Men på trods af, at et af efterårets løb blev aflyst, var der stadig et tilbage, og hvilket et... I flere sæsoner har Giro di Ganløse været på programmet to gange. Ruten er med sine talrige stigninger og åbne stræk, hvor vinden for alvor kan udgøre en afgørende faktor, efterhånden blevet kongeetapen i SemiProTouren. Det var derfor naturligt at lade denne rute udgøre rammerne for sæsonens sidste løb. Ni ryttere mødte lørdag den 25. oktober til start klokken 10.00 ved busstoppestedet på Farumvej mellem Farum og Ganløse. Blandt de fremmødte var debutanten Jonas McGee, som efter et træningsophold i Australien var vendt tilbage til de danske landeveje for at prøve lykken i den hæderkronede SemiProTour. Han blev hilst hjerteligt velkommen, og vi håber alle at få ham at se igen. Foruden McGee var Voigt, Piil, Arvesen, Ullrich, Popovych, Riis, LeBlanc og Basso til start. Så der var tale om et særdeles stærkt felt til trods for, at Böltz og Valverde desværre måtte melde afbud i sidste øjeblik. Inden løbets start forsøgte enhver af løbets ryttere dog at underminere sin egen chance. Alle gav udtryk for, at de forlængst var stoppet med det faste træningsprogram, og Popovych bebudede, at han nu bare glædede sig til "at komme hjem og sætte cyklen på loftet". Ullrich konstaterede, at han ikke havde siddet på sin racer siden slutningen af juli, og at han udså sig selv til at ende som nummer chok i dagens løb. Løbets otte omgange blev nu skudt igang, og den første fælles omgang blev tilbagelagt i et stille og roligt tempo. Ved passage af målstregen efter fællesomgangen gjorde en del ryttere hold for at hælde vandet fra kartoflerne og skifte beklædning. Herefter begyndte cykelløbet for alvor, men feltet forblev samlet indtil højresvinget, hvor Ganløse by forlades. Her satte LeBlanc et nådesløst angreb ind. De andre ryttere blev taget på sengen, og Ullrich afbrød prompte sin samtale med Voigt om livets kvindelige genvordigheder med ordene: "Det udbrud skal jeg med i!". Og sådan blev det så. Ullrich sluttede sig til lykkeridderen LeBlanc. Endnu en gang havde en af Team Galacticos trofaste vandbærere smædet rænker med udbryderkongen Ullrich. De to indledte et frugtbart samarbejde og passerede majestætisk Myrestenen i front af løbet. Men feltet reagerede nu resolut på denne trussel mod muligheden for at hive bjergpoint i land, for bjergspurten lå nemlig allerede på tredje omgang. LeBlanc og Ullrich kunne derfor se et jagtende felt hale ind på dem på nedkørslen fra den nådesløse Myresten, og da de to forreste ryttere drejede ind på den jævnt stigende landevej mod Bastrup By, nåede fronten af feltet frem til dem. Feltet blev på dette tidspunkt sprængt i atomer. Forrest lå Popovych, Voigt, Piil og Arvesen, som havde slået et lille hul ned til Basso og Ullrich. Herefter lå LeBlanc, McGee og Riis som perler på en snor. Riis var som den allerførste blevet sat, og han skulle vise sig at forblive løbets agterlanterne. Basso og Ullrich forsøgte af alle kræfter at lukke holdet op til de fire førende ryttere. Det var dog først, da Arvesen måtte holde ind til siden med en mindre defekt, at tempoet i frontgruppen dalede så meget, at Basso og Ullrich kunne nå frem. Der var nu seks mand i front, da målstregen blev passeret for anden gang. Disse seks ryttere blev sammen endnu to omgange med Ullrich hængende i en til tider langt udstrakt elastik. Kun i kraft af loyal støtte fra sin kaptajn Arvesen og forbarmende hjælp fra rivalen Voigt lykkedes det Ullrich at holde sit tag i frontgruppen. Bjergspurten på tredje omgang blev vundet af Piil foran Voigt og Popovych, mens pointspurten efter fjerde omgang blev vundet af Piil foran Basso og Voigt. På stigningen op mod Ganløse på løbets femte omgang satte Popovych et frygtindgydende angreb ind, og ingen i feltet kunne følge hans tråd. Team Sejr duoen Arvesen og Ullrich sad med syre pumpende i benene bagerst i gruppen, og heller ikke Basso havde kræfter til at reagere på angrebet. Piil holdt sig passivt i loyalitet over for holdkammeraten Popovych. Voigt måtte derfor som så mange gange før alene føre forfølgerne i jagten på Popovych. Da Myrestene blev nået på femte omgang, måtte Arvesen og Ullrich endegyldigt slippe taget i gruppen. De blev synkront distanceret, og Voigt, Piil og Basso var nu alene om forfølgelsen af Popovych. Ullrich og Arvesen kørte sammen en enkelt omgang, hvorefter Arvesen bekendtgjorde, at benene intet havde at byde på og gav sin løjtnant Ullrich frit spil i forfølgelsen. Den trofaste væbner Ullrich var ikke meget for at lade sin kaptajn i stikken. Selve opofrelsen for kaptajnen Arvesen havde været Ullrichs mentale levebrød og motivation gennem hele sæsonen, og pludselig at skulle køre sin egen chance føltes forkert. Men kaptajnens ord var en ordre, og Ullrich fandt ind i sit eget tråd, mens Arvesen langsomt faldt længere og længere tilbage. Senere skulle Arvesen blive så udmattet, at han måtte holde ind i Ganløse og proviantere sig med en sandwich for at genfinde styrken til at gennemføre løbet. Da sjette omgang ud af de otte blev indledt, var situationen således, at Popovych lå i front efterfulgt af en hårdt jagtende Voigt med Piil og Basso på slæb. Nogle minutter efter kom Ullrich og endnu lidt tid herefter lå Arvesen. LeBlanc og McGee var i mellemtiden stået af, mens Riis forlængst havde udspillet sin rolle, men tappert kæmpede for sin overlevelse som den store mester, han i sandhed er. På sjette omgang skulle Den Gamle Mester endda se sig overhalet med en omgang af de forreste ryttere, men ikke engang dette kunne tage viljen til at gennemføre løbet fra ham. På sjette omgang måtte Basso opgive at sidde med i forfølgergruppen, og alene måtte han nu forsøge at begrænse tabet og holde den jagtende Ullrich bag sig. Alle ryttere på nær Voigt og Piil lå således isolerede på landevejene på dette tidspunkt, og på syvende omgang skulle også den jagtende duo splittes, idet Piil blev ramt af noget så uheldigt som en punktering. Han stod af cyklen for at skifte slangen, og dette tidstab betød, at Basso nåede op til ham og forbi ham. Piil er dog en garvet motionsrytter, og han har mangen en gang måttet skifte slange i diverse danske grøfter. Med umage og omhu blev værket udført, og Piil var tilbage på cyklen så hurtigt, at det lykkedes ham at indhente Basso igen og endnu en gang distancere ham inden målstregen. I front hentede Voigt mere og mere tid ind på Popovych, og på sidste omgang kunne Voigt endda skimte Popovych, da denne var på vej op ad Myrestenen. Efter løbet blev Voigt hørt udtale, at han sjældende havde set nogen "køre så langsomt opad som Popovych", og han var på det tidspunkt overbevist om, at han stadig ville kunne hente den førende rytter. Men da Voigt selv nåede Myrestenen, gik det "sgu lige så langsomt". I sidste ende lykkedes det således Popovych at fuldføre sin bedrift - en særdeles beundringsværdig præstation, der vækker minder om selvsamme Popovychs ridt i Bryggerløbet tidligere på sæsonen eller Ludewics soloudbrud tilbage i Tour de Gunderød i 2005. Popovych blev en flot vinder af årets sidste løb! Voigt tog sig tappert af andenpladsen et minuts tid efter Popovych og konsoliderede hermed sin samlede sejr af årets SemiProTour - for fjerde år i træk ud af fire mulige! Piil kom ind på en flot tredjeplads. Efter løbet skal han have sagt, at han "ikke kørte under 37 i timen på hele sidste omgang". Dertil blev Ullrich hørt svare: "Jeg kørte ikke under 17 i timen på sidste omgang... Nej vent, det passer ikke. På Myrestenen kørte jeg ikke over syv i timen." Alt i alt blev Giro di Ganløse afviklet i en god stemning, og vejrguderne viste endnu engag deres gode velvilje over for SemiProTouren. Både fredag og søndag bød på regn og blæst, men lørdag var på et solrigt åndehul. Jeres allesammens løbsreferent takker hermed af for i år. Vel mødt næste år!