Fuglsang beretter nøgternt og sagligt fra sine oplevelser herunder:

"Første efterårsdag i Spt 2017... Ruteændring efter første prøveomgang og ny prøve omgang, så godt 25 km i rolig tempo til at få lidt varme i kroppen. Fra den tunge ende af feltet var håbet at tempoet ville fortsætte de første par omgange for vi skulle et godt stykke ind i løbet før det første vigtige moment, pointspurten på 6. omgang. Som så ofte før blev det ønske ikke opfyldt, allerede på første passage af Bakken på hønskevejen kom der huller i feltet.
Favoritgruppen holdt dog sammen på fronten, ingen ville lade de andre komme væk, så udskilningen skete bagfra hvor Kittel måtte en tur i gruset. Gilbert var meget aktiv i fronten, Voigt sad limet til Ugrumovs hjul og da vi nåede frem til pointspurten havde Fuglsang fundet vej frem til fronten for at se om Gilbert ville dele point ud... let ned af bakke blev tempoet skrue ekstra højt op blev intense 200m med 60km/h op til stregen hvor Gilbert havde en cykellængde på Fuglsang og Voigt som ved pælen kun var få dæk bredder fra at snuppe anden pladsen.
Efter spurten samlede Fuglsang luft og kunne se feltet forsvinde på den efterfølgende grus-passage. Fuglsang ventede på savoldelli og sammen optog de forfølgelsen af Pantani og Boonen, men måtte se de to grus-specialisteråbne hullet igen på sidste grus passage inden mål."

Coppi var også til start, i sin evige higen efter avancement i klassementet og jagt på den gule trøje, som alle holdets sponsorer havde fået stillet i udsigt. Dwaars Door Valore skulle dog give endnu en placering på den utaknemmelige plads lige neden for podiet. Med løbet på afstand, er det velduviklet man-crush, der dominerer erindringerne:

"Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg i mangeår har været en stor fan af Christian Terpstra Nielsen ,og efter hans metitter 23. september i området omkring Valore, er jeg ikke blevet en mindre trofast tilhænger.
I skal vide noget om Terpstra. I ved allerede noget. Han er god til at cykle. Men det er ikke det eneste han er god til. Jeg har faktisk aldrig set ham gøre noget, han ikke er god til. Og jeg har set ham gøre mange ting.
Det specielle ved Terpstra er, at han ikke behøver at gøre andre opmærksom på sine mange talenter. For at illustrere hans væsen, skriver jeg her en lille anekdote.
Terpstra og jeg gik på efterskole sammen iårene 2000-2001. Det var en idrætsefterskole, hvilket betød, at der ikke var mange musiske talenter blandt elevskaren. Det banede vejen for, at jeg sammen med et par andre gutter, kunne oparbejde det cool musiker-image med at give et par korte koncerter og spille akustiske tårepersere til morgensamlingen. Vi udnyttede situationen, primært for at øge vores i forvejen spinkle chancer hos det andet køn. Nok om mig.
Mod slutningen af efterskole-året hører et par elever noget meget kultiveret og yderst velspillet piano klimperi bag en lukket dør i vores fællessal. Mindsanten om ikke Terpstra sidder på skamlen og uimponeret spiller en af Mozarts serenader. Han havde ikke lige fået fortalt, at han kunne spille klaver og tilmed bedre end skolens musiker-ikoner.
I Valore satte Terpstra os alle sammen til vægs. Inklusiv den store mester Nils Voigt Bradtberg. Urgumov, Voigt og jeg var med i finalen. Men efter at Voigt var blevet kørt træt ude foran på den tredje og anden sidste runde, bliver det samlet på den sidste.
Jeg får som sædvanen foreskriver kørt en slap finale, og omend Ugrumov er i bedre form end de foregående løb, spiller heller ikke han en afgørende rolle i afslutningen. På Hønskevejens nordlige stigning, lige hvor den flader ud efter at have holdt 5% i nogle hundrede meter, viser Terpstra hvorfor jeg er hans største fan-boy. Han går sikkert forbi Voigt og kan forsigtigt række en arm i vejret. SPT-etape vinder. Og det siger ikke så lidt. Om Terpstra."

Team Monkey Bob siger tak for et dejlig dag ved Valore. Vi håber på at kunne vende tilbage næsteår og køre den oprindeligt planlagte rute. Tak til alle for at holde humøret højt til trods for den pludselige ruteændring.