Som planlagt blev løbet skudt igang klokken ni. Det nye initiativ med et starttidspunkt i stedet for et mødetidspunkt viste sig som en ubetinget succes. Team Kraftwerk stillede til start med Voigt, Valverde og den nye rytter Menchov. Team Riis havde Riis og Poli til start. Team Galacticos var repræsenteret ved LeBlanc og Piil. Endelig stillede Team Sejr til start med Ludewic, Cunego, Arvesen, Simoni og Ullrich. I alt talte feltet således tolv formstærke ryttere.
Fællesrunden og den første indledende kilometer gik uden defekter eller andre uheld. Rytterne skulle i linjeløbet i alt tilbagelægge ni omgange på den 8,5 km. lange rute inklusive fællesomgangen. Allerede efter er par kilometer af løbet forsøgte Piil sig med et udbrud. Han fik hurtigt følgeskab af Ullrich, og sidenhen kørte Ludewic ligeledes op til lykkeridderne. Dette reagerede feltet dog på, og udbruddet blev pasificeret.
Feltet nåede nu ind på den kuperede del af ruten, hvor rytterne ligeledes måtte kæmpe mod en svag men strid modvind. Lige inden toppen af den første bakke forsøgte Ullrich sig med et udbrud. Piil sluttede sig til ham, og det var tydeligt, at disse to ryttere havde i sinde at tage på eventyr denne dag. De indledte et godt samarbejde og fik hurtigt oparbejdet et pænt forspring. Favoritterne anså tydeligvis ikke de to ryttere som trusler i kampen om sejren på dagens etape.
På stigningen i Gundsømagle på anden omgang havde Piil og Ullrich knap et minut ned til feltet. På denne stigning stak først Ludewic og sidenhen Valverde fra feltet. Disse to ryttere nåede på første del af tredje omgang ud af de ni op til Piil og Ullrich i front, og sammen indledte de fire ryttere nu et godt samarbejde. De tog alle del i føringerne og øgede hurtigt hullet til forfølgerne.
I feltet begyndte favoritteren nu at tage udbrydderne seriøst. Team Riis var som det eneste hold ikke repræsenteret i udbruddet, og Riis og Poli indledte derfor jagten på de forreste. Voigt tog ligeledes del i føringer, og sidenhen var også Arvesen med til at sætte et højt tempo. Dette resulterede over de næste omgang i, at udbrydderne igen kom inden for syne, mens flere ryttere blev sat fra feltet. Først måtte Menchov se sig distancere fra favoritgruppen, siden kom turen til Riis og Simoni, og til sidst måtte også LeBlanc slippe taget i favoritgruppen.
De forreste havde på dette tidspunkt passeret målstregen for fjerde ud af de ni gange. Her blev der kørt om spurtpoint, og Piil vandt foran Valverde og Ludewic. Ullrich fik ikke del i pointene. Udbrydderne var stadig i front, da de skulle køre om bjergpoint på sjette omgang. Ullrich havde allerede på forhånd meldt sig ud af kampen om pointene, og de tre andre ryttere vurderede det nu så realistisk, at udbruddet kunne holde hjem, at de hellere ville fordele bjergpointene imellem sig på forhånd for derved at spare på kræfterne. Således blev det til, at Ludewic vandt bjergspurten foran Valverde og dernæst Piil.
Da udbruddet på syvende omgang passerede bakken i Gundsømagle kunne de feltet nærme sig faretruende bagfra. De satte nu alle kræfter i for at knække forfølgernes moral, og ved passage af bakken for næstsidste gang vurderede de, at feltet havde opgivet jagten. De var nemlig ikke længere til at se.
Dette viste sig at være en skæbnesvanger beslutning. Grunden til, at udbrydderne ikke længere kunne se forfølgerne, var nemlig, at disse havde kørt endnu mere ind på udbruddet. Da lykkeridderne begyndte at spare på kræfterne i sikker forvisning om, at udbruddet ville holde hjem, kunne feltet derfor hente afgørende tid på de forreste, og på sidste omgang blev udbruddet dermed neutraliseret.
Med en halv omgang tilbage var gruppen med Voigt, Arvesen, Cunego og Poli således noget op, og løbet skulle nu afgøres mellem disse ryttere samt rytterne fra udbruddet, som alle med mere eller mindre overskud formåede at sidde med helt hen til finalen.
Ullrich åbnede finalen med en dristigt udbrudsforsøg en kilometer før mål. Han fik dog ikke lov at slå hul, og istedet åbnede Voigt en lang spurt udefra. Det lykkedes ham akkurat at holde de andre bag sig. Men han var lige ved at juble for tidligt, for Poli var kun få cm. fra ham på andenpladsen. Kampen om tredjepladsen var knivskarp mellem Valverde og Ludewic, og det var umuligt for nogen at afgøre, hvem der kom først over stregen. Pointene bliver derfor nødt til at blive delt mellem disse ryttere.
Ind på en femteplads kom Poli og herefter kom de tre Team Sejr-ryttere Arvesen, Cunego og Ullrich i nævnte rækkefølge. Favoritgruppen kom i mål med mere end de magiske 35 km/t i gennemsnit. Dette er aldrig tidligere sket i et rent SemiProTour-løb, og dermed blev dette års udgave af Veksø Rundt det hurtigst kørte rene SemiProTour-løb nogen sinde.
Efter nogle minutter kom en træt LeBlanc udmattet i mål. Han havde været nødsaget til at søge ly for solen i gård på ruten. En gårdmutter havde forbarmet sig og sørget for lidt læskende til den arme ryttere. Det var synligt, at SemiProTouren her var tæt på at miste LeBlanc til det landlige liv. Endnu nogle minutter efter LeBlanc kom Simoni og Riis i mål. Simoni oversprintede Riis og tog sig af tiendepladsen. Som rosinen i pølseenden kæmpede den nye rytter Menchov sig heroisk i mål. Det var en agtværdi præstation af denne debutant. Vi håber, at han igen vil begunstige SemiProTouren med sit selskab.
Efter linjeløbet skulle enkeltstarten køres. Simoni og Menchov meldte allerede før løbet ud, at energien ikke rakte til endnu en kraftanstrengelse og stillede ikke til start ved enkeltstarten. Simoni fik stedet hvervet som tidstager.
