Det skulle dog hurtigt vise sig at det ikke var gratis at køre med Semi-Protour feltet rundt i dette ny- klassiske løb i de flotte omgivelser ved Herringløse. Efter forsinket start pga. ødelagt forskifter på feltets oldtids-supermarkeds-racer nr. 1 og lidt diskussion blandt løbets arrangører og feltets øvrige deltagere om den præcise placering af løbets målstreg blev løbet skudt i gang med et angreb fra en stærk kørende Mcgee. I øvrig feltets eneste rytter som ikke deler navn med en kendt cykelrytter, men har valgt navnefællesskab med et berygtet københavnsk værtshus. Hvorfor vides ikke. Angriberen fik følgeskab af Wiggins og Coppi. Da udbruddet havde placeret målstregen første gang, besluttede Mcgee og Coppi at opgive foretagendet pga. dettes tidlige tidspunkt, men da Wiggins ufortrødent trådte videre i pedalerne valgte Coppi at gå med den Thailands-professionelle rytter ud på endnu en omgang. Den sluttede med en point spurt på målstregen. En spurt der aldrig blev kørt da Coppi pga. selverkendelse omkring manglende hurtighed i afslutninger valgte at åbne 2 km før stregen og kørte alene over. Han blev mødt af løbets (og en Århusiansk Abefests) første offer, den lille Ludewic der pga. en voldsom hovedpine nøjes med liggende lykønskninger fra sidelinjen.
Samtidig et andet sted på ruten var feltet blevet sprunget af gentagne eksplosive angreb dristig udført af sulten-efter-sejr Niller-Voigt. Da han med et galende "så kører vi" nåede de to udbrydere var det kun Piil og Cancelara der sad med på hvirvelvindens hjul. Det blev til et udbrud bestående af fire mand der skulle holde til målstregen på 6. omgang. Begivenhederne i denne gruppe var få. Team Cykel Jugend sad med de bedste kort på hånden med to ryttere, men det fik de kun gjort opmærksom på gennem mundtøjet, ikke benene. Der blev blandt andet gjort opmærksom på, at tourens 2. plads Cancellara var fanget i en Jugend-sandwich, hvilket han, med bemærkninger om Piils tidligere Team Galacticos arrangement, kun havde hån til overs for.
Mens de spydige verbale udvekslinger fortsatte, nåede hovedfeltet flere gange meget tæt på førergruppen. Med floromvundne Lethske vendinger kan denne tilstand beskrives som en samlet organisk bevægelse der mellem to individuelle bevægende organismer, forbundet med en lang oscillerende elastisk, løbende med landevejen som kabelbane, med skiftende udspændthed, forbandt de to grupper. Når de to grupper nåede tæt på hinanden var det som om de frastødte hinanden igen. Det til trods for et kraftværk af en Iron-Man, Poli, der kun med enkelte korte mellemrum ikke agerede 1. lokomotiv i feltet.
På løbets mest krævende stigning, hvilket ikke fortæller meget, vandt Voigt over Cancellara og Piil. Piil påstod dog senere at han ikke havde været opmærksom på at der overhoved var blevet kørt om bjergpoint. Sådan kan det gå når man allerede har sendt sine tanker af sted til Grønland og kun lader sin krop køre Semi-Protour løb. Arrangørerne nægtede efter løbet at tage ansvar for ikke at have informeret ordentligt, og kaldte Piils tilstand for en farlig adskillelse af krop og sjæl.
Piil havde dog ingen problemer med at huske hvornår han skulle køre om etapesejren. Han lagde sig klogt på hjul af den spurtende saunamester Voigt, og vandt til trods for "brede" skuldre sprintsejren. Poli kom som den første af forfølgerne fortjent i mål efter en hård dag på cykel og han kunne desuden stolt fortælle at han ville tilbagelægge de 30 kilometer tilbage til Julius Bloms Gade på løbeben med cykelen på ryggen, alt sammen i triathlonens ånd.
Ikke engang en 8. plads kunne ødelægge LeBlanc store dag i den gule trøje. Uden at fylde den ud, havde han båret den flot hele dagen. Stolt kunne han overlade den gule trøje til sin holdkaptajn, der efter løbets afslutning havde skyndt sig tilbage til København for at rage nogle kastanjer ud af ilden, han aftenen inden havde anbragt hos et af hans mange kvindebekendtskaber. Gult er kvinders bedste ven, som man siger.
Da Simoni servede chokolade kage, dannede denne et flot brunt punktum for dagens Semi-Protour løb. Team Cykel Jugend takker for et fair løb og glæder os til at køre igen sidste søndag i maj. På den måde kan man også med god grund sige at maj 2010 kommer til at stå i Semi-Protourens tegn.
