i fælles tempo. På ruten skulle den frygtede kategori 1 stigning Col de la Ganilla på 93 meter over havet passeres. For hver passage af denne stigning var der point at hente til de tre første ryttere over, og dette løb kunne således blive meget afgørende i kampen om den prikkede bjergtrøje - en trøje, som Ludewic bar efter hans storslåede klatreegenskaber i det sidste SemiProTour-løb. Klokken 20 satte rytterne i gang med de i alt 68 km. I vest var solen ved at gå ned, og rytterne vidste, at de ikke bare skulle kæmpe imod hinanden, men endvidere mod mørkets kommen. Fra starten var tempoet derfor højt. Da den første omgang i fælles tempo var tilbagelagt, tog Ludewic føringen og satte et konstant højt tempo. Dette tog lysten til at angribe fra de to stærke kraftværker Botero og Ullrich, men Cipo var sprudlende og forsøgte flere gange på de første kilometer at vriste sig fri af feltet. Dette lykkedes dog ikke, og feltet var derfor samlet, indtil de nåede Col de la Ganilla. På stigningen var det klart, at Ludewic havde i sinde at udbygge sin føring i kampen om bjergtrøjen. Han satte et nådesløst tempo, som ingen af konkurrenterne kunne svare igen på. Ullrich kom over som nummer to, og Cipo tog sig af tredjepladsen. Botero tabte afgørende meter på opkørslen og måtte på den efterfølgende nedkørsel kæmpe hårdt for at lukke hullet til de tre andre ryttere. De fire ryttere passerede målstregen anden gang i samlet flok. Tempoet var fortsat hæsblæsende højt, og Ludewic tog langt de fleste føringer. Den høje fart, han satte, havde åbenlyst til hensigt at udmagre konkurrenterne, en taktik der kun delvist skulle vise sig at lykkes. Ved anden passage af Col de la Ganilla var Ludewic på ny i en klasse for sig. Denne gang var der dog byttet om på anden- og tredjepladsen, og Cipos egenskaber på stigningerne kom bag på de fleste. Han syntes virkeligt at have forbedret sig i dette terræn siden sidste løb, og undervejs i Tour de Villa Ganilla så han ud til konstant at køre sig i bedre og bedre form. På denne passage af Col de la Ganilla blev Botero uigenkaldeligt hægtet af feltet, og det var nu klart, at vinderen skulle findes blandt Ludewic, Cipo og Ullrich. Disse tre ryttere tog fat på sidste omgang med et gennemsnit på godt 32 km. i timen. På sidste omgang steg gennemsnittet fortsat, da de tre ryttere fandt ind i utroligt godt samarbejde. Inden Col de la Ganilla bød ruten på en række mindre stigninger, og allerede på den første af disse satte Ludewic sig i front i et forsøg på at slippe afgørende fra Cipo og Ullrich. Disse to sad dog med indtil selve Col de la Ganilla, hvor de måtte slippe taget i Ludewic. På opstigningen oversprintede Cipo endvidere Ullrich, og kun med nød og næppe nåede Ullrich op til Cipo på nedkørslen. I kraft af sin forsering havde Ludewic fået et pænt hul til de to forfølgere. Ullrich ledte forfølgelsen, men Ludewich holdt afstanden, og på en lille stigning nogle få kilometer inden mål tog Cipo sagen i egen hånd og trådte let fra Ullrich og kørte op til Ludewic. Dette var en magtdemonstration, der kom bag på både Ludewic og Ullrich. Ludewic troede han var sluppet afgørende fri, og Ullrich var i den forvisning, at han var den stærkeste af ham og Cipo. Nu var Ullrich imidlertid pludselig ladt alene, og det lykkedes ham aldrig at lukke hullet til de to førende ryttere. Vinderen skulle således findes mellem Cipo og Ludewic. På opløbsstrækningen satte Ludewic et hårdt tempo, som Cipo på et tidspunkt var lige ved at måtte opgive at følge. Med 200 meter til mål åbnede Ludewic spurten fra spids. Cipo klistrede sig til Ludewics baghjul, og med 50 meter igen trak Cipo forbi Ludewic. Det så ud til at spurten nu var afgjort, og at Ludewic havde overvurderet egne evner og åbnet spurten for tidligt. Men på en lille stigning umiddelbart inden målstregen kæmpede Ludewic sig tilbage og var lige ved igen at komme foran Cipo. Med en kraftanstrengelse, der kun er løvernes konge forundt, formåede sprinterkongen Cipo dog at holde Ludewic stangen. På de sidste meter fik han presset cyklen nogle få centimeter foran Ludewic, og Cipo vandt således Tour de la Ganilla i en smukt og dygtigt kørt spurt. Ullrich kom ind 21 sekunder efter, mens Botero på trods af en flot fight tabte 11 minutter. Med dette resultat er Cipo nu for alvor kommet med i kampen om titlen som SemiProTour-champion, mens de 11 point til Ullrich var nok til, at han nu besidder den samlede førsteplads.