/**/
 
 
En lang og blæssendene bededag!
Hushovd og Gilbert fra Team Bikings beretter fra dagens strabadser.
Gilbert & Hushovd - 12/5-17 14:00:00

Hushovd:

Dagen bød på tørvejr, sol og temperaturer på over 10 grader. Og som altid masser af vind.

22 Velforberedte, velsoignerede håbefulde ryttere var klar til dagens strabadser under Grand Veksø rundt der i år bød på hele 98 næsten flade kilometer.

Løbet blev skudt i gang med en samlet masterstart hvor første runde blev kørt i roligt tempo, da feltet krydsede start/mål for første gang blev løbet givet frit efter en kilometer. Hushovd åbnede ballet med et tidligt morgen udbrud og fik snart følgeskab af de to holdkammerater fra Team Monkey Bob, Boonen og Merckx. De fik dog hurtigt følgeskab af Hushovd’s holdkammerat Burghardt og alt tyde på at denne kvartet kunne oparbejde et godt forspring til feltet.

Der opstod dog allerede på 1. omgang problemer for kvartetten, Burghardt punkterede kort tid efter at være nået op til udbruddet, hvilket medførte at kvartetten blev til en trio hvor Hushovd og Merckx tog det tunge læs i arbejdet. Halvejs på 1. omgang måtte de 3 ildsjæle dog sande at overmagten var for stor og feltet blev samlet igen. Terpstra satte kort tid efter et angreb ind på feltet og da Merckx satte efter måtte Hushovd også afsted en tur igen.

Den nye dynamiske trio blev dog hurtigt halet ind igen af en stærkt kørende Ugromov og alt tyde på at feltet ville være samlet frem til etapens point spurt.

Med ca. 400-500 meter til spurten satte Valgren fart på feltet med Merckx og Hushovd på hjul, Hushovd satte en hård modvindsspurt ind med ca. 150-200 meter til spurten da han kunne se at Valgren havde klemt Merckx inde mod rabatten og dermed afskåret ham vejen. Hushovd måtte dog sande at spurten var hårdere end forventet og med 50 meter igen måtte han se sig passeret af en jagtende Merckx med en ilter Voigt på hjul. Sidst nævnte tog spurten efterfulgt af Merckx og Hushovd tog spurtens 3. plads.

Efterfølgende måtte både Merckx og Hushovd sande at tempoet i feltet var for højt og de to kamphaner kunne ikke genetablere kontakten til feltet. De slog herefter op i banen og kørte resten af løbet i tempo der passede begge ryttere godt, i håbet om at de måske kunne hente eventuelle ryttere der måtte falde fra oppe i feltet.

Hushovd fik dog en lille hævn da han kort før målstregen på sidste omgang sprintede fra en træt Merckx der de sidste omgange havde døjet med en øm skulder.


Gilbert:
Da Hushovd og Merckx nærmest stod stille efter pointspurten kørte 10 mand forbi i blæsende fart. Ugromov og Voigt havde set klart stærkest ud fra start af, og det lå i kortene af udspillet ville komme fra deres side af eller i hvert fald med deres indblanding.

Kort efter pointspurten kørte Ugromov op til Voigt der lå en 50-100 meter ude på grund af pointspurten, og selvom de resterende 8 mand helt sikkert gerne ville have været med, var det en for stor opgave.

Voigt og Ugromov sejlede væk, og blev først set igen ventende på målstregen. De fandt et passende samarbejde og var bestemt også de stærkeste! Bjergspurten blev vundet af Voigt, og det virkede som om Ugromiv slet ikke vidste hvor den var ☺

De 8 mand bag front gruppen bestod af: Boonen, Valgren, Wiggins, Piil, Fuglsang, Terpstra, Contador og Gilbert. Alle mand fandt hurtigt et godt og ligeværdigt rulleskift med god fart. Og da vi nåede til bjergspurten og det ene point der var tilbage, blev det taget med en kort spurt fra Gilbert, en stærk Contador var kørt med Gilbert og tog desværre et ikke eksisterende point, men når man er ny mand i feltet er det også svært at vide, men stærk det er han dog! Boonen havde lidt problemer med kroppen og fik en lille pause engang imellem, uden brok eller lign fra resten af gruppen ☺ Ca. 2 ,2 km før mål angriber Terpstra på en lille bakke, og får hullet, Gilbert kører efter, og begge 2 drejer til højre mod de sidste 2 kilometer i stiv modvind, og det var for stor en mundfuld for begge. Gilbert kom tilbage i feltet hvor Terpstra nærmest måtte slippe. I spurten om 3 pladsen kørte Wiggins og Contador fra Team Bikings væk fra gruppen efterfuldt af Gilbert og Piil, Wiggins tog 3 pladsen foran Contador, og Piil kørte væk fra Gilbert. Derefter fulgte en ellers rigtigt godt kørende Valgren, som desværre havde brugt for mange kræfter på at lukke huller, og Fuglsang der også havde fået brugt benene hele dagen ☺ Sidste mand i gruppen blev terpstra, der ellers så ud til at have benene til at køre væk, men hvor modvinden der tog til i løbet af dagen endte med at være for kraftig! På de sidste omgange kunne vi se en smilende Valgran stå ved bilerne i omklædt almindeligt tøj ☺

Skibby så ikke ud til at være synderligt ked af at blive overhalet med en omgang, der derved gjorde at han kunne stoppe lidt før, på den ellers lange etape ☺ Og man må sige at det er en af feltets absolut flotteste cykler!

De resterende ryttere kom ind lidt spredt, og alle så ud til at have haft en hård dag på kontoret, men kort tid efter målstregen var passeret var der dog smil og glade dage ☺

Nogle gode observeringer på dagen:
Diego kørte en flot 18 plads hjem, og satte nogle af feltets stabile ryttere, der ellers er svære at ryste af ☺

Savoldelli’s kone/kæreste var med ude på ruten og tog billeder, og vi fik af vide han altid lå forrest ved de punkter hvor hun kunne stå ;)

Der blev observeret at der var utrolig flot og sikker kørsel ved vigepligts sving, og der blev kørt forsigtigt hvor givet lyd ned igennem feltet hvor der kunne være farlige situationer ☺ Det var heldigvis også en dag med minimal trafik på vejene!