Ved Giro di Ganløse - løbet inden Esrum Gold Race - havde Voigt hentet tre vigtige point ind på Cancellara i kampen, om den samlede sejr. Der var således lagt op til en drabelig dyst mellem disse to kompetanter i årets sidste løb. Men Voigt måtte sætte sin lid til feltets andre ryttere, for det var ikke nok alene at slå Cancellara. Skulle Voigts drøm om den femte samlede sejr gå i opfyldelse, ville det kræve, at Cancellara endte som nummer fem eller dårligere. Med syv ryttere til start, var denne mulighed rent teoretisk tilstede, men den skulle vise sig at være svær at føre ud i praksis. Udover dramaet i toppen af klassementet var der ligeledes noget at køre for løbets nuværende femteplads - Ullrich. I kraft af, at hverken Valverde eller Ludewic var til start denne dag, kunne Ullrich nemlig kravle op på podiets sidste skammel, hvis det lykkedes ham at ende på en fjerdeplads eller bedre denne dag. Eftersom Ullrich havde hele to holdkammerater til start i dag, syntes dette projekt bestemt at være realistisk.
Mod sædvane for SemiProTourens løbsdage viste vejret sig fra en kølig og regnfuld side denne søndag. Disen lå tæt over bakkedragene i det nordlige Sjælland, da rytterne stimlede sammen ved Søbækgaard på hjørnet af Fredensborgvej og Esrum Søvej. Som altid var udsigten over Danmarks vandrigeste sø - Esrum Sø - dog storslået. Det kolde vejrlig førte dog hurtigt til enighed om kun at køre syv omgange på den godt otte kilometer lange rundstrækning - heraf den ene som en fælles omgang. Løbet blev skudt i gang lidt over ti, og fællesomgangen forløb uden problemer. Efter anden omgang af de seks egentlige løbsomgange var pointspurten indlagt, omgangen efter kom turen til bjergspurten. Feltet forblev samlet på både første og anden omgang, hvor Voigt kun momentvis forsøgte med små forceringer for at prøve konkurrenterne af. I pointspurten, som lå lige efter stigningen op mod mål, blev der for alvor kørt igennem. Voigt vandt her foran Coppi og dernæst Cancellara. Coppi udnyttede splittelsen i feltet og satte et angreb ind. Det lykkedes i første omgang kun Voigt at komme med på hjul. Men Cancellara lukkede hurtigt hullet, og med ham kom Panatani ligeledes op til udbrydderne. Med nød og næppe lykkedes det også Ullrich at komme med i rykket, mens LeBlanc og Böltz måtte se sig ubehjælpeligt sat.
Fem ryttere var nu i frem, og dette skulle vise sig at være en særdeles stabil situation. De fem ryttere nåede bjergspurten, hvor Voigt sejrede foran Cancellara og Pantani. Kun afbrudt af sporadiske angrebsforsøg forblev gruppen herefter samlet indtil sidste omgang, hvor Team Men and Boys rytterne Coppi og Ullrich satte et taktisk gennemtænkt og yderst dristigt angreb ind. På det lange stykke ind mod Tikøb øgede Coppi gradvist tempoet med Ullrich på hjul. Tanken bag fremstødet var, at de andre ryttere ikke skulle opdage, at Coppi og Ullrich angreb, før det var for sent at lukke hullet... Desværre virkede idéen ikke særligt godt i praksis, for Ullrich måtte hurtigt sande, at han ikke selv kunne holde Coppis hjul, og han udbrød desperat: "Langsommere Coppi, langsommere!". Voigt, Cancellara og Pantani havde herefter kun latter tilovers over for Team Men and Boys-taktikken.
De fem forreste ryttere nåede således samlet ind på de afgørende kilometer. Med godt en kilometer igen forsøgte Ullrich at stikke af fra gruppen. Dette førte prompte til en reaktion fra de andre ryttere, og i rusen af adrenalin kom det til sammenstød mellem Voigt og Pantani. Pantanis cykel blev herved kastet ud i grøften, og løbet blev neutraliseret. Heldigvis landede Pantani i det bløde græs og kom ikke noget alvorligt til. Men chokket var selvsagt stort. Dette var tredje styrt i denne sæson. Igennem samtlige tidligere sæsoner har der kun været et styrt i alt, og vi bør nok tage en snak om dette på den forestående generalforsamling.
Pantani kom på cyklen igen, men valgte at trille hjem uden at kæmpe om etapesejren. Til gengæld nåede Böltz og LeBlanc op bagfra. Det blev besluttet at rykke et par hundrede meter længere tilbage og starte løbets afslutning derfra. På stigningen op mod mål åbnede Böltz og LeBlanc spurten. Voigt, Cancellara og Coppi rykkede hurtigt forbi. Coppi så sig tilbage og ventede på Ullrich, der i en sidste kræftanstrengelse fik distanceret LeBlanc og Böltz. Allerforrest var Voigt stærkest og slog Cancellara. Ullrich kom på hjul af Coppi, og Coppi serverede storsindet trejdepladsen for ham. LeBlanc blev nummer fem, mens Böltz endte som nummer seks. Slutteligt blev Pantani noteret for syvendepladsen.
Efter løbet blev der serveret kanelgifler af Team Galacticos, og vemodigheden bredte sig blandt rytterne. En stor sæson med mange triumfer og nederlag er nu afsluttet. Cancellara blev helt fortjent den samlede vinder af SemiProTouren 2009, Voigt gjorde ham værdig konkurrence og endte på en flot andenplads med fire etapesejre undervejs. Ullrich indtog tredjepladsen - en bedrift som kun var mulig på grund af det stærke sammenhold og samarbejde på Team Men and Boys. Vinderen af holdkonkurrencen blev netop Team Men and Boys, mens Ludewic blev årets bjergkonge, og Voigt vandt den grønne trøje.
