/**/
 
 
Esrum Gold Race 2015
I ensom majestæt…
”adskilt fra andre el. andet af samme art; værdig og alene” (Den Danske Ordbog)
Jeg elsker enkeltstart. Har altid gjort det. I alle dens facetter.
Cunego - 8/6-15 23:17:57

Derfor griber jeg altid chancen, så snart den byder sig, for at arrangere enkeltstart i SPT regi. Samtidig elsker jeg også det nordsjællandske landskab. Esrum Gold Race, der var den første etape, der blev kørt i SPT’s historie tilbage i 2005, er i mine øjne den smukkeste rute vi har – selv i regnvejr. Så glæden ved at arrangere enkeltstart netop her var stor. 2. pinsedag skulle 2. etape af SPT 2015 sæsonen køres, og med 20 veloplagte ryttere der trodsede det danske forårsvejr var rammen sat for en fantastisk cykeldag - værdig og alene i sadlen.

Som til ITT i de fleste Grand Tours er favoritterne til etapesejren godt spredt ud over startlisten og de store GC profiler må på disse etape dele spotlight med de store motorer – de store specialister. Og med tre stærke triatleter ud af de første syv startende var nogle af favoritterne til dagens etapesejr tidligt ude på ruten. Dog skulle det vise sig at de vante organiserede forhold fra triatlon regi med fine afmærkninger og venlige sjæle der fint guider en rundt på ruten var savnet da om nok den største favorit, Cancellara, missede et højresving og slipstrømmen trak den evigt aerohungrende Chiapucci med sig på en detour der kostede dyrebare minutter og derved også drømmen om etapesejr. Næste storfavorit var Lemond med start nr. 13 og han skuffede ikke da han bragede over målstregen i 48m35s. Den gule trøje var traditionen tro sidste mand ude på ruten og det var hurtigt klart at hvis nogle skulle udfordre Lemonds tid var det netop den gule trøje. 1t08m30s efter første mand blev sendt afsted bragede Coppi over målstregen og med lidt hurtig hovedregning lød dommen – 2. plads i tiden 49m30s.
Lemonds tid var på dagen urørlig og den mest sejrende rytter for 2014 fik indhentet årets første skalp da han i ensom majestæt fik tilbagelagt de 32,8 km med næsten 41 km/t.
Ellers forløb afviklingen af etapen ganske udramatisk og ingen punkteringer eller styrt påvirkede det endelige resultat. Og tidstagningen blev driftet stabilt af Cunego’s mor med støtte fra Gilberts kæreste. Og som sædvanlig skortede det ikke med enkeltstartcykler, aerodynamik og carbon (selv paraplyen til tidstagersken bragt af Gilbert havde carbon greb).
Nedenfor findes den endelig resultatliste inkl. sluttider samt de tre sidekonkurrencer hvor der heldigvis ikke var sammenfald i vinderne. Alle vinderne: Lemond, Coppi og Hushovd vil til næste løb blive overrakt præmien:

Resultat:
1 lemond 48.35
2. Coppi 49.30
3. Ugromov 50.08
4. Indurain 50.16
5. Mayo 51.06
6. Hinault 52.25
7. Hushovd 52.27
8. Wiggins 52.42
9. Pantani 52.54
10. Boonen 52.58
11. Ludevic 53.04
12. Gilbert 53.34
13. Leiseka 54.24
14. Terpstra 54.45
15. Chiapucci 54.58
16. McGee 55.39
17. Cancellera 58.03
18. Voeckler 59.01
19. Cunego 01.00.54
20. Skibby 01.02.54


Sidekonkurrencer

Hurtigste omgang:
1. Lemond 12m02s
2. Ugromov 12m19s
3. Coppi 12.28s


Bjergspurt:
1. Coppi 49s
2. Ugromov 51s
3. Boonen og Lemond 52s


Max speed:
1. Hushovd 59km/t
2. Lemond 58,3km/t
3. Coppi 58,0km/t