Naar jeg taenker tilbage paa proeveomgangen paa loerdagens udlandsetape, virker den helt fjern og mystisk paa mig. For det foerste har vi aldrig vaeret saa faa ryttere til start - i hvert fald ikke i min tid i SPT - det mindede mere om en hygge-trille-tur end et rigtigt SPT-slag. For det andet blev den ene side af Hallandaasen, hvor slaget skulle staa, ramt af et voldsomt hagl-, regn- og tordenvejr, der fik Ugrumov og Wiggins til at krybe ind under et trae, mens resten af feltet stod og ventede i uvejret laengere nede af vejen. Paa den anden side af aasen havde det overhoved ikke regnet, da vi kom tilbage hertil fra proeverunden. Solen skinnede og vejene var helt toerre, hvilket straks fik humoeret til at stige i feltet. Det lille felt skulle dyste mod hinanden i 4 drabelige runder paa den 17 kilometer og +200 hoejdemeter svaere rundstraekning. Den mest sultne rytter var uden tvivl Burghardt. Han havde noget af haevne fra udlandsturen sidste aar, hvor han paa trods af fremragende form gang paa gang blev sat paa stigningerne. Isaer var kommentarerne rettet om mig, da duellerne sidste aar paa Soederaasen primaert var mellem ham og mig. Saa meget desto mere bittert var det, da Bygge efter forceringen af stigningen paa foerste runde maatte konstatere en punktering, sandsynligvis foretaget af de vaade veje paa toppen af aasen. Herfra blev det enkeltstart for den roedhaarede haevner, et ridt med en normalized power paa 320 watt, lod han efterfoelgende fortaelle. Endnu vaerre var det maaske for Hushovd, der ogsaa paa foerste stigning var punkteret - troede han i hvert fald. Det viste sig at vaere en fejl, altsaa hans antagelse af en punktering, saa han satte sig paa cyklen igen og maatte koere resten af loebet ‘bagfra’. Paa toppen af aasen efter foerste passage, udgjorde fronten Ugru, Voigt, Pantani, Kittel og mig selv. Grundet en acceleration paa den sidste og nok stejleste del af stigning hang Kittel og Pantani lidt efter og lignede to der var gaaet i det roede. Paa nedkoerslen kom de dog op sammen med Fuglsang, Boonen og Wiggins og dette felt kunne saaledes spurte om de yderst begraensede point mellem brederne af Roessjoen og Kyrkesjoe. Hvordan det endte, husker jeg ikke, men det maa staa et sted ude til hoejre. Nu var tiden inde til anden passage af stigningen. Boonen, Wiggins og Fuglsang maatte foerst give op. Sidstnaevnte kunne ikke rigtig faa sin puls over 140, hvilket han mente maatte have med manglede soevn at goere. Det er aabenbart ikke nemt baade at vaere rytter og farmand paa én og samme tid. Paa den stejle midtersektion maatte ogsaa foerst Pantani og dernaest Kittel give op og slippe speederen lidt. Kittel kom dog naesten over aasen, og kunne paa den flade del af nedkoerslen se frem og finde sin holdkammerat Voigt og to udbrydere kun 100 m laengere fremme. Da han saa smaat begyndte at arbejde sammen med Ugru og mig, foroegedes distancen lige saa stille og han maatte sadle op og finde eget tempo. Samarbejdet mellem Voigt, Ugrumov og mig selv fungerede fint frem til indkoerslen til den trejde passage af aas-stigningen. Jeg vidste, jeg var den svageste, saa jeg satte mig bag de to store kanoner og begyndte saa smaat at bloede dem lidt op med noget slange-snak. Jeg annoncerede, at nu ville jeg se noget cykelloeb, og at de to maatte vise mig hvor skabet skulle staa, men da ingen af dem tog initiativ paa det stejle midterstykke, rykkede jeg forkoelet uden det tilsyneladende skabte den helt store panik hos mine konkurrenter. Da haeldningprocenterne faldt en smule satte maskinen Voigt sit angreb ind. Det foerste blev neutraliseret ret hurtigt, men naar man koerer med Niller ved man at der ikke er lang tid til det naeste og det er egentlig en lidt frygtelig tanke, naar man sidder paa en stejl aas i det roede. Ganske rigtigt, 30 sekunder senere kom det naeste ryk. Jeg havde bestemt ikke lyst til at lukke, og havde det fint i Ugrumov hjul. Han optog forfoelgelsen, men hans tryk nogle sekunder senere gjorde saa ondt paa mig at jeg maatte straekke vaaben. Hele vejen mod finale stigningen skulle jeg boede for denne voldsomme oplevelse. Jeg kunne skiftevis ikke rigtig taenke klart, se noget med mine oejne og da slet ikke traede i pedalerne. Voigt sejlede vaek fra Ugrumov, Ugrumov sejlede vaek fra mig, og Burghart kom faretruende taet paa mig paa den sidste stigning, som jeg koerte ca. 30% langsommere end de andre opkoersler. Paa den trejde sidste opkoersel lykkes det Boonen at saette de to staerke folk Fuglsang og Wiggins. I en glaedesrus over hans nyfundne klatreevner, fik den lidt ekstra gas paa den stejle del af nedkoerslen og lige foer et hoejresving med ubetinget vigepligt gik det galt. En for voldsom opbremsning fik hans cykel til at skride ud og i et forsoeg paa at redde situationen blokkerede han forbremsen og roeg ud over styret. Det var Wiggins, der fandt ham liggende paa vejen; med et braekket kraveben og en forstuvet haand. Efter han havde bugseret Oluf ind i vejkanten, blev de enige om, at Wiggins skulle hente en bil. Saa da Hushovd lidt senere kom forbi fandt han Oluf i vejkanten, der med et smil paa laeben kunne meddele at han havde braekket kravebenet. Adrenalinen havde tydeligvis stadig sin indvirkning i hans krop og foerst senere paa aftenen kunne han maerke smerten efter hans styrt. Han blev senere skannet paa Helsingborg Sygehus og hans brud ikke kategoriseret som et det skulle opereres paa. Det blev til en lidt trykket hygge rundt om koelerhjelmen paa Ugrumovs bil ved breden af Roessjoen efter loebet. Herefter begav flokken sig til det gule hus ved Soederaasen, hvor resten af aftenen blev brugt paa cykelsnak, bolognese-spisning og en lille gaa-tur i naturparken. Raesdag 2 Det var kaldt til klassiker-brag paa andendagen af aarets SPT udlandstur. Selvom vi havde overnattet i Det gule Hus klods op af den stejleste del af Soederaasen, var det af bestyrelsen og mig som medarrangoer besluttet af soendagens loeb skulle vaere mindre kuperet og tilbyde et terraen anderledes end det af foerstedagens tilbudte. Valget var faldet paa endnu en 17 kilometers rundstraekning med massere af udbryder venlige straekninger bestaaende af smaa-bakker og kringlede veje og med to sektioner af ca. 1 kilometer hver med det smukkeste svenske sports+ grus, der insisterende inviterede hver andre rytter til et modigt angreb. Da regnen og den kraftige vestenvind boed op til dans paa proeveomgangen faldt mine tanker (igen) paa min gode ven og holdkammerat, den skadede Boonen, og paa hvordan han ville have elsket saadan en rute i saadan et vejr. Det skulle han ikke opleve og det betoed at jeg som den eneste maatte stille til start uden nogen holdkammerater. Vi havde snakket lidt om at korte loebet ned men endte med at fastholdte de 4 omgange, hvor spurten skulle koeres paa den foerste og bakkesprinten skulle koeres paa den anden. Dermed kom et af dagens smukkeste momenter allerede efter smaa fem kilometer, da Fugsang flot udnyttede sin eminente teknik ved at brugte et meget skarpt sving til at komme vaek fra et felt med yderst spurt-point interesserede herrer som Kittel, Voigt og Hushovd. Fuglsang holdt hullet de 1.5 kilometer frem til spurten og kunne lade sig hylde med et par anerkendende klap i numsen fra undertegnede og Bugge. Det foerste af de to grus-segmenter laa ved 11 kilometer maerket og da feltet ramte det foerste gang dirrede det af nervoesitet. Rytterne havde endnu ikke fundet ideal-sporet hvilket resulterede i bumpe-ture over mange meter, hvis man ramte et omraade med meget opkoert grus. Som jeg husker det var der ikke rigtig nogle der paa den foerste passage turde gaa frem i et egentlig angreb. Anden grus-segment kom umiddelbart efter det foerste med kun 200 meter asfalt mellem dem til at komme sig paa. Saa der bliv kigget lidt paa hver andre og feltet kom sammen igennem det. Ugrumov var taget til bryllupsforberedelse (sit eget) saa han var ikke at spore i feltet. Til gengaeld virkede Burghardt som en man der skulle have haevn for gaarsdagens punktering. Voigt virkerede ovenpaa med god grund. Han koerte roligt fra feltet allerede paa anden omgang efter Burghardt havde optaget forfoelgelsen og jeg havde stukket ham i ryggen ved at lave et kontra angreb, da han havde haft fronten i jagten i flere minutter. Det var min absolut eneste chance for at slutte foran den staerke Bugge-mand, men mislykkes da Voigt opdagede at jeg laa paa mellemhaand og med et fnys satte lidt ekstra tempo paa og koerte vaek fra sin gamle kammerat og alle andre. Bugge tog dog haevn, da han paa trejde runde brugte den strategisk velplacerede knold midt paa det andet grusstykke til at koere vaek fra feltet og alene i maal efter en rundes solokoersel. Tilbage var Pantani, Kittel og jeg. Med Fuglsang og Wiggins i elastikken og med Hushovd helt bagest (maaske) bandende over sig selv for at have stemt for at koere den fulde distance. I kampen om dagens sidste plads paa podiet trak den lille Pantani det laengste straa. I en taktisk affaere, hvor jeg blev klar over at jeg kunne forsvare min samlede trejde plads ved at lade Pantani faa soendagens trejdeplads og lade Kittel faa en troeste fjerdeplads (laes: jeg blev slaaet reelt i ‘spurten’ af Kittel) kunne Pantani koere stille og roligt vaek og lade sig hylde paa stegen af sin forsikringsmatematiker ven, mens vinderen Voigt var koert til vandrehjemmet for at varme gaardsdagens rester. Fuglsang, Wiggins og Hushovd kom enkeltvis i maal. Selvom fremmoedet var afvigende og vi havde Boonens styrt, synes jeg vi havde en super hyggelig weekend. Tak for det!