I løbet af natten havde en tæt og kold tåge indhyllet den nordsjællandske landidyl. Det var som følge deraf en gennemkold Cunego, der troppede op på Humlebæk station efter at have tilbagelagt distancen fra Helsingør som opvarmning til dagens strabadser. Med dug i skægget og ben så røde som rejer fremtonede denne stolte rytter mest af alt som en lamslået vinterbader. Som held i uheld punkterede Cunego dog på vejen fra stationen til målstregen ved Højsager Mølle. Simoni, der ligesom andre af feltets ryttere, allerede var ankommet til målstregen i bil, viste sig som den gode holdkammerat og kørte Cunego i møde for at tage ham med tilbage til målstregen i sin røde kassevogn. Allerede her syntes det tydeligt, at Team Sejr på denne dag ville komme til at udmærke sig som SemiProTourens bedst sammentømrede mandskab. Lidt i elleve var rytterne samlet ved Højsager Mølle. Blandt de fremmødte var udover gamle kendinge to nye ansigter, Popovych og Kroon. Begge ville senere komme til at spille en afgørende rolle i udviklingen af dagens løb. Alle fire hold var repræsenteret ved løbet. Team Sejr stillede til start med Arvesen, Cunego, Simoni og Ullrich, Team Voigt havde Basso, Valverde og Voigt i feltet, Team Riis troppede op med Museeuw og Riis og Team Galacticos havde de to nye ryttere Popovych og Kroon til start. Dagens etape skulle afvikles som to separate løb, først en enkeltstart bestående af én omgang på ruten, dernæst et linjeløb af syv omgange. Den gamle mester Riis havde i dagens anledning medbragt sin hjemmetræner. Fokuseret og determineret benyttede han denne til at varme op til de forestående prøvelser. Imens resten af rytterne klargjorde deres isenkrammet, indtog den fornødne proviant og ikke mindst udvekslede røverhistorier og erfaringer fra den alt for lange vinterpause, begyndte den tætte tåge at lette. Snart brød solen igennem og indhyllede landskabet i et mildt lys, der vakte længsel efter det forestående forår. Endnu engang skulle vejrgudernes velvilje tilsmile SemiProTouren. Rytterne blev nu sendt af sted på enkeltstarten i omvendt rækkefølge af sidste års samlede stilling, med de nye ryttere startende som de allerførste. Kroon var således den første på asfalten, og efter ham fulgte Popovych. Kroon blev ikke kun den første rytter i gang i årets sæson, han blev også enkeltstartens mest uheldige. Han missede nemlig rutens sidste højresving, hvilket kostede ham mange sekunder. Bortset fra det kom rytterne igennem enkeltstarten uden tekniske problemer. Vindertiden blev 10:26, sat af Popovych. Efter ham kom de sidste mange års triumfator Voigt. Basso overraskede særdeles positivt ved at komme i mål på en delt tredjeplads. Med denne indledning af sæsonen synes konkurrencen om topplaceringer endnu engang at være skærpet i forhold til tidligere sæsoner, og med Ludewics snarlige hjemvenden er der lagt op til et sandt drama i kampen om podieplaceringer. Denne skærpede konkurrence blandt favoritterne vil uden tvivl også give mere plads til, at sekundære ryttere kan overraske og snyde stjernerne. Det samlede resultat af enkeltstarten kan ses herunder. Snart efter enkeltstarten gik starten til linjeløbet. Som altid var der stor aktivitet i løbets indledende fase. Rytterne sprudlede af kørelyst og initiativ. Især Cunego forsøgte som sædvanlig flere gange at vriste sig fri af feltet. Men hele tiden var Voigt og Popovych på plads og lukkede hullerne. Det var tydeligt, at disse to ryttere begge havde til hensigt at kontrollere løbet. Voigt kommanderede snart sine løjtnanter Basso og Valverde i front af feltet for at sætte et neutraliserende tempo. Men tempoet var ikke højt nok til at tage lyste fra især Team Sejr, der igen og igen forsøgte at sende lykkeriddere ud på eventyr. På anden omgang udnyttede Kroon og Ullrich en pludselig stilstand i feltet og fik skabt et afgørende hul. Tilbage i feltet afstod både Team Sejr og Team Galacticos nu fra at tage føringer, idet begge hold var repræsenteret i udbruddet. Team Riis havde endnu ikke vist sig i løbet overhovedet, og heller ikke nu tog de initiativ til at få lukket hullet. Det syntes, at såvel kaptajn Riis som løjtnant Museeuw havde meget lidt at byde ind med. Vinterpausen havde vist taget hårdt på dem, og der ser ud til at være langt til fordoms styrke for disse ryttere. I stedet måtte Voigt igen kommandere sine troppe frem for at kontrollere tempoet. Men både Basso og Valverde var på dette tidspunkt nær syregrænsen, og de fik begge kramper i benene. Voigt måtte endda selv lade sig falde tilbage og skubbe Basso tilbage i feltet. Efter at have indset, at hans mandskab ikke var til nogen nytte i jagten på udbryderne, tog Voigt selv teten og forsøgte at sprænge feltet. I flere omgang accelererede han kraftigt, og halvvejs på fjerde omgang var udbryderne pludselig i syne. De kraftige forceringer havde knækket feltet. I førergruppen, der snart nåede op til udbryderne, sad foruden Voigt ligeledes Popovych og de to Team Sejr ryttere Arvesen og Cunego. Anden gruppe talte således Riis, Museeuw, Simoni, Valverde og Basso. Disse forsøgte noget tid at lukke hullet til frontgruppen, men Basso punkterede, Valverde gik i krampe, og snart måtte de andre indse, at det var en nyttesløs kamp. Hos de to lykkeriddere Kroon og Ullrich var det lidt af en overraskelse, at de blev hentet så pludseligt. De havde haft et fortrinligt samarbejde og havde vurderet hullet til at være stort nok til, at de ville kunne holde til sidste omgang. Det lykkedes dem dog begge trods det opskruede tempo at sidde med i gruppen, der indhentede dem. Dermed stod det hurtigt klart, at vinderen af løbet skulle findes blandt de seks ryttere i frontgruppen, Voigt, Popovych, Arvesen, Cunego, Kroon og Ullrich. De næste par omgange blev præget af et generelt højt tempo og flere forsøg på at sprænge gruppen. Team Sejr rytterne Arvesen og Cunego havde stor gavn af at holde de distancerede ryttere bag sig og tog derfor mange føringer i bestræbelserne på at holde tempoet højt. Voigt og Popovych forsøgte ustandseligt at rykke væk fra frontgruppen. De regnede begge med, at kampen om den endelige sejr ville komme til at stå mellem de to, og de angreb derfor på skift i forsøget på at udmagre hinanden. De resterende ryttere valgte taktisk klogt at lade Voigt og Popovych selv lukke hullerne hver eneste gang. Ullrich og Kroon afstod endda helt fra at tage føringer i gruppen. De havde nu også deres på det rene efter det lange, hårde arbejde i udbruddet. På sidste omgang var de seks ryttere fortsat samlet. Med tre Team Sejr ryttere i gruppen kunne det forventes, at disse ville forsøge sig med et udspil. Cunego var på dette tidspunkt dog begyndt at udvise sine karakteristiske tegn på udmattethed: med ansigtet forvredent i smerte sad han bagerst i gruppen hamrende på sin egen hjælp og med ordene "Arghhhg...! Koooom nu!" grådkvalt fremmumlet mellem læberne. Ullrich skulle efter sigende være hørt svare ham: "Æd dig selv!". Heller ikke Ullrich selv eller Arvesen så ud til at være godt nok kørende til at forsøge et angreb. De holdt sig klogelig til blandt de to forhåndsfavoritter Voigt og Popovych. Med omtrent en kilometer igen åbnede Popovych finalen. Han lå på dette tidspunkt et stykke tilbage i gruppen, der var anført af Voigt efterfulgt at Ullrich og Arvesen. Popovych stillede sig nu op i pedalerne og trådte igennem, alt hvad han kunne. Det pludselige angreb kom bag på mange af rytterne i gruppen, og kun Voigt og Ullrich formåede at svare igen. Hermed var frontgruppen sprængt i atomer. Med femhundrede meter igen slog Voigt kontra. Ullrich vurderede, at Popovych efter sin kraftanstrengelse var for udmattet til at kunne svare igen, og forsøgte derfor selv at køre med Voigt. Men heller ikke Ullrichs ben slog til, og han søgte tilbage i ly bag Popovych. Dermed fik Voigt afgørende hul, og da Popovych var kommet til kræfter, måtte Ullrich også slippe taget i dennes baghjul. Voigt kom således i mål som nummer et med fem sekunder ned til Popovych og endnu fem ned til Ullrich. Arvesen kom i mål som nummer fire, og Cunego blev nummer fem. En træt, men stolt Kroon kom i mål som nummer seks. Blandt de resterende ryttere var Basso udgået på grund af punkteringen, og Riis havde haft problemer med kæden. Simoni var desuden kørt fra Museeuw, mens Valverde havde passeret Riis under defekten. Det samlede resultat af linjeløbet kan ses herunder. Efter linjeløbet blev der udskænket champagne og serveret sandwichs smurt af Ullrich og chokoladekage, som Simoni havde bagt. Denne hyggeligt stund blev foreviget af de fremmødte fotografer. Især Cunego har en stor ære heraf. Glæden ved cykelløb var enorm blandt de fremmødte. Det lover godt for den videre færd. SemiProTourens sæson 2008 ser allerede nu ud til at blive helt unik.