Med ovenstående i mente, var løbet i det svenske bakketerræn i Hallandsåsen - som Kroon refererede til som de Skandinaviske alper, en ny udfordring for SPT rytterne, både hvad angik stigningsprocenten og teknisk mestring på nedkørslerne.
Løbet der blev døbt Criterium Hasslöv, bestod af en rundstrækning på 6,5 km, hvoraf en stigning på 1,8 km udgjorde rutens klimaks, med et gennemsnits stigningsprocent på 8,5%, hvortil den det stejleste sted var oppe på 14%!! Ruten skulle tilbagelægges 10 gange, og der var således rig mulighed for, at få sprængt feltet fra hinanden -således blev løbet et hårdt løb, for såvel benene og mellemkødet.
Efter en længere sommerferie, bedrog 12 ryttere sig ud på en fællesomgang, der udover stigningen, bestod af ca. tre km flad vej og ca. To kilometers nedkørsel. Feltet talte denne dag Cancellara, Voigt, Le Blanc, Pantani, Arvesen, Ludewic, Bugno, Musseeuw, Ullrich, Basso og Kroon. I toppen var der endnu spænding, efter Voigts seneste sejr over Cancellara. 13 point skilte nu disse to ryttere, og skulle Voigt bevare en realistisk chance for at indtage den gule trøje, skulle dagens løb vindes. Ligeledes var der mange positionskampe mellem en stor del af feltets andre ryttere, og med dagens hårde og ukendte stigning, var der stor spænding.
Allerede på første omgang meldte de to første frygtløse ryttere sig i et dødstogt. Bugno og Museeuw, prøvede således på rutens flade stykke at etablere et lille hul ned til det noget afventende felt. Dette hul holdt til første gang de to ryttere ramte stigningen, hvorefter de først blev indhentet og siden dannede bagtropper i feltet. Udskilningen var herefter ganske hård. Som en fiskestime der prøver at undvige den store trawler, hev og vred rytterne sig op af stigningen -væk fra skovens tunge kolde dyb. I front sad Ludewic og lurede på at sætte en angreb ind. Et angreb der i første omgang skulle give ham vigtige bjergpoint. På hans hjul sad Pantani . Yderligere fulgte herefter Arvesen, Cancellara, Voigt, LeBlanc og Basso. Bagved disse, kæmpede Kroon og en sygdomsramt Ullrich en hård kamp, for at følge med førergruppen op over toppen.
Der skulle herefter danne sig et tydeligt mønster. Ryttere dryssede fra ved stigningen, men ellers blev tempoet holdt jævnt ved den resterende del af ruten, som en lang restitution, efterfulgt at et hårdt interval. Ludewic, der som før nævnt, så angribslysten ud, prøvede flere gange at stikke af på anden omgang, men måtte se sig indhentet på stigningen. Ved bjergkonkurrencen, der var indlagt på fjerde omgang, lå Cancellara, Voigt, Pantani, Arvesen og Ludewic sammen. Den 1,8 km lange stigning blev forceret hårdt i bunden af Pantani, en pris der kostede ham dyrt. Herefter forcerede de to stridshaner Cancellara og Voigt væk fra de tre andre udbrydere. Et for tidligt hug fra Cancellarra resulterede i et mod-hug fra Voigt, og herved var dagens første stridkonkurrence afgjort til Voigts fordel. Arvesen kæmpede sig op på tredjepladsen. Pantani kom efter spurten op og holdt med Voigt og Cancellara til mål. Dog med Pantani som den hængende elastik - n potentiel outsider forud for finalen. Efter bjergspurten tabte Arvesen og Ludewic terræn, Arvesen viste dog høj moral, og var på sidste omgang ganske tæt på at komme op til de tre forreste, da disse ryttere sad og så hinanden an på den afgørende stigning. Her kunne en lille smilende og kæk Arvesen skimtes et par hundrede meter længere bagude (havde det ikke været for hans brede smil og kækt indbydende "hej hej" på finalestigningen, var han muligvis kommet op!?). Ludewic, blev omvendt spist af såvel Basso og LeBlanc, og måtte således betale en dyr pris for de tidlige forceringer.
Man kunne mene, at finalen mellem Cancellara og Voigt udgjorde det største klimaks i løbet. Denne ære løb Kroon midlertidigt med, da begge hans lægge gik i kramper i en svensk ladeport - midt inde i den store dybe skov. Som en nazgul, der melder sin skærende ankomst, blev SPT feltet lammet af denne hæslige stønnen, der næsten kunne høres overalt på ruten. Kroons ømme lægmuskler havde nået klimaks.
Frem mod mål sad de tre førende ryttere og forberedte sig på den sidste stigning. Nervøsiteten bredte sig. Stilhed, forberedelse, koncentration. Hver en bevægelse fra modstanderen blev målt og vejet. Hvornår skulle et angreb sættes ind, hvor længe skulle der afventes?
Først frem mod den sidste del af bakken blev det hårde ryk sat ind. Denne gang af Voigt, der prøvede på bakkens stejleste punkt. Pantani blev sat. Cancellara var ved at miste baghjulet. En hård sej duel blev udkæmpet på mælkesyre og rå styrke - skulle Voigt genopstå i årets SPT, eller skulle Cancellara lægge afgørende afstand. Duellen endte til Cancellaras fordel. Med 50 meter igen, blev Voigt hentet og passeret. Et tungt gys gik gennem Voigt, årets afgørende duel var tabt.
På toppen stod Ullrich med nyplukkede svampe i hånden. Sygdommen havde tvunget ham til at stå af cyklen og ledt ham ud i de svenske skovbunde. Pantani fulgte på tredjepladsen, skarpt efterfulgt af Arvesen. Bugno og Museeuw kom på sidste omgang i en løbeduel mod mål! Søndagens løb viste en række nye sider af SPT ryttere og løbets potentiale!