For første gang i SPT historien kørte vi Havhingsten rundt – Fuldstændig! Super atleter, kagefyld og fedladne amatører var alle tilstede til Havhingsten rundt. d.19. juni 2010.
Vi mødtes 12 mænd stærk, Cancellara, Voigt, LeBlanc, Pantani, Arvesen, Wiggins, Ludewic, Chiappucci, Ullrich, Museeuw, Riis, og Cunego ved havhingsten i Roskilde. Det stolte vikingeskib lå og skuttede sig i solen, efter dets lange veloverståede rejse til Irland år forinden. SPT rytterne havde dog endnu deres store togt til gode, mange for at dræbe med den store klinge! Nogen for at præddike til de store guder, og andre for at synge svanens sang.
kl. 10.00 trillede feltet langsomt af sted, til lyden af skrigende mÃ¥ger. Dette løbs udformning var ganske specielt, eftersom vi havde aftalt at man først mÃ¥tte stikke af fra feltet nÃ¥r vi nÃ¥ede den officielle rute afslutning. Arvesen lagde sig som planlægger af ruten i front, og sÃ¥ fulgte feltet ellers med rundt om fjorden â€�Som at se den store muskeløse tyr pÃ¥ marken, trækkende rundt med hvidbrogede danske malkekøerâ€�.
Denne anderledes løbsudformning tiltalte flere af SPT rytterne, og der var Således gensyn med Riis og Cunego. Begge viste fyldets vigtige egenskab i SPT kagen, og bidrog med godt humør og en teatralsk opvisning i lidelse. Riis blev allerede testet efter 8 km, hvor kæden pludselig hopper af, men sammen med Voigt lykkedes det dog at få kontakt med feltet igen kort efter. Feltet havde på de ca. 65 km indtil løbet for alvor gik i gang, god tid til at konversere, foretage formobservationer og ligge strategien for finalen. Særligt Voigt, Cancellara og Pantani lå og lurede bagved, men også andre ryttere kunne være potientielt farlige. Leblanc havde tidligere på sæsonen vist storform, Wiggins må man aldrig afskrive, men også den nytilkomne Chiappucci kunne måske have noget i benene. Der var således en god optimistisk stemning i feltet, og ingen nævneværdige uheld.
Solen tittede med jævne mellemrum frem, men ikke som den bagende sommersol flere havde håbet på. Der var flere der fik gåsehud, men om det var synet af de mange veltrænede atleter, eller den lidt kølige luft melder historien ikke noget om. Til dette referat skal også nævnes det glædelige gensyn med Ullrich, der havde trænet intensivt i Tyskland op til løbet. Han var således på lynvisit, og vi glæder os alle til efteråret hvor han efter sigende vil vende tilbage til andedammen. Chiappucci deltog i sit andet løb, og blev tildelt en plads på Blitzkrieg. Et glædeligt indkøb, der fylder eksil-Valverdes sko ud på fornemste vis. Efter de 65 km, kørte vi ind på finaleruten. En halv Riis classic ved Lille Valby. Vi kørte 4 omgange af 7,5 km.
Tempoet blev skruet væsentligt i vejret da løbet for alvor gik i gang. Forinden havde Riis givet op i Lille rørbæk, Cunego, Museeuw og Arvesen blev sat efter første omgang, og lå nu og kæmpede bag feltet hvor Voigt lå og hamrede. En viking med et mål, men ingen sejr uden kamp! Som glubske hunde havde resten af feltet bidt sig fast i haserne på Voigt, og hundene havde ikke tænkt sig at slippe deres greb. Wiggins, Cancellera og Voigt delte bjerg og point mellem sig, og virkede utrættelige. Desvære var det ikke alle der havde en sådan energi, og Ludewic måtte give slip på feltet på sidste omgang efter et ihærdigt forsøg på at tilkæmpe sig point til bjergtrøjen.
Der var nu lagt op til en skarp finale i en stærk sekstet. Cancellara og Voigt havde kun øjne for hinanden og lå til tider med hul til resten af gruppen både foran og bagved som Andy og Alberto på opstigningen til Ax-3 Domaines. LeBlanc og Chiappucci var aktive ved fronten og stak adskillige gange. Ingen af disse ryk så dog ud til at blive afgørende. Således var de seks forreste ryttere samlet da de kørte under den røde flamme og det var klart at løbet skulle afgøres i en spurt på den afsluttende bakke op mod mål.
Cancellara førte kraftigt an, men kunne ikke holde følelserne tilbage ved gensynet med hans holdkammerat Cunego der ventede i målområdet. Mens de to udvekslede kærlige hilsner måtte Cancellara se sig passeret af Voigt og Pantani. Pantani måtte dog indse at han havde lanceret sin spurt for sent og blev slået med en ringbredde. Efter en dramatisk afslutning på et smukt løb der blev Voigts første sejr efter en skuffende start på sæsonen er der for alvor lagt op til et spændende efterår i SPT.