Rytterne mødtes på Farum station klokken 11, og efter den obligatoriske times tid, hvor de fremmødte skulle justere isenkram samt indtage proviant og deslige, blev den indlende gennemkørsel af løbets rute skudt i gang. Som noget nyt var der til Giro di Ganløse indført spurtpoint ved passage af målstregen efter 2.,3.,4. og 5. omgang. Ruten for løbet var på 11 km. Løbet havde således en samlet distance på 66 km. Foruden spurtpoint var der ligeledes bjergpoint at køre om ved passage af den frygtede stigning Myrestenen. De talrige indlagte spurter viste sig at være en faktor, der forårsagede stor uro i feltet. Giro di Ganløse blev således et særdeles hektisk løb med evige temposkift. Som den eneste rytter stillede Botero op på mountain bike. Oddsene for succes var derfor fra starten hårde for denne rytter, og det var derfor heller ingen overraskelse, at han udnervejs måtte se sig sat af feltet. Han kæmpede sig dog heltemodigt op igen, men måtte tilsidst se sig ubehjælpeligt sat. Prologens nummer tre - Petegem - havde ligeledes problemer på ruten. Hans pedaler var defekte, og måtte derfor ligeledes slippe taget i feltet. Han endte desværre med at måtte udgå af løbet. Det stod derfor hurtigt klart, at vinderen af dagens løb skulle findes mellem Arvesen, Zabel, Ludewic, Riis og Ullrich. De indlagte spurter blev næsten alle fordelt mellem de tre førstnævnte, mens Riis og Ullrich indtog mere passive roller. Feltet blev dog altid samlet påny efter de eksplosioner, spurterne naturligt forårsagede. Først på næstsidste runde blev løbet for alvor åbnet. Ludewic kom først over og fortsatte i et hæsblæsende tempo, som de fire andre ryttere ikke umiddelbart kunne følge. Ludewic formod at udnytte, at flere af de andre ryttere af taktiske årsager ikke indlod sig på føringer i forføgelsen af ham. Ludewic holdt sit forspring til næstsidste passage af målstregen. Han vurderede dog, at det var for risikabelt at forsøge at holde hele vejen hjem og lod sig derfor opsluge af feltet. De fem ryttere var derfor igen samlede forud for sidste passage af Myrestenen. På denne afgøre stigning sprængte Ludewic igen feltet og slog et afgørende hul. Arvesen kom over som noget to, efterfulgt af Arvesen og derefter Ullrich. For Riis blev denne stigning skæbnesvanger. Efter at have vist særdeles gode takter på de forudgående passager, kom han til kort denne gang. Alle muskler i hans krop krampede, og hans rolle skulle vise sig at være udspillet. Zabel derimod nåede op til Ullrich, men blev dog for en stund igen sat på den næste blidere stigning, hvor Ullrich indhentede Arvesen. Da det fladede ud igen blev der imidlertid samling blandt de tre forfølgere. Med ca. fire kilometer igen drejede de tre forfølgere ind på rutens skrappe modvindsstykke. Her måtte Ullrich give fortabt.Han kunne simpelthen ikke hænge på Zabel og Arvesen. Ludewic var på dette tidspunkt forlængst ude af syne og stod ikke til at hente. Han vandt løbet med ca. 40 sekunder ned til Zabel og Arvesen og yderligere godt 20 sekunder til Ullrich. Efter endnu et minut kom en kvæstet Riis i mål. Botero måtte se sig slået med godt 5 minutter, mens Petegem som nævnt af tekniske årsager måtte udgå.