Som planlagt mødtes de ni ryttere på Espergærde Station klokken 15.30. Foruden løbets deltagere, troppede også sidste års vinder af Esrum Gold Race - Lars "Armstrong" Olsen - op. Ikke for at deltage, for han vil først pudse formen endeligt af, men for at tage billeder og komme med mellemtider undervejs i løbet. En flot gestus fra den tidligere så karismatiske rytter. Vi håber at se ham blandt os på landevejene igen en dag. Rytterne havde næppe forladt Espergærde, før de første problemer meldte sig. Tre af rytterne fór vild på vej ud til ruten, hvorfor starttidspunktet blev forsinket en del. Men disse genvordigheder blev overvundet og klokken 16.45 var rytterne samlet ved målstregen, ca. 5 km. uden for Espergærde. Her skulle de sidste forberedelser som altid foretages blandt rytterne. Da alt var på plads, og rytterne sadlede op, gik det op for Ullrich, at han var på punkteret på baghjulet. Mismodet bredte sig i forsamling. Alle brændte for at komme i gang med løbet. Riis kom til undsætning og stillede en ny slange til rådighed for Ullrich. Da slangen var skiftet kørte rytterne af sted på den første fælles omgang. Rundstrækningen var 6,5 km. i uhyre teknisk terræn. Ingen rigtigt lange stigninger, men utallige skarpe sving, korte opstigninger og flere åbne stykker med ubarmhjertig modvind. Efter den første fælles omgang, var det umulige indtruffet. Ullrich var igen punkteret på baghjulet. I mellemtiden var denne rytters fader og søster ankommet til målstregen for at heppe på deres slægtning. Det var derfor en slukøret Ullrich, der igen måtte tage fat på at lappe sin cykel. Hullet blev dog hurtigt lappet, men da slangen igen skulle pumpes op, gik ventilen i stykker. De andre ryttere var nu for alvor fortvivlede, enkelte var kolde ind til marv og ben, andre var blot ved at være trætte af al den ventetid. Det blev derfor besluttet, at rytterne skulle starte løbet uden Ullrich. Så kunne han støde til, når de passerede målstregen efter første omgang. Sådan blev det, og da Ullrich stødte til feltet, var den første udskilning blandt rytterne allerede påbegyndt. Det var tydeligt, at Pettachi og Basso ikke ville holde med de forreste hjem den dag. Ullrich tog hurtigt føringen af feltet. Han havde jo en omgang mindre i benene og følte derfor, at det var på sin plads, hvis han startede med at bidrage til at holde et højt tempo i feltet. Med halvdelen af omgangen tilbage, begyndte de andre ryttere at køre sig i position til den pointspurt, der var ved passage af målstregen på anden omgang, og Ullrich blev derfor sat for bestillingen. Spurten forårsagede stor splittelse i gruppen, og da der igen var samling, forsøgte Cunego sig med et angreb. Med hans forcering blev løbet for alvor sat i gang. Han fik hurtigt et pænt hul, og Mancebo og Ullrich besluttede sig for at sætte efter ham. De kom op til Cunego, og sammen indledte de tre et velfungerende samarbejde. I feltet begyndte favoritterne nu at røre på sig. Zabel så muligheden for at komme af sted med nogle andre stærke ryttere, måske med mulighed for at holde hele vejen hjem. Han kørte derfor alene på til de tre førende, men det var ikke muligt for dem at følge hans tråd, så hans udbrud blev en soloudflugt. Cunego lod sig i mellemtiden falde tilbage til feltet. I lang tid lå Zabel således forrest med Mancebo og Ullrich på mellemhold og et jagtende felt bag sig. Helt bagerst var Basso ubehjælpeligt sat. Pettachi var stået af med rygproblemer, og Cunego havde måttet slippe kontakten med feltet. Med godt fem omgange igen blev Mancebo og Ullrich hentet. Dette skete lige inden løbets anden indlagte spurt. Zabel var stadig helt i front og havde på dette tidspunkt 41 sekunder til forfølgerne. Da de passerede målstregen med fire omgange igen, var forspringet oppe på 1 minut. Ludewic blev nu for alvor urolig. Kunne det virkeligt passe, at Zabel kunne holde dem bag sig over så lang en strækning? Endda øge forspringet? Som den førende rytter i klassementet tog Ludewic teten i feltet og fik opildnet de andre ryttere til at indgå i et samarbejde om at få hentet Zabel. Med lige over 3 omgange tilbage skete dette. Zabel, der allerede inden etapen havde bebudet, at sygdom og træthed ville sætte sine begrænsninger for dagens udfoldelser, blev hentet. Umiddelbart efter passerede rytterne målstregen, hvor der for sidste gang var point at køre om. Der var nu 3 omgange igen, og på dette tidspunkt skete det afgørende i Højsager Rundt. Efter spurtens hæsblæsende tempo, var Arvesen og Zabel helt udkørte. Mancebo og Ullrich var allerede blevet sat et stykke forinden. Riis og Ludewic så derfor deres snit til at forcere yderlige og skabe afgørende hul. De to ryttere slap væk. Mancebo og Ullrich havde fundet ind i deres eget frugtbare samarbejde. De nåede hurtigt op til en udkørt Zabel, der ikke kunne følge deres tråd. Arvesen passerede de også. Men Ludewic og Riis nåede de aldrig op til. Med halvanden omgang igen fik Arvesen imidlertid igen kontakt til Mancebo og Ullrich, og da disse tre ryttere nåede ud på sidste omgang, var det Mancebo, der måtte slippe taget i gruppen. Ullrich og Arvesen kørte alene ud på sidste omgang. Blandt de forreste var det Riis, der stod for de længste føringer. Ludewic var udkørt, hos forfølgerne var det Riis bror Arvesen, der tog hele læsset. Ullrich havde valgt den noget usmigrende taktik helt at undlade at tage føringer for at gemme krafter til spurten. Kampen om førstepladsen blev en tæt spurt mellem Riis og Ludewic. Førstnævnte viste sig at have det største overskud og vandt men en lille margen. Kampen om 3. og 4. pladsen blev endnu mere dramatisk. Arvesen åbnede spurten langt udefra, men det lykkedes ham ikke at vriste Ullrich af sig. Da Arvesen resignerede, slog Ullrich kontra og lå forrest, da de to rytterne drejede ind på de sidste 50 meter op mod mål. Arvesen var dog ikke sat endnu, han kæmpede sig ind på Ullrich og vandt flere meter. Med godt 20 meter igen, svingede de to ryttere mod hinanden i netop samme øjeblik. Der skete det katastrofale, at Ullrichs baghjul og Arvesens forhjul kolliderede. Begge hjul sprang adskillige eger og blev totaltskadede. Arvesen måtte endda i asfalten med grumme skræmmer til følge. Ullrich trillede med blokeret baghjul de sidste meter over strengen, og en ilde tilredt Arvesen kæmpede sig med cyklen på nakken over stregen på en ærværdig fjerdeplads. De største kondolationer skal lyde herfra til Arvesen. Vi håber i løbsledelsen, at sårene vil hele hurtigt. Denne episode markerer for første gang et alvorligt styrt i SemiProTouren og minder os alle om, hvor vigtigt det er at bære hjelm i løbene.