Løbet gav således anledning til et velkomment gensyn med Leipheimer. Leipheimer deltog i et enkelt løb sidste sæson. Dengang var han ramt af uheld med skader og punktering. Men i denne sæson har han trænet intensivt med 600 km. og ugen og kørt sig i stilling til en avancering til den danske a-klasse af amatørryttere. Der var derfor betydelige forventninger til denne rytter fra såvel løbsledelsen som tilskuere. I topstriden havde Zabel i de seneste løb hentet vigtigt point ind på Ludewic. Ludewic var stærkt opsat på denne gang en gang for alle at vise sin berettigelse til løbets førerposition. Riis lå solidt placeret på tredjepladsen, men blandt de sekundære placeringer var det begyndt at skærpe til i kampen om fjerdepladsen. Både Arvesen, Cunego, Ullrich og Cipo havde mulighed for at ende på denne eftertragtede placering. Omkring middag blev feltet planmæssigt sendt af sted på den ca. 10 km. lange rute, der skulle køres 8 gange. Sædvanen tro blev første runde kørt i fælles tempo. Allerede her på prøverunden stod det rytterne klart, at Col de la Korn viste sig fra sin mest nådesløse side denne lørdag, men at vinden samtidig kunne give anledning til rekordstore hastigheder på andre dele ruten. Den fælles runde var knap nok overstået, førend Ludewic satte et hæsblæsende tempo. Hans forcering gjorde det allerede fra begyndelsen hårdt for de formsvage ryttere at sidde med i feltet, og det blev ikke lettere, da Leipheimer tog over i front. Havde Ludewic mon allieret sig med dagens stærke sæsondebutant? Dette spørgsmål skulle snart blive besvaret. Da feltet ramte stigningen første gang forcerede Leipheimer igen, og kun Basso, Ludewic og Ullrich kom med over i første geled. Ullrich kunne dog ikke følge tempoet og faldt tilbage til forfølgerne. Zabel derimod, der i et uopmærksomt øjeblik havde siddet bagerst i feltet ved foden af stigningen, kæmpede sig på egen hånd på til de tre førende: Leipheimer, Basso og Ludewic. Hermed var dagens afgørende udbrud allerede skabt, og med så stærke kræfter så det ud til at blive ualmindeligt svært for forfølgerne at få etableret samling af feltet. Første passage af Col de la Korn havde fået alvorlige konsekvenser for den tunge del af feltet. Hverken Cunego eller Petegem var kommet med over med forfølgerne os snart måtte også Simoni og Böltz slippe. Efter 15 km. var situationen dermed, at Riis, Arvesen, Ullrich og Cipo forsøgte at hente den førende gruppe, mens Cunego, Petegem, Simoni og Böltz så ud til at have udspillet deres rolle i løbet. Lige inden de førende tog fat på tredje omgang tabte Basso uheldigvis sin vanddunk, der satte sig i spænd under hjulet. Han måtte derfor slippe taget i det førende og blev hurtigt opslugt af forfølgergruppen. Ved næste passage af Col de la Korn forcerede Leipheimer igen i førergruppen. Denne gang kunne kun Zabel svare igen og Ludewic måtte se sig sat på stigningen. Heller ikke i forfølgergruppen kunne SemiProTourens førende rytter sidde med, og sammen med Cunego valgte han at udgå af løbet. På de næste par runder var der ikke den store udvikling i løbet. Forfølgerne havde ikke kræfter til at hente de førende, og de distancerede ryttere kunne ikke skabe kontakt til forfølgerne. På femte runde forsøgte Riis og Arvesen sig med en forcering i forfølgergruppen for at skille de svage ryttere fra. Dette resulterede i, at Ullrich måtte slippe sit tag i gruppen, og kun Cipo og Basso kunne sidde med brødrene. Med to runder igen skete løbets afgørelse blandt de to førende. På den næstsidste passage af Col de la Korn kunne Zabel ikke længere følge Leipheimers lette tråd, og da Zabel på sidste omgang desuden mistede sin ene pedalarm, blev det ham umuligt igen at nå op til Leipheimer. I forfølgergruppen var Arvesen på dette tidspunkt gået helt kold. Som det tidligere er sket, blev den bagende sol ham for meget, og han måtte på de sidste omgange se sig passeret af Ullrich. Endvidere havde Simoni nu sluttet sig til de udgåede ryttere. Leipheimer kørte som forventet over målstregen som første mand, Zabel fulgte nogle minutter senere. Blandt de tre tilbageværende i forfølgergruppen havde Riis de afgørende kræfter på de sidste kilometer. Han kørte alene over målstregen efterfulgt af Cipo, dernæst Basso, Ullrich og Arvesen. Debutanten Böltz kæmpede sig i mål på en flot niendeplads.