Det så længe ud til, at det kun lige netop ville lykkes løbsledelsen at mønstre deltagende ryttere nok til at klare spærregrænsens strenge krav. Men på selve dagen mødte Valverde og Simoni uventet op. Med Ludewic, Ullrich, Pettachi og Basso ligeledes til start blev feltet således ikke helt så amputeret så ventet. Rytterne drog i fælles flok ud til ruten. Det blev besluttet at flytte målstregen fra dens tidligere placering ved planteskolen til busstopstedet ved Højsager Mølle. Efter en fælles omgang var der enighed om at tilbagelægge rutens 6.5 km ti gange, med pointspurt efter tredje omgang og bjergspurt på syvende. Løbet var knapt skudt i gang, førend Ludewic satte et voldsomt tempo. Dette satte de andre rytteres ferietrætte ben på alvorlig prøve, og allerede på den første kilometer måtte Pettachi som resultat heraf slippe sit tag i gruppen. På hele første omgang forsøgte Ludewic igen og igen at komme fri af feltet. Men især Simoni og Ullrich sørgede trodsigt for at få lukket de små huller. På første del af anden omgang dalede tempoet en smule, og Ludewic holdt igen med forceringerne. Men halvvejs på anden omgang, lige efter det skarpe sving ved planteskolen rykkede han igen. Ullrich, der lå i anden position, fik problemer med hjertet - den lidelse, han i maj måned blev opereret for, forårsagede et anfald af hurtig hjerterytme. Han måtte opgive videre deltagelse dette hans løb i indeværende sæson. Frustreret udtalte han efter løbet: "Jeg var topmotiveret og godt kørende. Mit inderste ønske var at vise mit værd. Jeg er demotiveret og skuffet. Men jeg vender tilbage næste år. Stærkere end nogensinde før." Feltets tre resterende ryttere havde ikke i sinde at svare igen på Ludewics angreb. Deres taktik var at lade ham stege i heden og holde ham i tilpas kort snor til at kunne lukke hullet inden finalen. Ludewic havde dog andre planer. Han holdt et dræbende tempo og øgede støt til det jagtende felt. Således var han to minutter foran, da han tog førstepladsen i pointspurten. I feltets spurt blev Basso nummer et og Valverde toer. I mellemtiden havde Pettachi stillet cyklen og som en sand kammerat sluttet sig til Ullrich, der som en slagen ridder lå i grøften med en puls på 130. På de næste omgange forsøgte feltet at finde ind i et samarbejde om at hente Ludewic. Det stod dem dog hurtigt klart, at formen simpelthen ikke var der. Valverdes styrt en måned tilbage havde sat ham afgørende tilbage i sine forberedelser til at triumfere i efteråret. Simoni havde levet det søde liv med alkohol og god mad, og Basso var først lige kommet sig over den klimatiske omvæltning efter sin tilbagevenden fra Svalbard. Simoni udtalte efter løbet: "Det er svært ikke at dele en flaske vin til aftensmaden. Jeg kan i hvert fald ikke lade være." Ludewic kom således også alene først over bjergspurten. På dette tidspunkt var forspringet øget til mere end tre minutter. Simoni vandt feltets spurt i en uhyggelig tæt dyst foran Basso. På de to sidste omgange begyndte trætheden at melde sig i Ludewics ben. Han kørte konstant på grænsen af krampe. Men motivationen og viljen holdt ham kørende, og selvom hans gennemsnit fald fra 34.5 til 32.9 på disse omgange, lykkedes det ham at holde det jagtende felt bag sig. Alene kom han i mål og kunne stolt triumfere over sin store bedrift. Knap fire minutter senere kom feltet mod målstregen. Basso åbnede spurten langt udefra, og Simoni blev hægtet af. Længe så det ud til, at Basso skulle tage sig af andenpladsen, men på de sidste meter oversprintede Valverde lige nøjagtigt Basso. Dagens faldne engle - Ullrich og Pettachi - stod klar med vand til de hårdt prøvede ryttere.