Men udviklingen op til lørdag den 28. juni, hvor Riis Classic skulle afvikles, og hvor sommerfesten umiddelbart efter løbet skulle findes sted, har givet løbsledelsen stof til aftertanke. På trods af de mange positive tilsagn var det nemlig et fåtal af feltets ryttere, der havde sat dagen af til cykelløb, og endnu færre havde planer om at deltage i sommerfesten. Som konsekvens deraf valgte undertegnede i samråd med Riis, der længe forinden havde planlagt at skulle lægge hus til det sociale arrengement, at aflyse sommerfesten. Det var ærgerligt, at det skulle gå sådan, og det er frustrerende for de personer, der lægger kræfter i at skabe de sociale rammer for løbet, som alle ryttere synes at efterspørge, at tilslutningen ikke var større. Men vi kan vel alle lære den lektie, at mangen et ord er tomt. Nuvel, løbet blev trods alt kørt, og der var seks ryttere til start fordelt på følgende hold: Team Sejr: Arvesen og Ullrich Team Riis: Museeuw, Riis og Böltz Team Kraftwerk: Valverde Løbet var et holdløb, og det faktum gjorde det endnu mere ærgerligt, at der ikke var flere til start. Team Galacticos troppede således overhovede ikke op med nogen ryttere, og deres rolle i holdkonkurrencen synes efterhånden at være udspillet. Valverde sagde meget sigende inden løbet: "Selv hvis jeg vinder løbet, får jeg kun 7 point. Jeg kunne jo lige så godt være blevet i sengen." Efter løbet blev det diskuteret, hvorvidt disse holdløb er et godt tiltag i SemiProTouren. Der syntes at være enighed om, at det er de ikke. Idéen med en holdkonkurrence er fin, men deciderede holdløb kan SemiProTouren ikke bære. Vi må tage en snak på generalforsamlingen til julefrokosten, så vi kan få lagt nogle ordentlige rammer for holdkonkurrencen. Klokken 10.00 begav de seks ryttere sig ud på den første fælles omgang. Ruten strakte sig over små 15 km. Der var kraftig modvind på stykket med bakkespurten, mens vinden var i rykken langs Roskilde Fjord. Det blev besluttet at køre 4 runder i selve løbet, det vil sige 5 runder inklusive den første fællesrunde. Pointspurten kom til at ligge ved passage af målstregen efter den første af de fire omgang i selve løbet, og bakkespurten kom til at ligge på tredje omgang af disse fire. Rytterne begav sig ud på løbets første egentlige omgang med Team Sejr som det temposættende mandskab. Omgangen blev tilbagelagt i mageligt tempo, og det var ikke, før rytteren drejede østpå væk fra Roskilde Fjord, at løbet for alvor kom igang. Der var nu omkring tre kilometer til pointspurten, og Böltz satte sig i front af feltet. Han øgede støt tempoet, øjensynligt i et forsøg på at køre sine to holdkammerater Riis og Museeuw i stilling til at vinde spurten. Resultatet af Böltzs forcering var dog, at netop Riis og Museeuw måtte sig sig distanceret. Til gengæld kunne Valverde efterfulgt af Ullrich og Arvesen let spurte forbi Böltz og tage sig pointene. Disse tre indledte umiddelbart efter spurten et frugtbart samarbejde i forsøget på at holde de distancerede ryttere bag sig. Museeuw havde dog ikke udspillet sin rolle, og tappert kæmpede han sig op til frontgruppen. Arvesen, Ullrich og Valverde skiftedes nu til at tage føringer, og det lykkedes dem at opretholde en så høj fart, at Riis og Böltz aldrig igen fik kontakt til de førende ryttere. Museeuw deltog ikke i føringerne, idet hans to holdkammerater var distanceret. Selvom dette var helt efter bogen, indgik Valverde, Arvesen og Ullrich den aftale, at Museeuw i hvert fald ikke måtte ende bedre end nummer fire. Det havde de alle tre interesse i. På tredje omgang skulle bjergspurten køres. Ullrich lå i front af gruppen på det sidste modvinssstykke hen mod bakken. Han slog flere gange ud for at få Valverde frem, men denne valgt koldblodigt at forblive i anden position. Den lange føring tog hårdt på Ullrichs kræfter, og da Valverde spurtede forbi ham på bakken, kunne Ullrich overhovedet ikke svare igen. Også Arvesen kunne let køre forbi Ullrich og tage sig af andenpladsen. Museeuw forblev dog i fjerdepositionen. Efter løbet udtalte han dog, at han først troede, at pointspurten lå på den næste omgang. Rytterne fandt igen ind i deres vante mønster efter bakkespurten. Først ved passage af bakken på fjerde omgang sket der igen noget i løbet. Museeuw troede jo som sagt, at bakkespurten lå på denne omgang, så da de nåede bakken, forcerede han voldsomt, og Ullrich måtte sig fuldstændig sat. For ham lignede det et angreb, men Museeuw valgte i sikker forvisning om, at han havde sikret sig bjergpointene, at sænke tempoet, og da heller ikke Valverde ønskede at forcere efter bakken, kunne Ullrich uden de store problemer kæmpe sig tilbage i gruppen på nedkørslen. Således var alle fire ryttere igen samlede på det lange medvindsstykke langs Roskilde Fjord. Her forsøgte både Valverde og Arvesen et par gange at stikke af. Men ingen af forsøgene gav gevinst. På stignigen igennem Gerdrup et par kilometer før mål satte Museeuw sig nu i front af gruppen. Han forcerede kraftigt, og det lykkedes ham næsten at sprænge feltet. Men de tre andre fik naglet sig fast, og da terrænet igen fladede ud, angreb Valverde. Kun Arvesen kunne følge ham. Museeuw var tydeligt udmattet efter sit eget forsøg, og Ullrich valgte at blive i Museeuws baghjul. Kampen om førstepladsen blev således en dyst mellem Valverde og Arvesen. Her viste Valverde sig at være klart hurtigst. I kampen om tredjepladsen var Ullrich hurtigst. Museeuw udtalte dog efter løbet, at han først troede målstregen lå et par hundrede meter senere. Nogel minutter senere kom Riis og Böltz i mål. Böltz var her hurtigst i spurten. Efter løbet kørte Valverde efter pølser og børd, og rytterne mødtes hos Riis, hvor de spiste hot dogs og drak øl. Så lidt hygge blev det trods alt til.