Ruten var en 6.8 km lang rundstrækning, der skulle køres 8 gange. På denne rute var der 4 små stigninger, der som løbet skred frem blev anvendt som afsæt for flere ryttere. Forud for dagens løb kunne ledelsen præsentere 8 formstærke ryttere, og disse skulle visse sig at give fuld valuta for pengene. Der var mange uafklarede spørgsmål omkring rytternes formåen. Var Peter Pettachis 2 plads ved sidste løb en engangs forestilling, eller blot en et springbræt til den ultimative triumf? Selvsamme rytter havde valgt at udgå fra Giroen, for at kunne deltage i dagens løb. Men den kontroversielle rytter røg en tur i byen, hvilket skulle få konsekvenser som løbet udformede sig. Hvad med den absolutte fører af løbet, Nils Zabel, der hidtil ikke havde vist nogle svaghedstegn, hvem skulle kunne udfordre ham, og hvordan vil det kunne ændre billedet af løbet? En outsider til dagens løb var selvfølgelig, Kristian Rud van Petegem. Den lovende angrebsivrige rytter der for 2 løb siden satte kulør på løbet med det fantastiske udbrud med netop Zabel, kunne de etablere et samarbejde? Men om dagens rute udtalte Petegem "Jeg føler mig ikke helt på toppen, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige..." Hvad med det tyske kraftværk Oluf Ulrich, hvad havde han i benene, og ville dett være nok til at tage livsnødvendige points fra landsmanden Zabel? Det sidste spørgsmål var Anders Ludevic, den ukendte rytter, der med sine knap 1.60 i højden ikke er så bemærkelsesværdig. Rytteren udgik i sidste løb, men ingen kendte til dagens løb denne kompakte rytter evner, og derfor måske glemt alvoren i hans dygtige kørsel. Løbet blev herved skudt igang... Allerede efter 100 meter blev det hårde tempo sat. Med en lille nedkørsel satte Nils Zabel et højt tempo, der nærmede sig de 50 km/t. Efter ham fulgte en lang hale af ryttere, bagerst Oluf Ulrich og Morten Cunego. Tørt udbrød Pettachi til Zabel "Min plan er at ligge i røven på dig!!", og herved var de første taktiske overvejelser bragt på banen. Men den taktiske og passive kørsel skulle ikke blive karakteristisk for dagens etape. Hurtigt herefter bidrog Kristian van Petegem til den agrresive kørsel, og de første 8 km, blev kørt på Zabels og Petegems præmisser, og de to angrebsivrige rytter, var flere gange tæt på at sprænge feltet. Petegem prøvede tydeligvis at fravriste Pettachi den delte 5 plads, som han med største overbevisning burde besidde, alene!!! Bagerst i feltet sad Ulrich og Cunego og kæmpede, indædt for at hænge på. Efter de 8 km. var der således et lille hul i feltet. Og ud af det blå benyttede Anders Ludevic denne chance til at stikke af. Hurtigt havde den lille rytter fået et hul på ca.30 sek. Herefter gik jagten på Ludevic. Flere steder kunne feltet skimte Ludevic i horisonten, i færd med sin store bedrift. Feltet kunne ikke få organiseret en fælles kørsel i jagten på Ludevic, og skønt der blev kørt dræbende stærkt, kom de ikke tættere på Ludevic. Flere gange forsøgte Zabel at vriste sig fri, men disse udbrud svarede feltet hurtigt tilbage på, og han kom aldrig fri. Det længst varende udbrud for Zabels side var ca 3-4 km, og her lå han på mellemdistance mellem Ludevic, hvor han ca havde 15-20 sek op til Ludevic. Ludevic så resignerende ud, men med flot kørsel forhindrede han Zabel i at få kontakt. Herefter blev Zabel opslugt af feltet, og sammen gik jagten nu Ludevic. Med feltets jagt på Zabel, måtte to konkurrenter udgå, Pettachi og Petegem. Herefter tog tog Zabel føringerne, og disse kraftanstrengelser resulterede i et kort raseri udbrud "Hjælp nu til!!", hvorefter han lidt uhensigtsmæssigt svingede ud foran Morten Cunego. Mesteren var sat under pres. Til denne scene svarede Ulrich "hvis vi skal få noget ud af det, må vi samarbejde, ikke alle de små ryk". På daværende tidspunkt var der tilbagelagt 5 af de 8 omgange, og en publikum råbte til feltet at de havde 50 sek op Ludevic. Dette gav dem fornyet tro på at det kunne lade sig gøre. Morten Cunego, kom med den motiverende løfte "Han må da snart gå kold, bare vent!!". Søren Botero, Morten Cunego, Oluf Ulrich Og Nils Zabel, fik etableret et godt samarbejde, hvor de tydeligvis kørte efter at opsluge Ludevic. Dette skulle ikke blive tilfældet, Ludevic satte tempoet en tand op, og forsvandt ude af syne igen. Han holdt til mål, og efter 40 km solo kørsel kunne den lille rytter strække armene i vejret, en sand triumf. Sejeren var med en margin på 50 sek. ned til de følgende 4. På sidste runde fik Botero og Zabel et hul, på knap 100 meter. Efter flot kørsel af Botero, var hans krafter ved at slippe op, og de to ryttere blev opslugt af Cunego og Ulrich. Ved den sidste stigning knap 1 km før mål, lå de 4 ryttere således samlet, og det hele skulle afgøres i en spurt. Botero brugte stigningen til afsæt for et sidste forsøg for at vriste sig fri, men det skulle afgøres i en spurt. Her viste Zabel klasse og vandt suverænt, med ca 10 meters forspring. Efterfølgende kom Cunego der sejrede foran Ulrich, med få centimeters forskel. Botero tog sig af 5 pladsen. Heroisk kæmpende kom Sebastian Basso kæmpende 9 min efter feltet. Hans umiddelbare kommentar var "Når man alligevel er kommet, kan man ligeså godt gennemføre!!". En optimistisk Ulrich der tabte terræn i toppen, udtalte i mållområdet "Jeg havde 60 km i benene fra i går, der var konstant fare for krampe". Ludevic var glad for sejeren og sagde i sejrsrusen "Det her var som at stjæle slik fra små børn!!!" En mere fatter Zabel var glad for løbets udvikling og følte selv stor styrke i sin kørsel. "Jeg vil lykkeønske Ludevic, det var flot. Jeg havde selv gode ben i dag, og er selv positiv over min egen præstation" Pettachi konstaterede at benene bare ikke var der, og Kristian Petegem gik endnu engang sukker kold, derfor er de to ryttere stadig a point, på en delt 5 plads. Dagens løb blev, gennemført med en gennemsnits hastighed på 35.7 km/t. Feltets formkurve er konstant stigende, og der er mange om budet i øjeblikket. Det er uden tvivl det mest succesfulde løb indtil nu, og vi ser frem til næste løb den 5 juni, grundlovsdag i Farum.