/**/
 
 
Højsager Rundt 2009
Højsager Rundt har været en del af SemiProTouren siden den spæde start i 2005. Det er en kort men teknisk svær rute med mange sving, svære oversigtsforhold og ofte med grus i mange af svingene. Til gengæld er stigningerne ikke nær så hårde som i andre af løbene på kalenderen. I 2007 sæsonen blev målstregen rykket fra planteskolen på Søholmvej til Højsager Mølle. Sidste år resulterede det i et sammenstød med ejeren af parkeringspladsen foran Højsager Mølle. For at undgå en lignende konflikt i år havde løbsledelsen uden held forsøgt at komme i kontakt med ejeren fredag inden løbet. Igen i år fik vi derfor problemer med ejeren, og bilerne endte med at blive parkeret på selve Højagervej. Efter løbet henvendte ejeren sig dog igen med det gode råd, at vi kunne parkere ved selve møllen på en offentlig parkeringsplads. Det må vi huske til næste år.
Ullrich - 17/1-11 14:07:12

14 ryttere stillede til start ved Højsager Rundt, og den store tilslutning fra prologen ser således ud til at fortsætte, hvilket kun er glædeligt. Lidt over 10.00 blev fællesomgangen indledt. Til trods for vejrudsigternes meldinger om skyfrit forårsvejr, havde et solidt skydække lagt sig over de nordsjællandske kornmarker denne formiddag, og den friske østenvind gjorde starten på løbet til en råkold fornøjelse. Men hurtigt fik rytterne gang i kroppen, og med den øgede intensitet bredte varmen sig hos alle. Efter fællesomgangen var der et kort ophold til justering af beklædningen og til at lade vandet. Herefter indledtes selve løbets 11 omgange på den 6.5 km lange rundstrækning. Ullrich havde under opholdet sat sin cykel op af et træ, og da starten på løbet gik, kunne han konstatere, at enden på et af gearkablerne stødte på baghjulet. Han måtte derfor at cykel og råde bod på denne defekt. Dette kunne meget vel have ledt til enden på dagens løb for Ullrich, men heldigvis havde Cancellara manet til besindighed i feltet, og der blev derfor ventet foran, og Ullrich nåede hurtigt op igen. Herefter indledtes en stribe af småangreb med Voigt og Ludewic som de mest aktive. Det var tydeligt at flere af feltets ryttere havde indstillet sig på at køre taktisk og holde sig i ro. Accelerationerne førte dog til, at først Riis og sidenhed Böltz måtte slippe feltet. På anden omgang lykkedes det Ludewic og Wiggins at slå hul til feltet. De fik hurtigt opbygget et pænt forspring til feltet, og rytterne fra Team Galacticos samt Team Men and Boys kunne med god samvittighed afstå fra arbejde i feltet, da begge hold var repræsenteret i frontgruppen. Voigt lagde til gengæld et stort arbejde i at holde tempoet oppe i feltet, og flere gange forsøgte han selv at gå i udbrud. Cancellara og Piil var dog hver gang over ham som høe. På tredje omgang var udbrydderne helt ude af syne, og det var klart at kampen om pointene til den grønne trøje først og fremmest skulle stå mellem de to lykkeriddere. Her var Wiggins hurtigst. I feltet vandt Piil spurten om det sidste point i konkurrencen. På de næste omgang bredte panikken sig blandt især Team Kraftwerk rytterne. Voigt opildnede igen og igen til samarbejde om at få udbrudde neutraliseret, men hans holdkammerater syntes ikke villige eller i stand til at indgå i forfølgelsen, og rytterne fra Team Riis afstog længe fra overhovedet at tage føringer til trods for, at dette hold heller ikke var repræsenteret i udbruddet. Gentagne gange slog Voigt derfor ud med armene i tydelig frustration over rytternes indstilling til cykelløbet. På sjette omgang lå dagens bjergspurt, og igen blev denne en kamp mellem Wiggins og Ludewic, som fortsat havde et komfortabelt forspring til feltet. Endnu engang var Wiggins stærkest i spurten, og han fører således både konkurrencen om den grønne og om den prikkede trøje. I feltets spurt så det længe ud til, at Voigt ville tage det sidste point, men lige inden toppen af bakken blev han passeret af Valverde. Efter bjergspurten resignerede de to udbryddere. Troen på, at det kunne lykkes for dem, var ikke stor nok, og de satte tempoet ned. Kort inden ottende omgang blev de derfor hentet igen, og feltet talte igen tolv ryttere. Ottende omgang var næppe påbegyndt, førend Voigt satte et angreb ind, som øjeblikkeligt sprængte feltet. Voigt rev sig sammen med Cancellara og Basso løs, mens Museeuw, Kyllingen, LeBlanc og Ullrich blev sat. Desværre kom Voigt og Basso dog for tæt på hinanden i frontgruppen, og to af deres hjul stødte sammen, hvilket resulterede i, at Voigt styrtede på dramatisk vis. Hans cykel fløj op i luften, og han røg selv ud til højre gennem et krat og landede tre meter nede af en skrænt. Heldigvis kom Voigt ikke noget til, og efter et kort fælles ophold kunne løbet fortsætte. Herefter faldt tempoet i feltet dog endnu et hak. Ingen syntes længere at have mod på at forsøge sig med et og udbrud, og ottende, niende samt tiende omgang blev tilbagelagt uden nogen afgørende udvikling. På sidste etape måtte Kyllingen desværre slippe tage i feltet. Han havde haft materielle problemer flere gang undervejs i løbet, og da kæden for anden gang faldt af, lykkedes det ham ikke at få kontakt igen. Kort herefter forsøgte LeBlanc sig med et overraskelsesangreb. Han fik selskab af Ludewic, men deres krafter rakte ikke til at fuldende projektet, og de blev hentet igen. Løbet skulle således afgøres i en rekordstor spurt mellem de tolv ryttere i feltet. Inden det sidste højresving op mod mål satte LeBlanc påny et overraskelsesangre ind. Det gav ham et vigtigt forspring i spurten. Umiddelbart efter højresvinget indledte Voigt en lang spurt. Piil kom som den eneste med på hjul. Voigt vidste, at Piil ville forsøge at oversprinte ham på de sidste meter, og Voigt holdt derfor lidt igen for at kunne svare på Piils angreb. Cancellara var placeret i bagerste del af gruppen inden spurten. Uden at løfte sig fra sadlen rykkede han fra sin position næsten bagerst i feltet forbi alle de førende i så høj fart, at ingen kunne stille noget op. I fornem stil vandt han således løbet foran Piil på andenpladsen og Voigt på tredjepladsen. Wiggins tog sig af fjerdepladsen, og kunne således krydre dagens pointhøst med en flot placering i top fem og et vigtigt bidrag til holdkonkurrencen. Valverde blev nummer fem. De resterende placeringer fremgår af resultatindlægget.