Den tidligere dobbelte triumfator Zabel var efter nederlaget til Ludewic i Tour de Gunderød stærkt opsat på revanche, og det stod allerede fra løbets start klart, at dagens store spørgsmål ville være, om nogen af feltets ryttere overhovedet ville have format til at kunne slå den formstærke Ludewic, der viste som skræmmende styrke i Tour de Gunderød. Det var på forhånd ventet, at slaget skulle stå mellem Ludewic og Zabel. Men også hos Cunego og Cipo var der optimisme at spore. Cunego havde i kraft at sit arbejde som grønt bud virkeligt fået kørt sig i form, og med flere hundrede kilometer i benene fra den sidste uges arbejdsdage ville han satse alt på en topplacering. Cipo, der havde taget turen hertil fra sydens sol (Næstved), havde med nyindkøbt isenkram endeligt fået udstyret og selvtilliden i orden, og denne italienske slider med den jernhårde fysik kunne derfor heller ikke afskrives som en mulig outsider til at løbe af med sejren. Kun Ullrich havde moderate forventninger til sin egen præstation. Han udtalte forud for løbet: "Jeg skyder mig selv til at ende som dagens agterlanterne. Jeg har ikke været oppe på cyklen i to uger". Efter de obligatoriske indledende justeringer af udstyret, indtagelse af proviant og deslige begav feltet sig fra Farum Station ud til selve ruten. Klokken var 11:30, da de indledte den første fælles gennemkørsel af rundstrækningen. Der blev dog hurtigt gjort hvil, da der blandt nogle af feltets ryttere var enighed om, at den silende regn umuliggjorde at cykle. Cipo blev i den forbindelse hørt beklage sig: "Hvorfor skal det være så forbandet koldt her i Nordeuropa?" I et kvarters tid stod feltet under et gammelt egetræ i fuldt flor og betragtede de dramatiske skyformationer, der syntes som et forvarsel om det drama, der senere skulle udspille sig på landevejene. Det blev besluttet, at netop dette sted skulle markere løbets målstreg. Da regnen var stilnet af, og Zabel på ny havde fået monteret sine sko på pedalerne ved hjælp af snørebånd, begav rytterne sig for anden gang ud på den fælles gennemkørsel. Ingen af rytterne havde på dette tidspunkt kørt hele ruten sammenhængende på cykel, og det var til glæde for alle, at terrænet viste sig at leve fuldt ud op til de høje forventninger, løbsledelsen havde haft. Det kuperede terræn udfoldede sig gradvist for rytterne, og de passerede den ene til angreb indbydende stigning efter den anden. Rundstrækningen blev opmålt til 11,9 km., og det blev besluttet at lade selve løbet forløbe over 4 rundstrækninger, altså lige knap 48 km. Midt på ruten lå den frygtede opstigning til det kulturelle mindesmærke "Myrestenen". Denne stigning blev vurderet til at være af en sådan karakter, at der skulle tildeles bjergpoint til de tre første ryttere over stigningen ved hver passage. Pointfordeling blev som følger: 1. passage: 3-2-1 point, 2. passage: 3-2-1 point, 3. passage 5-3-1 point, 4. passage: 7-5-3 point. Godt 600 meter efter, at løbet var blevet givet frit, skulle rytternes tålmodighed på ny sættes på prøve. Cunego løb nemlig ind i en punktering, og mens regnen igen intensiveredes, blev der endnu en gang gjort hold for at lappe Cunegos dæk. Det ville være et kæmpe tab for løbet, hvis endnu en prominent rytter skulle forlade feltet. Under lapningen af Cunegos dæk var Zabel pludseligt ude af syne. Men mellem nogle træer fik de fire andre ryttere øje på hans forpjuskede hoved. For at undgå at skulle løsne skoene fra pedalerne var han kørt ned ad en lille sidevej for at støtte sig til et træ. Den gren på træet, som han støttede sig til, knækkede imidlertid, og ude af stand til at tage fra med benene var han således støt og roligt væltet på cyklen. Dette blev kun kommenteret med få ord, da humøret hos hver af de drivvåde og gennemkolde ryttere på dette tidspunkt var på lavmålet. Der var ikke tid til mere snak. Nu skulle løbet i gang. Med svækket moral kom rytterne således på cyklerne igen, og Ullrich satte sig med det samme i front for at få cykelløbet ordentligt i gang. Med det opskruede tempo varede det heldigvis ikke længe, førend rytterne igen have fået varmen, og da den lette vestenvind samtidig bredte opklaring med sig, steg humøret adskillige grader i feltet. Inden opstigningen til Myrestenen var der en lang jævn nedkørsel. Da rytterne nåede denne nedkørsel ved første passage af den kategoriserede stigning, satte Ludewic et tempo af en sådan art, at Cunego og Ullrich blev sat. Det lykkedes dem dog at lukke hullet, men det havde kostet dem så mange krafter, at kampen om de første bjergpoint kom til at stå mellem Ludewic, Zabel og Cipo. Blandt disse tre måtte Cipo hurtigt slippe taget, og Ludewic endte med at nuppe de tre point foran Zabel. Det lykkedes Cipo, at holde de to jagtende ryttere bag sig og tage det sidste bjergpoint, og Cipo er således for første gang kommet på tavlen i SemiProTouren. Cipo udstrålede generelt stor køreglæde i dag, og på toppen af Myrestenen sagde han med stjerner i øjnene og bounty mellem tænderne til Zabel: "Det er fandme fedt det her." Feltets ryttere kom således spredte over toppen af myrestenen; men kampen mellem de tre første ryttere over toppen havde været så indædt, at tempoet på nedkørslen var tilpas moderat til, at Cunego og Ullrich igen kunne få kontakt med de tre forreste ryttere. Feltet fortsatte herefter i samlet flok de næste par kilometre. Men på de små stigninger på disse kilometre stod det klart, at kampen om bjergpointene havde taget hårdt på det sidste løbs vinder Ludewic. Han dannede bagtrop i feltet, hver gang det gik opad, og de andre ryttere anede, at mesteren var svækket. Men på en lang og snoet nedkørsel til bunden af Mølleådalen nogle kilometre inden målstregen satte Zabel og Ludewic sig endnu engang i front af feltet med hasarderet kørsel på den smattede asfalt og dødsforagten skinnende fra øjnene. På den efterfølgende opstigning til det sidste flade stykke ind mod målstregen var feltet kun netop blevet samlet, førend Cipo trak fri og fik slået et pænt hul. Blandt forhåndsfavoritterne var der stilstand og tøven, og Ullrich satte alene jagten ind på den eventyrlystne rytter. Denne mulighed for at overrumple feltets stærkeste ryttere måtte ikke blive forspildt. Ullrich nåede hurtigt op, og han og Cipo indledte et fornuftigt samarbejde, der over flere kilometer holdt forfølgerne stangen. Da duoen indledte opstigningen til Ganløse by, måtte de dog sande, at eventyret var for dristigt med endnu lige knapt tre omgange tilbage. Rytterne nåede således i samlet flok frem til den lange nedkørsel inden Myrestenen, og netop på denne så taktisk vigtige strækning satte Ludewic efterfulgt af Zabel sig igen i front og slog hul til de tre andre ryttere. Ullrich nåede efter en hæsblæsende jagt op, og slaget om bjergpointene skulle denne gang stå mellem disse tre ryttere. På selve opstigningen var Ludewic for anden gang suveræn, og de to tunge tyske damptromler Zabel og Ullrich måtte se sig henvist til henholdsvis anden- og tredjepladsen i kampen om denne omgangs bjergpoint. Igen var der resignation blandt de forreste ryttere efter passagen af Myrestenen. Denne gang brugte Cunego den efterfølgende nedkørsel som afsæt for et modigt soloridt. Ullrich satte efter på den efterfølgende jævne stigning, og sammen forsøgte de at få et samarbejde i gang. De måtte dog hurtigt sande, at Ludewic og Zabel trods alt var for snu til at turde lade så farlige ryttere komme afgørende væk, og udbrudsforsøget blev hurtigt annuleret. Rytterne fortsatte nu i samlet flok over anden passage af målstregen. Det var tydeligt, at visheden om prøvelserne på Myrestigningen, der ventede forude, tog modet fra rytterne på at prøve at slippe væk på de flade mellemstykker. Og rytterne nåede igen samlet hen til nedkørsel inden den frygtede opstigning. Her blev kørslen i feltet igen præget af det taktiske spil om placeringerne. Det var tydeligt, at det gjaldt for rytterne om at ramme stigningen placeret så langt fremme som muligt. Igen blev det dog Ludewic, Zabel og Ullrich, der slog et lille hul til Cunego og Cipo og nåede først frem til opstigningen. Ullrich prøvede denne gang at tage kampen op med de to klatrere, men på de stejleste stykker blev han sat, og kampen om bjergpointene blev også på tredje passage af Myrestigningen en kamp mellem Ludewic og Zabel. Denne gang var Zabel stærkest, og han tog de fem point. Ullrich kom over ikke langt efter de to forreste og med et pænt hul ned til Cunego og Cipo. Denne gunstige position udnyttede han til at sætte et overraskende angreb ind på nedkørslen. Ludewic og Zabel var endnu engang tydeligt mærket af den indædte kamp om bjergpointene, og det lykkedes Ullrich at slå et hul af en sådan størrelse, at det hurtigt gik op for de fire andre ryttere, at dette var alvor. De satte kampen ind, og efter godt to kilometer alene på landevejene besluttede Ullrich sig for at resignere. Det ville næsten med sikkerhed være dødsdømt at satse på et soloridt med endnu næsten halvanden omgang tilbage. Det eneste taktisk kloge var derfor at spare så meget på krafterne som muligt inden finalen. Efter tre tilbagelagte omgange var feltet således endnu samlet, om end Cipo var begyndt at vise tydelige svaghedstegn på stigningerne. Rytterne var på dette tidspunkt tydeligt spændte og nervøse for den forestående afgørelse. Der ventede dem endnu en passage af Myrestenen, og det gjaldt for dem alle at spille deres kort bedst muligt. Fra starten af sidste omgang tog Zabel teten i feltet. Han satte et manende tempo op ad stigningen til Ganløse og videre gennem byens asfaltjungle. Hans overmenneskelige tråd vakte minder om hans store bedrifter i forårsklassikkerne Kalvebod Fælled og Harreshøj Rundt. Det tog lysten fra enhver angrebsivrig rytter. Men inden nedkørslen før Myrestenen veg Zabel fra fronten, og Ullrich så sit snit til tage føringen, i den forhåbning, at han ved at sætte et højt tempo kunne forhindre Zabel og Ludewic i igen at splitte feltet på nedkørslen, som det var sket på de andre omgange. Hans strategi bar frugt, og feltet nåede i samlet flok frem til den frygtede sidste passage af Myrestenen. Igen satte Ludewic og Zabel tempoet. Ullrich sad til at starte med godt med i Zabels baghjul, men i et forsøg på at svare på Ludewics accelerering i front meldte de frygtede kramper sig i lårmusklerne på Ullrich. Han så drømmen om en sejr forsvinde som dug fra solen, som det var sket så mange gange før i dette forår. Der var ikke andet at stille op end at resignere fuldstændigt, og han blev passeret af først Cunego og dernæst Cipo. Kampen om de 7 bjergpoint blev vundet knebent af Ludewic foran Zabel. Dermed trak Ludewic det længste strå i denne konkurrence, og han kan til næste løb iklæde sig den prikkede bjergtrøje, en ærværdig bedrift. Zabel er dog ikke langt efter i denne konkurrence, og til de sekundære placeringer er der ligeledes flere om buddet. Så det bør forventes, at der også vil blive kæmpet hårdt om bjergpointene i de næste afdelinger af SemiProTouren. I en hård kamp med Cipo tog Cunego sig af tredjepladsen på den sidste passage af Myrestenen. Cipo havde ellers givet alt, hvad han havde i bestræbelserne på at erobre de tre point, og disse anstrengelser tog så hårdt på ham, at krafterne ikke rakte til en plads i finalen. På toppen af Myrestenen slørede hans øjne, som faldt sneen tæt omkring ham. Hans ben syrede nådesløst til, og han indså, at han nu måtte vinke farvel til forhåbningerne om en topplacering. Men det havde allerede på dette tidspunkt for alle været et glædeligt gensyn med Cipo - løvernes konge - og med den kørelyst han udviste, forventes det af alle, at han igen i fremtiden vil være med til at forme SemiProTouren. Ludewic og Zabel var som sagt endnu en gang kommet først over Myrestenen, og denne gang vidste Ludewic, at det nu gjaldt om at skille fårene fra bukkene inden finalen. Han fortsatte derfor i et højt tempo ned ad nedkørslen fra Myrestenen. Ullrich, der passerede stignigen som absolut sidste mand, nåede hurtigt op til Cipo og derefter Zabel og Cunego. Ingen af disse ryttere så ud til at have kræfter til at sætte efter Ludewic. Men Ullrich havde gjort klogt i at finde ind i sit eget tempo op ad stigningen. Han var kommet kramperne til livs, og på nedkørslen trak han hurtigt fra Cunego og Zabel og kørte i ensom majestæt op til Ludewic. De to fortsatte i et forsøg på at slå et afgørende hul til de jagtende ryttere. Men efter at have været af sted i et par kilometer ophørte samarbejdet i den førende duo. Ludewic havde ikke mod på at lægge de påkrævede kræfter i udbruddet. Da han så Cunego og Zabel hente en smule ind på dem, skal han have udtalt: "Vi er jo så godt som hentet. Der er ingen grund til at fortsætte". Efter løbet var det dog en anden melding, der kom fra Ludewic: "På daværende tidspunkt havde jeg simpelthen ikke noget køre med." Ullrich var af en anden overbevisning, men at fortsætte alene var alligevel for risikabelt. Zabel og Cunego nåede således op, og sammen indledte de fire ryttere nedkørslen til Mølleådalen. Her tog Ullrich teten. Hans høje tempo forhindrede andre i at bruge nedkørslen til at slippe af sted, og da de nåede den korte, men bratte, opstigning fra Mølleådalen, var de fire førende ryttere endnu samlet. På denne stigning tog Ludewic føringen. Efterfulgt af Zabel, Ullrich og et lille stykker derefter Cunego kom Ludewic først ind på den sidste flade kilometer op mod mål. Han fortsatte i et udmagrende tempo med at trække gruppen ind mod målstregen, og Cunego måtte slippe taget. Med 400 meter igen åbnede Ludewic spurten fra spids. Zabel sad i anden position. Han stillede sig op i pedalerne, lagde alle krafter i og trak fra Ludewic. Med en veltilfreds mine om munden førte han med 200 meter igen løbet. Men Ullrich havde for alvor fundet tråddet. Han sad som naglet til Zabels baghjul, og med hundrede meter igen, skiftede han til den store klinge og trak i overbevisende stil fra Zabel. Zabel blev hurtigt distanceret med flere meter, og i ensom majestæt, mens solen brød gennem skyerne, kunne Ullrich løfte hænderne over hovedet i triumf som vinder af Giro di Ganløse - årets hidtil længste og vanskeligste afdeling af SemiProTouren. Morten kom ind som nummer 4 et kort stykke tid efter Ludewic, der måtte se sig hensat til tredjepladsen. Efter nogle minutter passerede en træt, men tilfreds Cipo målstregen. Foruden bjergpointene gav hans flotte femteplads ham ligeledes point til klassementet. Alt i alt blev det en lige så dramatisk og spektakulær dag i bakkedragene omkring Ganløse som ventet. De fremmødte ryttere var alle topmotiverede, og som flere tilskuere efter løbet istemte, var det synd og skam, at der ikke var flere ryttere fra det stærke SemiProTour-felt, der deltog i Giro di Ganløse. Men forhåbentlig vil feltet tælle langt flere deltagere næste gang. Tilbage er der kun at takke rytterne og løbsledelsen for endnu et succesfuldt SemiProTour-løb. Desuden skal det lige nævnes, at det er blevet besluttet at ændre pointgivningen, således at der gives point til de 6 første ryttere efter følgende fordeling: 20-15-11-8-5-2 point. Pointene fra de tidligere løb vil blive ajourført efter denne fordeling (se de følgende sider), og dette vil forhåbentligt skabe endnu mere spænding og større kamp om placeringerne i løbet. Med dette nye tiltag samt indførelsen af bjergkonkurrencen er der lagt op til en forrygende sommer- og efterårssæson i SemiProTouren.