Løbet blev indledt i et hæsblæsende tempo. Gilbert, Hinault og et par andre stærke ryttere trak feltet igennem Sigerslevøster med et watt-tal, som bragte minder om Vinokourovs storhedstid. Arbejdsiveren blandt de forreste ryttere steg yderligere, da rygtet om, at Astanas tourbus og cheftalentspejder var spottet ved Strø kirke (muligvis på udkig efter stagiaires og opvaskepersonale) spredte sig i feltet.
Efter en hård første omgang i de naturskønne omgivelser, satte Birdsong sig frem og trak nådesløst feltet igennem 9 sekundmeter side-, mod- og medvind. Farten øgedes fra Semi til Pro, og en efter en faldt Semi(Pro)Tour-rytterne fra.
De efterfølgende omgange faldt tempoet en anelse, og i et par tilfælde havde en række lykkeriddere held med at køre væk i den stærke sidevind. Alle som én blev de ofre for Astanas damplokomotiv, som kørte dem ind (og over). Damplokomotivet viste sig dog gentagne gange fra sin menneskelige side, og lod sig falde tilbage for at køre "tabte" ryttere tilbage til feltet - onde tunger vil vide, at den ægte Fuglsang i et enkelt tilfælde måtte benytte sig af den service.
De sidste to omgange bød på en - for SemiProTour - efterhånden klassisk stilstand i feltet, hvor ingen ville cykle men gerne berette om trætte ben, manglende træning og øvrige småskavanker. Den klagesang blev for meget for Birdsong, der kørte væk alene. Af uransaglige årsager stoppede han trådet og lod sig hente - blot for at køre væk igen, og så fremdeles.
De mange hårde ryk og de lange føringer i løbet af dagen havde dog tæret på den unge Birdsongs kræfter, og han måtte se sig passeret af frontgruppen på den berygtede Lille Havelsevej-stigning mod målstregen. Sejren hentede LeMond på en - for SemiProTour - efterhånden klassisk overlegen manér. Som nummer seks over målstregen kørte Fuglsang, der i en syndflod af broderkærlighed trak sin desillusionerede lillebror op over dagens sidste stigning.
En i sandhed mindeværdig dag i SemiProTours historie.